Mangel på kreativ overskrift.. - Sordrick..

Sted: I udkanten af skoven.
Vejr: Støvregn. Men tidligere voldregnede det.
Dato: Ukendt.
Dag: Også ukendt.
Omgivelser: Det der nu er i en skov? o.o
Påklædning: Billede. Bortset fra det er meget gennemblødt, og man kan se en mørkeblå bh indenunder trøjen da den er våd.

Kimberleys direkte tynde krop var presset op af et træ. Hun sad i skovbunden, og hendes tøj var gennemblødt. Det var nok også lidt klart, siden det lige havde stået ned. Hendes venstre arm var blottet, og i den højre hånd holdt hun en lille kniv. Man kunne sommetider se knivbladet glimte. På hendes tynde arm var der allerede et par sår, men det var ikke overfladesår, som så mange andre cuttere gjorde. Nej, hun skar helt ned, helt ned til kødet. Hendes underlæbe dirrede, og ned af hendes kinder løb der med få sekunders mellemrum, et par tårer. Hun lagde igen knivet mod hendes arm, og skar nu dybere end de andre gange. Hun var lydløs, selvom hun sommetider hev efter vejret.

Mattrik (sor) gik langs kanten af skoven og så rundt omkring sig men kiggede så ned i jorden han tænkte på vicentes ansigt. de onde øjne der sitrede. værst var at hans kæreste ikke hvidste det og sikkert var ødelagt. han havde det dårligt. og tænkte *hvor er jeg dog dum atjeg troede jeg kunne klare vicente. og at jeg døde forgeves da min tidligere kæreste var mig utro som vicente havd voldtaget*

Kimberley lagde ikke mærke til noget, men blev bare siddende og skar dybere for hver gang. Et svagt hulk løb fra hendes læber, men hun var ligeglad. Der var jo ikke nogen. Hun pressede sig hårdt mod træet, og stønnede i smerte, da hun næsten ramte en nerve. Hun lagde kniven ved siden af sig, og begyndte at vugge frem og tilbage. Hendes arme lukkede sig om sine ben, som hun havde trukket op til brystkassen. Hun var ligeglad med blodet, ligeglad med tårene. Den psykiske smerte var ikke nær så tydelig når hun fik det på denne her måde, når hun kunne græde. Hun gemte sit ansigt bag knæene, og sad bare og hulkede.

matt (sor) sår en pige lidt længer fremme hun så ud til at være 13 år eller dr omkring hun så ud til at have cuttet og sad og blødte sor gik hen mod hende. han stalte ig foran hende og satte sig da ned og spurgte er du okay" han kiggede hende i øjnene og spurgte "må jeg se og han hentydede til hendes arm. han ville jo gerne hjælpe da han havde haft det på samme måde siden dengang han var 13

Hun kiggede på ham med de dybblå øjne, og rystede så på hovedet. Hun havde lyst til at skrige, men sagde dog i stedet stille: "Nej, jeg er ikke okay..." hun pressede sine arme hårdere mod benene, så man ikke kunne se sårene. Hun havde det skidt, virkelig skidt. Hun rettede sit blik mod de ternede vans-sko, og holdt sine blå øjne der. Hvad skulle hun sige? Hun følte hun for længst havde sagt nok, da hun sagde hun ikke var okay. Hun pressede sig hårdere mod træet, og holdt hårdere om sine ben.

sor tog om hendes arm og kiggede på såret og kiggede så på hende. han aede stille hendes hår og tog så sin rygsæk og tog en t-shirt og rev den i stykker og bandt den om hende arm hvor såret var "dyb indånding" agde han og strammede det til. "det var egentligt mit skifte tøj men fuck nu det" sagde sor

Hun bed sig hårdt i underlæben, da han tog fat om hendes arm. Det havde gjort utroligt ondt. Hun syntes han gjorde lidt for meget ud af det, men hun gjorde bare som han sagde, og trak vejret dybt ned i lungerne, hvor hun så åndede ud igen. Hun kiggede på sine sko, og nægtede lidt at kigge op. Hendes mørkeblå øjne rettede sig mod drengens sko, og derefter mod hendes egne. Hun rystede lidt på hovedet, da hun lagde mærke til hans hånd. Hun hadede nærhed, især fra fremmede. Det med Matt... Var anderledes... Det havde været kærlighed... Det her... Han var en totalt fremmed, hvorfor hjælpe en der lignede et anoreksi-barn med briller?

"du undre dig sikkr over hvorfor jg hjælper ig. men det gør jeg fordi jeg også var sådan i din alder" sade han og trak op i ærmet så dybe mget dybe ar kunne ses og han kggede nd i skoven og sagde "hvad er de galt"

Hun rystede på hovedet. Intet. Det var det hun havde lyst til at sige, men hun ignorerede istedet hans spørgsmål. "Skar du også... så dybt?" spurgte hun. Hun plørede en finger ned i det dybeste sår, og skreg i smerte. Hun havde ramt en nerve med sin negl, men hun skadede ikke sig selv mere end hun havde gjort i forvejen. Mange andre skar bare på overfladen, eller bare til det lige begyndte at bløde. Hendes smerte der imod var ægte, og den var intens. Hun havde så mange problemer rundt omkring, og hendes bror... Hun slog hurtigt tanken ud af hovedet, og fjernede så fingeren fra sit sår.

"ja jeg gjorde. man føler sig udenfor og lige til bunden af havet. ingen vil have en og alt man kan gøre er at strejfe rundt alene" sagde han og prøvede at få øjenkonakt med hende og rajte hende hånden og sagde "Mattrik... men bare kald mig matt"

Hun lyttede til hans navn, men blev bare siddende. Hun ville ikke gøre noget, ikke nu, ikke senere... Aldrig. Hun sagde ikke engang hendes navn, men stirrede blot på sine sko. Hendes øjne var gemt af det efterhånden tørre hår, og hun sad nu med den venstre hånd oppe foran sin mund. Blodet løb ned af hendes arm, og dryppede ned på bukserne. Hun kunne velsagtens dø af forblødning, men det tænkte hun ikke over.

sor rejste sig og begyndte at gå da han kunne fornemme at hun ikke gad selvskab. og hun kunne jo ikke forbløde da sor havde lagt en stram forbinding med sin t-shirt han gik videre mens han tænke over hvad der kunne være galt med hende... hvad hun nu hed

"J...jeg hedder Kimberley..." sage hun stille lige ud i luften. Men denne såkaldte 'Matt' var bare gået. Han havde bare efterladt hende, der som hun havde mest brug for hjælp. Hun kiggede idt tvivlende på sin arm, men stolede da på han havde fået lagt den rigtigt. Hun slappede helt af i kroppen, og tænkte så på Matt's ansigt.

han vente sig om og gik tilbage og sate sig overfor hende og sagde "pænt navn," hankiggede på hendes ternede allstars. han havde nogle magen til da hanvar 13. men det var jo irelevant for samtalen

Hun rykkede sig tæt op af træet, og bed sig i underlæben. "Tak.." hviskede hun stille. Hun kiggede på sin arm, og fik en underlig lyst til at cutte igen, da smerten ikke var så stor mere. Hun kiggede ned på sine sko, og kom lidt til at tænke på den gang hun havde taget dem. Hun var ikke blevet opdaget eller noget, men hun havde grinet meget af det bagefter. Hendes stilhed var måske lidt bekymrende, især når den glinsende kniv lå ved siden af hende.

sor kiggede på hendes arm hvorefter hans blik gled op på hendes øjne pg han fulgte hendes blik ned til en kniv og tog den og tørrede lidt blod af med et lille hviskestykke han havde i lommen og ragte hende den. "har brugt en kniv helt magen til" sagde sor og smilte venligt og skævt

Hun kiggede op på ham. Derefter kiggede hun ned på kniven, og kom til at tænke på hvor mange ligheder de egentlig havde. Hun sagde det godt nok ikke, men blev bare siddende. Hun lagde det sorte stykke stof om kniven, og lagde den så ned i sin lomme. Hvad skulle hun sige? Hendes tavshed var stadig utroligt bekymrende, og hun lagde især mærke til lydene omkring sig.

"du minder mig virkelig om mig selv dengang jeg var 13." sgde han og var lidt bekymret over at hun var så stille og spurgte så "hvad er der egentlig galt. bare rolig du kan stole på mig" han smilte igen sødt til hende

Hun kiggede op på ham, og slappede så lidt mere af. "... du kan stole på mig." Var de eneste ord hun opfattede i hans sidste sætning, og hun kiggede så ned på de ternede Vans. Hun bed sig i underlæben, og hviskede så: "Min bror..." Hun rystede hurtigt tanken ud af hovedet, og kiggede så op på ham igen. Hvad skulle hun sige? Hun var meget nervøs overfor nye mennesker, og vidste ikke hvordan hun ellers skulle forklare det.

"hvad er der med ham?" spurgte han og satte sig ved iden of hene og kiggede på hendes sko og så på hendes arm hvor hans t-shirt sadom hendes arm

Hun trak skoene op til balderne, og lagde så armene om sine ben. "Han... rør ved mig." Hun gemte sit ansigt bag knæene, skamfuld over hvad hun lige havde fortalt. Hun pressede hårdere om sine ben, og lignede nu bare en lille ulykkelig klump.

det gav et sæt i sor og han kunne mærke vreden stige og spurgte stille "hvem er din bror" han fik sagt det stille selvom han var nær et udbrud af raseri over at nogen er sådan overfor sine mindre søskende. specielt en sårbar følelses ladet pige sim kim

Hun lagde hænderne mod sin pande. "Lad ham være.." hviskede hun lydløst. Han skulle gøre som hun sagde, ellers... ja, hvad ellers? Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hvis han rørte hendes bror. Nok var han et svin, men hun klarede sine problemer selv. Et svagt støn af smerte lød fra hendes læber, da hun var kommet til at få noget hår i et af de dybe sår. Det gjorde afsindigt ondt at fjerne.

"lad mgi gætte. hvis du siger det vil han gøre dig fortræd" spurgte sor og lagde en hånd på hendes skulder og hvidste ikke hvad han rigtigt skulle gøre. men fjernede da sin hånd og kiggede på hende

Hun nikkede langsomt. Sådan i slowmotion, nærmest. Hun kiggede over på Matt, og bed sig i underlæben. "Hvem er du... virkelig?" hun havde på fornemmelsen at han havde løjet for hende. Hun kiggede på jorden foran sig, hvor der var svage antydninger af blod.