I nattens mulm og mørke

Rose så efter kvinden og begyndte langsomt at gå efter hende. Hun ville ikke til at gå fra kvinden og var virkelig slem i det hele taget til faktisk at følge efter folk som hun åbenlyst ikke burde følge efter. Hun knyttede sine hænder hårdt sammen og hadede tanken om at hun var så let at gøre målløs eller bare vred. Hun var bare let at skubbe rundt, hvis man vidste hvilke knapper man skulle trykke på. Og alt dette vidste hun jo godt og kunne ikke rigtig gøre noget for at hindre det.

Raquel så sig kort over skulderen. "Du er ikke bange af dig, hva?" spurgte hun let, og rettede igen blikket frem. Ikke at hun forestillede sig at englen var bange for hende. Bare ualmindeligt vred på hende. Et svagt smil bredte sig på Raquels læber. Engle var sjove. Hun brød sig ikke det mindste om dem, men de var sjove. "Hvad hedder du?" spurgte hun så, bare for at se om hun kunne lokke den information ud af englen. Regnede dog ikke med det. Men det kunne være sjovt, hvis det lykkedes.

Rose lagde sine arme over kors og blev ved med at følge efter kvinden "Jeg har set mere skræmmende ting end dig.." sagde hun og havde set ting som hun end ikke kunne forestille sig. Nu var Rose jo oss en utrolig gammel engel. Den ældste som der var. Hun smilte svagt hånligt og rystede på hovedet af kvinden "Det ved man da aldrig" mumlede hun flabet og ville ikke for alt i verdenen give sit navn frivilligt til hende.