I nattens mulm og mørke

Sted. Wareclare byen
Vejr. Det er koldt og blæser lidt
Omkring. No one
Tid. 01.42
Dag+ dato. IRL
påklædning. http://alkemieguide.com/wp-content/uploads/2009/04/arden-b-glamm-white-dress.jpg og ballerina sko

Roses skridt gav genlyd i natten. Hun var som altid først kommet ud da der var blevet mørkt. Hun gik sjældent rundt blandt mennesker og følte sig lidt mer i sikkerhed når at alle var i deres hjem og sov trygt. Hun mødte sjældent andre på denne tid. Der var et lille smil på hendes læber. Hun strøg nogle fingre gennem sit mørke brune hår og lod sine isblå øjne gå søgende rundt. Hun gik forbi masser af små gyder og kunne høre skramlene lyde i de fleste. Det var sikkert bare katte og hjemløse folk. Hun gik med rolige skridt og forventede at ingen kom og forstyrrede hende.

Raquel kom gående i modsat retning af englen. Hun var klædt i en stor, strikket uldtrøje, og et par sorte leggins under den. Selv i det outfit var hun køn. Det lange hår hang løst nede mod brystet. Allerede nu havde natten været lang for hende. Hendes blik hvilede på pigen(Rose), og som altid observerede de alt ned til mindste detalje. Hun smilede svagt, og strøg hånden gennem den tykke manke. Hun var træt. Hvis man så godt efter, kunne man også se det på hende, men ved et overfladisk blik lignede hun bare en ganske almindelig ung kvinde på vej hjem.

Rose så hurtigt over på en kvinde som kom gående modsat retning af hende og blev lidt overrasket over at der faktisk var nogen mennesker udenfor på denne tid. Rose syntes ikke rigtig at der var noget som så særlig farligt ud ved denne kvinde.

Raquel nikkede let til hilsen, da hun bemærkede, at pigen også så på hende. Englen så på hende... *Ser man det... Arbejde, jubii.* tænkte hun sarkastisk, og smilede svagt ved sig selv. Overvejede kort om hun nu også gad at gå i krig med en engel. Besluttede sig for at, ja, det ville hun gerne. Selv om det ikke var mange penge hun kunne få ud af engel, som der ikke vr dusør på, så var de nu alligevel penge... Penge som ville falde på et tørt sted...

Rose så på kvinden og gav et lille nik som en hilsen. Der var et eller andet ved denne kvinde som ikke var helt menneskeligt, men ville virkelig ikke begynde at tænke over det. Rose så ikke særlig stærk ud og så ud til at være en person som man let kunne klare, men var lige på tidspunktet den stærkeste engel man kunne finde frem til.

"Det kan være farligt at færdes ude om natten." sagde Raquel roligt, og så let op mod himlen. En svag mellem-østisk accent kunne høres i den bløde stemme, men der var ingen fejl i sproget. Raquel smilte svagt, som om hun dermed ville sige at hun blot bekymrede sig om en 15-årig pige der gik rundt i byen sent om natten, og ikke havde til hensigt at slå en engel ihjel...

Roses blik gik langsomt væk fra venligheden og hen til et mistænktsomt og forsigtigt blik og trak langsomt på skuldrene "Måske. Men jeg er en stor og stærk pige. Jeg spiste skam mine grøntsager da jeg var barn" sagde hun og man kunne høre en let Kentucky accent. Hun så sig lidt omkring og så derefter tilbage på kvinden og havde stoppet op og vidste ikke om hvorvidt hun skulle blive stående eller gå videre.

Raquel nikkede. "Det er jeg sikker på at du gjorde. Det tager overfaldsmænd sig bare ikke af." svarede hun, og lagde diskredt hånden på sin mave. Nej, overfaldsmænd fuldstændig ligeglade med hvor mange grønsager man havde spist som barn, hvis de var stærkere... Så var der ikke så meget at gøre. Hun betragtede det mistænksomme blik, og smilde svagt af det. Faktisk mente hun det hun sagde. - Selvom hun havde til hensigt at ende englens liv... Man skulle passe på når man færdedes på gaden om natten.. Også selvom man slog ihjel til hverdag..

Rose løftede et øjenbryn af kvinden og lagde sine arme over kors "Uhmmm.. Okay? Og hvorfor siger du dette? Det er da ikke fordi at der er nogen som havde tænkt sig at dræbe mig lige her i aften. Jeg ved skam godt hvordan man skal forsvare mig og hvordan jeg undgår overfaldsmænd" sagde hun og smilte over kvinden og det så ikke ligefrem ud til at være et muntert smil, men mere et hånligt et. Hun ville ikke have et menneske til at blande sig i hendes sikkerhed og sår'n noget. Hun rystede på hovedet og begyndte langsomt at gå da hun jo ikke vidste hvad pokker kvinden egentlig ville hende andet end at fortælle hende noget som hun egentlig allerede vidste i forvejen.

Raquel kunne ikke lade være med at grine svagt af dét. "Faktisk, så er det lige netop hvad der er nogen der har." sagde hun, og trådte ind foran englen, så hun ikke kunne komme videre. "Tag det ikke personligt." tilføjede hun, og fiskede en kniv frem af ærmet. Hun jog kniven frem mod englens mave, og hendes ansigt blev hårdt og udtryksløst. Det var ikke fordi hun nød at slå ihjel. Det var bare en god måde at komme til penge på. En hurtig måde...

Rose så på kvindens ansigt med forvirrelse og så derefter ned da hun så kniven og at den kom mod hendes mave. Hun brugte hurtigt sin telekinese evne til at få kniven til at stoppe lige inden at den kolliderede mod hendes mave og så hårdt op på kvindens ansigt "Du.. prøvede.. at.. dræbe.. mig" hviskede hun som om at det bare ikke kunne lade sig gøre at en person prøvede at dræbe hende. Men det var vidst bare chokket som fik hende til at snakke sår'n. Hun sprang hurtigt et stort skridt væk fra kvinden så hun ikke kunne komme hen til hende så hurtigt længere og stoppede sin evne mod kniven og så på kvinden med et vredt blik.

"Det gjorde jeg sørme også. Jeg må hellere gøre det ordenligt denne her gang, tror du ikke?" svarede hun sarkastisk, og gik roligt frem imod englen. Hun virkede ikke truende.. På nær at hun havde en kniv i hånden, men der var intet i hednes holdning, eller stemme der på nogen måde virkede truende. Hun var bare en ung kvinde på arbejde...

Rose så på kvinden da hun nærmede sig hende og knyttede sine hænder hårdt sammen "Jeg advare dig!" snerrede hun hårdt, og snakkede kun snerrende fordi at hun var bange for at blive dræbt af denne kvinde. Hun begyndte hurtigt at gå baglæns, væk fra kvinden og var klar til at få sine telekinese evner til at gå mod kvinden igen.

"Advar mig alt hvad du vil, men det vil ikke virke. Ser du, jeg skal bruge de penge jeg kan få for dig." svarede hun beklagende, og gik hurtigere mod englen, før hun endnu engang angreb med kniven. Hun undgik at løbe, man afholdt sig ikke fra at springe. Ikke endnu. Det skulle somend nok komme, men indtil videre var der intet problem forbundet med at hoppe.

Rose så på kvinden med store og bange øjne og sprang nærmest bagud og undgik hende med nød og næppe. Hun ville ikke have dette "Stop så!" snerrede hun truende og holdt sine hænder op for at være klar til at stoppe kvinden i at angribe hende.

Raquel sukkede kort, og rystede på hovedet. "Du aner ikke hvor gerne jeg ville det." mumlede hun lavmælt, og angreb igen. Gik denne gang mere efter at ramme, end efter et sted at plante kniven.
Det var egentlig trist... At et sådant væsens skøndhed skulle forringes af frygt på den måde... Men hvis det var det der fik mad på bordet, så var det dét der skulle gøres...

Rose så på kvinden og kunne næsten ikke undvige meget længere "Jeg advarede dig!" snerrede hun og rakte sine hænder ud mod kvinden og fik sine telekinese kræfter til at skubbe kvinden hårdt ind mod den nærmeste mur og var ligeglad med hvor mange skader hun fik.

Raquel gispede af overraskelse, og tabte kniven. Holdt sig for maven, da hun ramte muren. "Du... Du har muligvis lige gjordt dig selv til morder." sagde hun lavmælt, og kom på benene igen. Der var ikke sket noget synderligt med hende selv. Jo, hun havde ondt som bare pokker, men det var ikke vigtigt... Nej.. Hun blødte ikke. Måske... Måske mistede hun ikke barnet? Hendes koncentration var kun minimalt rettet mod englen. Det var meget vigtigere at sikre sig at alt var okay.

Rose så over på kvinden og rystede på hovedet "Jeg gjorde dette i selvforsvar!" sagde hun hårdt og ville ikke beskyldes for mord. Hun stod og betragtede kvinden og holdt en god afstand til hende og var klar til at forsvare sig yderligere mod hende.

Raquel nikkede. Det vidste hun jo godt. "Så var det jo godt, at der ikke var nogen der kom til skade ved det." sagde hun, og så på kniven, der lå på jorden mellem hende og englen. Nej, det var ikke værd at få fat på den. Faktisk var hun begyndt at overveje, om det overhovedet var risikoen værd, at forsøge at dræbe denne engel. Det var det, hun måtte bare være lidt mere forsigtig...

Rose så på kvinden og vidste jo ikke at hun var gravid og vidste derfor ikke hvad hun snakkede om. Kvinden kunne jo ikke komme så meget til skade ved dette. Rose rystede på hovedet af kvinden og begyndte igen at gå baglæns og væk fra hende og ville virkelig ikke noget og få problemer "Hør her.. Jeg vil ikke skade dig.." sagde hun mens hun gik baglæns og vidste ikke rigtig om hun kunne skade kvinden eller ej. Det kunne hun sikkert godt hvis hun gjorde det rigtige, men hun ville virkelig ikke.

"Nej?... Det lyder fint." svarede hun, og gik mod englen igen. "Holder du af livet?" spurgte hun så, og stoppede op. Hun var gået forbi kniven, men havde ikke samlet den op. Hun behøvede den ikke lige nu. Pistolen hun havde på sig ville være til meget mere nytte...

Rose blev ved med at gå baglæns og vidste ikke rigtig hvor langt hun kunne gå før hun ramte ind i en mur. Hun så på kvinden og bed sig blidt i underlæben og nikkede svagt "ja, det gør jeg" sagde hun og løj vidst lidt. Hun havde jo haft et virkelig langt liv og var virkelig klar til at dø da hun ikke havde så meget mer at leve for. Men hun var vidst lidt bange for dødens kolde greb.

Raquel nikkede svagt, og stoppede op. "Hvor langt ville du gå for at beholde det? Ville du kunne slå ihjel for at rede dit eget skind? - Og lad nu være med at blive fornærmet, og svar mig ærligt." spurgte hun videre. Spørgsmålet om, om englen var risikoen værd, var kommet op til genovervejelse... Det var trods alt ikke mange penge der var på spil, men penge var det dog...

Rose så på kvinden og vidste ikke hvad hun skulle svare da hun aldrig var blevet spurgt sådan noget og at hun aldrig havde tænkt over det "Jeg ved det ikke.. Hvorfor spørger du mig om det?" spurgte hun og stoppede oss op da kvinden gjorde.