Kreativ ? - Marcus

Dag : irl
Dato : irl
Tid : aften 20:21.
Vejr : Solen er stadig lidt fremme og varmer godt. Ikke en sky på himlen. og ingen vind.
Sted : Broen ved havnen.
Omgivelser : Både, både, både, vand og både.
Påklædning : http://2.bp.blogspot.com/_BEo0jWXl9GA/Si4vJPpVy0I/AAAAAAAACfg/2QHNrntMivk/s400/NeverShoutNever_.jpg og converses der er blå

Mac kom gående ned af broen. Han havde sin akustiske guitar på ryggen imens han glad så rundt på de mange flotte og knab så flotte både der var omkring ham. Han havde været meget kreativ hele dagen, og havde nu bestemt sig for at finde et sted hvor han kunne sidde og spille lidt. Han havde skrevet på en sang hele dagen, men han havde smidt den ud da den ikke var blevet så god som han selv syntes den skulle være. Han så lidt rundt ude for enden af broen. Han stilte sig helt ude ved kanten og så nedi vandet. En uhyggelig tanke om at falde i strøg igennem ham, han gik et skridt tilbage da tanken ikke lige frem gjorde ham tryg. Han satte sig ned, og tog sin guitar til sig og begyndte at spille en rolig og langsom melodi. Han havde ingen tekst til melodien, så han beslutted sig for bare at små nynne. Men det ente alligevel ud i en underlig sang der ikke hang sammen. "Du kan lide kage, men jeg vil ikke smage... Den ligner lidt en...hamster som jeg havde i mit kammer"sang han stille, men begyndte så at grine lidt af det han havde sunget. det lød ret sjovt med passede ind i melodien. Han bed sig i læben, og rystede på hovedet over det. Han regnede med at han var alene da han ikke havde mødt nogel på sin vej der ned eller nogle ved havnen?

"Hvis du regner med at blive sangskriver... Så burde du nok finde på en anden karrierer" lød det fra en ret rolig stemme i den anden ende af broen. Marcus havde gået sig en lille tur, da han havde fået øje på mennesket som havde begivet sig ned mod havnen. Han var kun fuldt efter, fordi guitarer facinerede ham ret meget, for han spillede jo også selv nogen gange, men karrieren som sangskriver og sanger, havde Marcus for længst kastet væk, nu spillede han kun nogen gange for sjov eller når han kedede sig. For det var ikke særlig nemt at glemme hvordan han spillede på den. Marcus stod lidt og vippede på sine fødder, inden han begav sig i et roligt tempo hen mod drengen. Han havde en smøg i munden, selvom han ikk røg så meget mere og havde en lang sort jakke på. På en hvis afstand kunne man godt tro at han lignede en tegnefilms figur, fra en dyster serie, men han ville mennesket intet ondt. Marcus stoppede lidt efter, da han var kommet tættere på drengen og tog et sug fra sin smøg, inden han smed den ned i vandet og pustede røgen ud af munden, imens et smil formede sig på hans læber.

Mac stoppede med at spille da han hørte drengens stemme. Mac grinede lidt over han kommentar. "Hmm, jeg nu heller ikke tænkt mig at putte det i en sang tekst"sagde han, og smilte roligt. Han vendte sig halvt om og så på drengen. Han kendte ham ikke, men han kendte nu heller ikke rigtig nogen endnu. Mac øjne blev ved hans ansigt i lidt tid imens at den fremmede dreng nærmede sig. Han var godt nok ualmindelig køn? Mon han var model eller sådan noget. Mac havde ikke tænkt over at den fremmede kunne være en vampyr, da Mac stadig ikke helt havde vænnet sig til at der ikke kun fantes mennesker og dyr. Han bed sig kort i læben, og så lidt på sin guitar. Det tyspiske glad smil som fortalte meget om Mac som person brød frem på hans læber. Han så på drengen igen, og skulle til at spørge om han også spillede, men han holdt det tilbage alligevel. Det ville da være ldt underligt at kaste det spørgsmål i hovedet på drengen, eller ville det?

Marcus gik lidt tættere på drengen, da han hørte at drengen grinte og tænkte ikke at drengen måske fandt ham skræmmende eller uhyggelig at se på. For det kunne måske godt være at han så sådan ud, men sådan var Marcus ikke som person, selvom han i en periode havde været lidt derhen af. Han studerede drengen lidt og stod nu til sidst oppe ved siden af ham og så lidt tænkende ud på vandet, men det blev så brudt, da et lille grin kom ud mellem hans læber og han vendte sit blik ned på drengen igen. "Det håber jeg da heller ikke.. Fordi så skal der godt nok et mirakel til, før nogen vil spille den i radioen eller lade dig skrive flere sange" svarede Marcus og smilte svagt til drengen, inden han tog blikket væk fra ham igen. Marcus havde ingen anelse om at drengen godt viste til hemmeligheden, men hvis han godt viste det, så viste han ikke om han overhovedet ville svare drengen ærligt, hvis han spurgte Marcus omkring det. Fordi man kunne jo tydeligt se at Marcus ikke ligefrem mindede om et helt almindeligt menneske, også mest fordi han så alt for perfekt ud.

Mac smilte roligt og nikkede til det der blev sagt. Han rejste sig, og tog guitarens rem over hovedet, og stilte så guitaren foran sig imens han stadig holdt fast i den. "Hvad laver du så her nede?"spurgte han af ren nysgerrighed. En tanke strøg igennem ham, måske var han en dæmon eller noget andet? Han kunne ji ikke være en Vampyr for solen var stadig fremme. Mac brugte lidt tid på at tænke over det unden at han sagde noget. Han så bare ned i jorden imens han tænkte over mulighederne. Han vågnede så lidt op fra sin lille verden af spørgsmål, og så igen på drengen. "Jeg hedder forresten Mac"sagde han og smilte igen sit typiske glade smil. Han havde ikke haft tænkt over presentation før nu, og det var lidt uhøfligt, eller det mente han selv. Det var jo ikke sikkert at drengen mente det var uhøfligt? Mac så lidt op på himlen, som han syntes var ret langsom til at blive mørk?

Marcus kunne sagtens se på menneske drengen, at han stod og tænkte på ret meget lige nu og blev i et kort sekundt ret nysgerrig, men sagde dog ikke noget til det, for han ville ikke blande sig i andres tanker, kun hvis han kunne læse dem. Men det var desværre ikke hans evne lige pt. Hans blik var vendt ud mod vandet og lod sine hænder glide ned i sine lommer, da drengen snakkede til ham igen og han vendte blikket på ham og smilte skævt. Marcus trak lidt på den ene skulder og så kort ud på vandet igen, " hmm.. jeg gik mig faktisk bare en tur, prøvede at samle tankerne lidt, og finde ud af om jeg skulle gå tilbage til mit gamle job" svarede Marcus tænkende, imens han vendte blikket tilbage på drengen. Marcus smilte venligt til drengen, da han hørte hans navn og nikkede anderkendende til det og bed sig kort i læben, " jeg hedder Marcus.. hyggeligt at møde dig Mac" sagde han og mente det rent faktisk, noget som han ikke havde sagt i lang tid, men så kunne mennesket da få glæden af det.

Mac smilte til ham, og nikkede da han havde forklaret hvorfor han var kommet der ned. Mac kunne godt forstå ham, det kunne nogle gange hjælpe med en gå tur til at får samlet sine tanker, og få forstået hvad der forgik i sin hjerne. Han smilte og nikkede. glad. "I lige måde"sagde han, og smilte glad til ham. Mac tog igen guitaren om på ryggen, og stod lidt og så på vandet imens han undrede sig over den med racen igen. Han var ret sikker på at Marcus ikke var menneske, men hvis han nu var? Mac blev kort meget forvirret, men han fik igen styr på sine tanker. Han kunne jo altid flygte hvis nu at Marcus var menneske og ville tro at Mac var sluppet ud fra en anstalt. Mac bed sig i læben og samlede sit mod. "Ehm, Er du tilfældigvis et væsen?"spurgte hans forsigtigt, og så på ham.

Marcus lod et skævt smil brede sig på sine læber, da han hørte at Mac også synes det var hyggeligt at møde ham, men han ville sikkert ikke have nydt det, hvis han havde mødt Marcus på en af sine dårlige dage eller en af de dage, hvor han havde fuld på grund af sit humør, men det var ved at blive meget bedre nu og han havde faktisk ikke været fuld i over en uge nu. Det måtte han være lidt stolt over, men der var stadig lang vej endnu. Men lidt efter kom et strejf af fortvivelse da han hørte hvad Mac spurgte om og blev kort helt stiv i kroppen. Kendte han virkelig til de racer som gik mellem menneskerne til hverdag og fik dem til at føle sig trygge, indtil de enten fik suget sjælden ud eller fik drukket sit blod af dem som gjorde det. Kort efter blev Marcus rolig i kroppen igen og tog sine hænder op af lommerne, og vendte roligt sit blik på Mac igen og smilte skævt igen. " Og hvad for dig til at spørge om det? Ser jeg virkelig så underlig ud?" spurgte Marcus mest for at drille.

Mac smilte lidt over han reagtion på Macs spørgsmål. "Så du er et væsen!?"sagde han, og smilte stort. Han havde jo ikke været sikker så det gjorde ham glad at han fandt ud af det. "Tja, jeg ved ikke helt, du har ingen skønhedsfejl, og jeg går ikke ud fra at du er en supermodel med make-up i hele æsken, det kan de sku ikke gå rundt med over alt, alle mennesker har skønhedfejl, men jeg har ikke spåttet et eneste på dig"sagde han, og smilte selv tilfreds. Han var posetivt overrasket over sine talenter inden for opdagelsen. Han plejede normalt bare at tænke dreng, snakke, menneske? Men efter at Lucas fortalte ham det, har han være lidt mere efter tænksom. Men alligevel var det første gange efter at han havde mødt Lucas at han havde mødt et andet væsen?

Marcus kunne ikke lade være med at smile skævt over drengens glæde over at havde fundet ud af at Marcus ikke var menneske, han kunne dog ikke lade være med at ryste lidt på hovedet og tænkte sig kort om. Han viste godt at han ikke have særlig mange fejl og specielt ikke med sit udseende måtte man da sige. Men Marcus var ikke specielt stolt over at se perfekt ud, for så troede folk jo bare at man enten havde mange penge(selvom det havde han også), eller om man bare virkelig meget var egoistisk og gik for meget op i sit udseende for det gjorde Marcus bestemt ikke synes han da selv. Marcus havde sit blik vendt tænkende mod vandet, men så snart Mac var færdig med at snakke, vendte han blikket tilbage på ham og smilte lidt, " jeg er heller ikke stolt eller ligefrem glad for at være så perfekt.... kan faktisk være ret irriterende nogle gange" sagde Marcus og kørte en hånd gennem håret, imens han roligt vendte blikket tilbage på vandet og sukkede lydløst.

Mac nikkede, det måtte også være pænt irriterende ikke at have bare en skønhedfejl, til at vise at man var menneskelig også selv om man ikke var. Mac bed sig i læben, og så lidt ned imens at Marcus snakkede. Han lyttede efter, men var alligevel lidt inde i sin egen verden. "Det kan jeg godt forstå"sagde han stille, og bed sig i læben. "Undskyld at jeg er så nysgerrig, men hvad er du så?"spurgte han stille, og så på Marcus med et nysgerrigt blik. Han ville gerne vide det, så han vidste hvad han ikke skulle gøre så som at komme til at bide hul i sin læbe. Mac smilte lidt til ham imens at han studerede Marcus lidt.

Marcus kunne sagtens se og høre på Mac at han var nysgerrig, men utroligt nok viste han hverken tegn på nervøsitet eller frygt og det var Marcus lidt imponeret over for at være helt ærlig faktisk. Han smilte skævt til ham, imens han tænkte lidt over om han bare skulle sige racen eller hvad han var inde for racen. Men lidt efter trak Marcus lidt på den ene skulder og smilte igen, " jeg er dæmon, men bare rolig jeg har ikke tænkt mig at spise din sjæl, det er den lidt for ren og uskyldig til" sagde Marcus og blinkede hurtigt til Mac, også fordi det var lidt for at drille. Marcus holdte sig mest til at suge sjæle fra dyr, selvom det ikke altid mættede på samme måde, men det måtte han leve med, han ville ikke føle sig som en koldblodig morder, som man kunne tro racerne var, hvis de slog menneskerne ihjel for føde.

Mac smilte glad til ham, og nikkede som svar. Lucas var også dæmon, sikke et tilfælde?! "Så er du den anden Dæmon jeg møder"Grinede han og smilte til Marcus. Han grinede lidt af hans lille joke. "Det regnede jeg heller ikke med, for så havde du nokm gjord det"sagde han og smilte til Marcus. "Jeg ville først have at du skulle være Vampyr, men så kom jeg til at tænke på solen stadig var fremme, men så tabte jeg lisom sporet"sagde han, og kløede sig kort på kinden. Han smilte så til ham, og så nu knab så nysgerrig ud, men nu havde han også fundet ud af hvilken race Marcus var, så nu var han rimlig tilfreds med sit gætteri.

Marcus havde det virkelig som om at Mac's humør smittede af på ham, for han kunne heller ikke selv lade være med at smile til Mac, og Marcus plejede nu ikke altid at smile så meget, selvom han var glad, så for en gang skyld, så var han glad for at han kunne vise sit gode humør til andre, så man ikke skulle tro at han ingen følelser havde. Marcus nikkede lidt til det han sagde og smilte skævt, " ja det havde jeg nok, men så ville du også have kunnet se på mig at jeg ville gøre det, for mine øjne skifter farve når jeg er sulten" sagde han og smilte let. Marcus rynkede kort på panden over at Mac sagde at han først kunne få ham til at være vampyr, men begyndte så at grine lidt. "Nu har jeg ikke noget imod andre racer, men jeg vil helst ikke ligne nogen af dem og desuden så er en vampyr meget smukkere end en dæmon" svarede Marcus og kørte en hånd gennem håret og tænkte kort på Hayley.

Mac Havde det med at være en humør bombe der altid smilte, eller næsten. Han smittede tit folk han snakkede med, men han lagde ikke selv mærke til det. "Nåår, jeg forstod heller ikke helt hvad Lucas mente med øjnene der skiftede farve"Udbrød han, og smilte glad. Han stark sinde hænder ned i lommerne på sine bukser. Han grinede lidt over sit lille udbrud. "Hmm, jeg har kun mødt en vampyr og det var meget kort"sagde han, og smilte undskyldende til Marcus. Han kunne ikke helt huske det så godt, så han havde svært ved at sammenligne. Det havde mest af alt været ren gætteri hvad angik det med hvilken race Marcus var.

Marcus grinte lidt over hans udbrud og smilte derefter skævt og tænkte sig kort om. Det var jo ren faktisk en hemmelig de stod og snakkede om, han viste at han sikkert fik ballade for ikke at lade som om at han ikke var en dæmon, men det var lidt svært når mennesket allerede havde mødt en anden dæmon og nu havde en lille fornemmelse om hvordan de kunne se ud. Han havde vendt sit blik kort ned mod vandet, men svingede så derefter lidt af pandehåret væk og vendte sit blik tilbage på Mac og smilte skævt. "Så håber jeg da at du har forstået det, så jeg ikke behøver at forklare dig det, ligesom om du er i skole og for forklaret en ligning i matematik" sagde Marcus og grinte lidt over sin sammenligning, men det var jo rigtigt nok. Men han bed sig kort i læben, da han hørte at Mac allerede havde mødt en vampyr og rykkede kort på sig, " dem skal du passe på med, hvis du ved at de vil dig nået ondt, for nogle af vampyrerne kan være ret ondskabsfulde, det ved jeg alt om" sagde Marcus og knyttede sin hånd nede i sin lomme så Mac ikke så det og havde fået et lidt alvorligt blik.

Mac så på ham, og nikkede imens han grinede lidt. "Nej du behøver skam ikke foreklare det, jeg forstår det nu"sagde han, og smilte glad. Han havde kun mødt en vampyr, og hun havde virket rimlig flink? Men han regnede med at Marcus havde ret da han nok havde mødt lidt flere og måske oplevet lidt andre ting end Mac. "Hmm, så de er ligsom i historierne?"spurgte han stille, og bed sig i læben. Mac havde som lille elsket at få fortalt historier, og han hørte tit om uhyre og prinsesser og det gode mod det ond. Når vampyrene var med var de altid onde. "Jeg er stadig lidt overrasket over det med racerne, så jeg har vidst brug for at blive ehm... guide lidt"sagde han, og grinede glad.