Sol og Varme - MicMac :D

Dato: Idag; Mandag d. 7. juni
Årstid: Sommer :D!
Sted: Stranden.
Tid: ... Eftermiddag.
Vejr: Solskiiiin!
Omgivelser: Folk O.o'

Amanda sukkede. Lorte dag. Hun betragtede stranden, med alle de glade folk i det der; "Jaaa! Sommeren er her endelig" humør. Hun skulede ondt til en pige der løb rundt i bikini og grinede hysterisk af sin kæreste. Altså.. Hendes øjne søgte rundt i omgivelserne, nysgerrig efter et tomt sted, og da det ikke kunne findes satte hun sig op i sletterne, og kiggede på havet, der glitrede livligt. Amanda slappede for første gang i lang tid af. Sådan rigtigt. Hendes ben var begyndt at heale, men hun hoppede stadig på krøkker, dog kunne hun have bare ben, og havde ikke en åndsvag skinne omkring sit skindeben. Hun grinede dæmpet og lagde sig i det stikkende...græs. Eller hvad det nu var. Amanda stragte sig, og lukkede øjnene. Hendes krop havde været så andstrænget i flere dage nu, så det at hun slappede af gjorde hende søvnig. Snart forsvandt omværdenen ligeså langsomt, og hun hørte kun sit eget åndedræt.

En ubehagelig knæklyd fik hende til at åbne øjnene. Hun kunne se sig selv ligge på sandet. Var hun død? Var det sådan det føltes? Tomt...? Amanda rykkede på sig, bare for at sikre sig at hun så på sig selv. En velkendt, uhyggelig stemme lød bag hende. Altså.. Hende, der lå på jorden. Det var vel hende selv, ikke? Hun rynkede øjenbrynene sammen og spærrede munden forbavset op. Det var en..En.. Varulv. Quadir! Hun snerrede for sig selv, og frygten begyndte at stige op i hende. Hun ville ikke gennemgå det hele en gang til. "Har du brug for hjælp?" Hørte hun ham sige. Pigen på jorden snøftede og pejede på sit ben. Der var blod over det hele! Amanda gispede og villede råbe nej til pigen, men hun kunne ikke tale. Varulven løftede hende op, og begyndte at gå hen imod byen. "NejNejNej!!" Råbte Amanda skingert, men det lod ikke til at de kunne høre hende. Quadir vændte sig og smilede op til hende, selvom hun ikke kunne ses. Han vidste at hun var der. Og han vidste at hun ikke havde kontr.....

Amanda satte sig gispende op. Hun rørte ved sit ansigt, og lagde sig ned igen. Endnu et mareridt. Hvornår ville det få en ende? Bare fordi hun kendte til de væsener, burde de jo ikke blive tiltrukket af hende på den måde. Hun havde været ved at blive dræbt 5 gange på en uge! Hvor var det altså sygt.

En dreng i lange blå bade shorts, bar mave og ingen sko havde fundet sig vej ned til stranden. Han stod lidt og betragtede alle dem er løb rundt i vandkanten og legede boldt spil. Mac grinede lidt, man kunne se hans alt for tynde og spinkle overkrop let viberere imens han grinede. Han var meget bleg, da han ikke havde kunne tage sig sammen til at gå udenfor. Han bed sig i læben, og scanede omgivelserne. Han fik øje på en pige der lå og sov vidst. Hun så meget urolig ud af en sovende pige at være. Han bed sig i læben, og var rimlig sikker på at enten havde hun marridt eller også løb hun marton i sin drøm. Mac besluttede sig for at går der hen og prøve at beroligede hende da hun vidst havde får lidt opmærksom hed fra alle sider. Mac gik der hen med faste skridt. Han mærkede hvordan solen varmede hans krom og hvordan de tørre gras strå stikkede ubehageligt nå han gik. Han gik hen til hende og satte sig ved hendes side. Lige i perfekt tid, hun vågnede? Det mådte have været et marridt hun havde, det var han ret sikker på. Han så på hende, og det virkede ikke som om hun havde lagdt mærke til ham. "Marridt?"spurgte hans roligt, og så på hande med et roligt smil. Han vidste godt at efter marridt ville man kunne blive forskrækket over næsten alt så han prøvede at være roligt og ikke skramme hende.

Amanda skulle til forskrækket at hvine, men snerpede istedet munden sammen i et underligt gisp. "Åh je..jeg troede lige at du var en anden" Udbrød hun forvirret og kiggede mistænksomt på ham. Hvis han også var varulv, så var det ikke lige tidspungtet at snakke med hende. Hun kiggede på hans øjne og smilede skævt. Okay nej. Han var nok ikke varulv. Hun kløede sig forlegent i håret da han spurgte, og lagde armene omkring sine ben, og hovedet på sine knæ, før hun svarede: "Altså.. Sådan.. Lidt" Hun bed sig i læben og trak på skuldrene. "Men ved du hvad?" Spurgte hun stille, og kiggede op på ham, med et lidt slabt blik. Ikke hendes normale kække øjne. "Det vænner man sig til efter lidt tid" Hun smilede træt til ham og trak på skuldrene. Det var jo ikke helt noget nyt. Sådan.. Det havde vel stået på i en uges tid. Solen skar hende i øjnene, og hun førte en hånd op til panden, for bedre at kunne se ham. Han så jo egentlig sød ud. Hun smilede skævt, før hun igen lige lagde sig ned i sandet, og kiggede op i himlen. De få skyer der var, nærmest spurtede hen over himlen, og efterlod sig til tider små stumper af sig, så himlen hele tiden var i bevægelse. En rolig gyngende bevægelse. Ligesom havet. Havdet havde en fast rytme, og hvis man lyttede længe nok, ville man kunne høre ændringerne i den. Hun smilede skævt og sukkede. "Dejlig vejr" mumlede hun. Dog uden den vilde begejstring som så mange andre rendte rundt med. Egentlig ville hun helst have det lunt, men uden den forfærtenlig varme sol, til at forfølge en, og gøre en tørstig hver 5. minut. Hun smilede til solen og trillede om på maven for bedre at kunne se ham. "Så. Jeg hedder Amanda" pressenterede hun sig venligt. Det så ud til at hendes humør var vendt.

Mac så på hende med et roligt blikk og smilte glad til hende. Han ormale glad og rolige smil, som sagde en del om ham. Han lyttede lidt til hende, og betragtede hende bevægelser, hun virkede staig lidt kvæstet efter den drøm eller måske fordi hun bare ikke var helt på toppen. Han var ikke helt sikker på hvad der var. "Eh nej, jeg er bare mig"sagde han og smilte til hende. Hans blik vandrede ud over vandet kort imens det var stille. Han så dog igen på hende da hendes stemme brød den tarvshed der var imellem dem kort. "Jeg kan heldigvis ikke huske mine drømme"sagde han kort og bed sig i læben. Det var nok ikke lige det bedste at sige. *Tumpe Mac TUMPE!*tænkte han, og bed sig hårdt i læben. "Ja det er dejlig vejr, hvis man altså har tid til at dyrke det"sagde han og smilte igen glad til hende. Han kunne godtmærke undertonen i det hun sagde og vidste lige hvad hun mente. Han var ikke selv altid lige glad for vejret, men allígevel skulle man de nyde det imens det var der ik? Eller var det bare noget han mor engang fik bildt ham inde? Typisk dumme mor! Han lyttede til hendes navn, og gentog det inde i sit hovede. Han havde engang gået i klasse med en der hed Amanda, men det var i de helt små klasser, og hun sparkede altid til ham... "Jeg hedder Mac, hyggeligt at hilse-drømme på dig"sagde han og grinede lidt af sig selv. Han pillede kort ved en tot der irriterede hans øje, som om at den tot var smuk nok til at tage alt udsigten var?! Tsk, dumme tot den burde bare blive hvor den var blevet plantet om morgenen hjemme hun Lucas. Ja den skulle så! Mac smilte og hev lidt af det tørre og stikkende græs op, og pillede ved det inden han smed det væk igen. Hans blik fangede en hund der løb rundt med en gren i munden. Den ejer mådte være der et sted og kalde på den. Det så bare ikke sådan ud?

Amanda smilede skævt. "Lucky you" mumlede hun så. For hun kunne altid huske sine drømme. Gode om dårlige. Dog elskede hun gode drømme. Det var en god måde at glemme verdenen omkring sig på. Hun smilede svagt af hans lille hilsen. "Jo tak, Mac, og i lige måde" Smilede hun og fulgte hans blik ud mod hunden. Hendes smil blev størrere. Hun havde en svaghed for hunde og katte..Og pantere! Hun grinede dæmpet. "Hvor er den altså bare sød" Mumlede hun og lod sit blik hvis på den, inden det gik op for hende at det ikke var normalt, at en hund løb rundt alene. Det var som om at mens hun havde sovet, var folk ligesom..Dampet af? Der var ikke rigtig nogle mennesker på stranden. Hun gøs. "Da du kom," Begyndte hun og kiggede på ham, "VAr der så mange, eller lidt, mennesker på stranden?" Hendes øjne vandrede ud imod den ene ende af stranden, men hun kunne ikke rigtig få øje på en der kunne være denne hunds ejer. "Tror...Tror du vi skal kalde på den?" Hun kiggede nysgerrigt på ham, da hun lige nu ikke helt selv vidste hvad de skulle gøre med den vandrende hund. Det gav hende kuldegysninger. Var der ikke også blevet koldere? Amanda fik en underlig følelse af at nogen kiggede på dem, og vendte sig hurtigt om, for at kigge bagud. Inden. Heldigvis. Du er bare i chok efter drømmen, overbeviste hun sig selv. Og så bed hun sig utilpads i læben.

Mac så på hende, men så på Hunden igen da hun Sagde at den var sød. Han havde lagdt mærke til at folk var forsvunet imens hun havde sovet. Han bed sig i læben, og smilte til hende. Hun havde også sover i noget tid. "Der var rimlig proppet da jeg kom. Folk begyndte bare at gå pludselig"sagde han stille, og tænkte ikke helt over at svare hende å om de skulle kalde på hunden. De kendte jo ikke dens navn så den ville sikkert ikke komme hvis de bare kalde 'hund'. Han så på hende og smilte lidt. han havde en taske med lidt tøj og et håndklæde liggende lidt fra dem. Han så hen på sin taske der lå helt alene. Han kunne godt mærke at et var blevet koldere. Han vidste ikke helt om han mon skulle gå hen og tage sin taske også gå tilbage til hende så hun ikke var helt alene. Hun virkede lidt bange? Hvad mon hun frygtede? "Ehm, bliv her"sagde han, og rejste sig. Han gik hen til sin taske, og tog den. Han børstede det værste sand af den, og gik tilbage til hende. Han smed den, og satte sig igen ved hendes side. Han så lidt op på himlen. En sky var gledet ind foran solen, og det var sikker den skyld at det var blevet koldt. Han smilte til hende, og hev en hvid t-shirt op af tasken, og trak den ned over hovedet. "Fryser du?"spurgte han stille, og smilte til hende. Han gravede lidt i sin taske, han var ret sikker på at han havde noget mere tøj med, eller en tæppe? Han smilte lidt da hans fat en til t-shirt i blå. Han hev den op, og så lidt på den. Han grinede lidt af sig selv da han var ved at vælte bag over.