Slå tiden ihjel.

Dag & Dato :: Irl
Sted :: På gaden
Tid :: 15:00
Vejr :: Solskin og dejlig varmt
Omgivelser :: Mange mennesker der kigge på boder og stuff.

Dale traskede roligt afsted. Det var tydeligt at han ikke havde noget mål, men bare overvejende slentrede afsted. For engangskyld have han endelig taget sig sammen til at gå ud i det gode vejr, og han tænkte at markedspladsen ville være et spændende sted. Godt nok havde han ikke mange penge, men det var alligevel morsomt at betrakte de forskellige personer og kigge på underlige boder. Med et lille suk, satte han sig på en bænk. Sukket var dog mest begrund af varmen der næsten var uudholdelig, der gjorde ham sløv og skoldet hvis han ikke passede på. Han regnede dog med at det store forbrug af solcreme, ville beskytte hans hud, mod den skærende sol. Brun kunne han simpelthen ikke blive, men han havde dog heldigvis heller ikke det store behov for at blive det.
Hans blik faldt på en lille dreng, han måtte vel være 4-5 år, der smilende gik afsted med den største slikkepind, Dale længe havde set. Han smilede ved synet, men rystede så beklagende på hovedet, da drengen det næste øjeblik, havde tabt slikkepinden på jorden. Det forhindrede dog ikke drengen i alt samle slikkepinden om igen, putte den i munden, på trods af alt det skidt der havde sat sig på den.
Her sad Dale med et passivt smil og slog tiden ihjel, ved at betragte de forskellige personer.

Klara havde eftehånden været nærmest olle de steder man kunne være... troede hun, intil hun havde opdaget market her. Hun havde skyndt sig, hun ville ned og se dette fantstiske sted. Solen skinnede og spejlede sig i de mange farver der hang rundt omkring. Hun havde selv valgt at påføre sig en let beklædning bestående af knæshorts og en hvid nedringet t-shirt. Dog havde hun jakken i sin skulder takse. 'you never know' ?
Hun så rundt på alle de glade mennesker her var, det var somom solens varme blev omdannet til glæde når de ramte mennskets hud. Dog var der få, hvis hun havde den omvendte efekt. En dame stod og råbte af en anden dame, det lød somom den ene dame var sur over at den anden.. dame havde valgt det samme sæt tøj som hende, eller også havde Klara fuldstændig misforstået det. Hun lod det dog ligge og gik vidre i mængden. Hun fik øje på en bod, en bod med blyanter, farver og alt det der skulle til for at skabe en himmel for hende, hun næsten løb hen mod den og kigegde nysgerigt på alle tingene.
Her ståd Klara så, åben, glad og lykkelig over at have fundet noget hun holdt af. Mens dem omkring hende, ubrørt gik vidre ud i verden.

Dales øjnlåg føltes pludselig meget tunge. Det måtte være solen. De lukkede langsomt i, men han tvang dem til at åbne dem igen. Det havde været en stor fejltagelse at tage en sort trøje på, tænkte han bittert, mens hans øjne endnu engang lukkede i. Han brummede lidt irriteret, klaskede sig selv på kinden og rettede sin sidestilling. Han ville ikke sove og da slet ikke i solen. Hvem ved, måske vågnede han op fuldstændig grillet?
Som dug for solen, forsvandt trætheden pludselig, da han fik øje på en pige. Han vidste ikke hvorfor, men hende pige tiltrak hans opmærksomhed, selvom hun ikke var underligt klædt, have en mega slikepind eller en kæmpe sjov hat, som nogen af de andre havde haft, som havde fanget hans opmærksomhed. Hun ser meget munter ud, tænkte Dale, der så småt var begyndt at analysere hende. Det var tydligt at hun var meget interreseret i den bod hun stod foran, der indholdte blyanter og andre ting i den retning. Dale undrede sig lidt. Det måtte vel være fordi, at hun godt kunne lide at tegne.
Før Dale vidste af det, var han målrettet på vej mod hende. Han spekulerede lidt over hvad han skulle sige, men trak let på skuldrene.
Han stod nu ved siden af hende, og skævede til hende med et venligt smil på læberne.
"Blyanter.. Til at tegne med?" Han kiggede nysggerigt på hende, men kastede så blikket ned på alle blyanterne.

Skal lige noget ^^

Hun kunne ikke lade vær med at fnise lidt, da hun tog en hpndfuld blyanter op i hånden og kiggede på dem, hvor var de smukke! Hun lagde dem forsigtigt fra sig og betragtede tegneblokke, kuld og de flotteste blyanter i alle verdens mærkligste farver. Hun kørte hånden gennem håret, det var næsten for uoverskueligt.. al den lykke.
"Gisp!" Et gisp undlod hendes læber da nogen pludselig stod ved siden af hende, og sagde noget. Det var enlig underligt, der var temlig meget støj på pladsen, aligevel hadve denne venlige stemme aligevel forskrækket hende. Hun så op på en dreng, hans hår var brunt, hvilket hun godt kunne lide, hun ahdve dog ondt af ham.. En sort trøje, den stakkel. " Ja.. det er værtfald det jeg bruger dem til" Sagd ehun med et stort smil på læben, hun kunne ikke være andet end glad når hun stod ved denne bod.
Hun fulgte hans blik ned på blyanterne. "Jeg kan næsten gætte at du ikke rigtig tegner? " Hun gik pludselig øje på en virkelig flot rød, "Nøjæ¤ Hun rakte ud efter denne røde, den var ikke bare rød, eller blod rød. Det var en rød som man ikek trode man kunne finde i en farve men kun i naturen. Hun måtte eje den! hun måtte. Tænk at et menneske kunne være så optaget af noget i sådan en grad, noget der var uden liv og ånd, men for hende en del af selve livet.

Et lille grin efterlod hans læber, da pigen kom med et gisp. Han betragtede hende med et grundende blik og morede sig over hendes kærlighed, til disse blyanter. Det var svært at forholde sig til, at man kunne være så glad for sådan noget, man bare brugte til at tegne streger på et papir med. Men han ønskede virkelig at forstå hendes glæde, men det blev ikke til mere forståelse, end et rynk på panden og en trækken på skuldrene.
"Nej, jeg tegner ikke. Er ikke sikker på at jeg nogensinde har prøvet at tegne," fortalte han og kiggede spekulerende ud i luften. Det måtte i hvert fald være lang tid siden. Men han var da også ret sikker på, at der højst sandsynligt ikke ville gemme sig nogen skjulte ever bag. Skrive kunne han, men tegner, ikke tale om.
Han kiggede på den røde farve hun lige havde taget op, og tog så en blå/turkis farve op, der mindede ham om himlen, selvom den ikke helt havde samme farve.
"Hvad med den her?" han kiggede spørgende på hende, men var ikke helt klar over, hvad man kiggede efter, når man skulle finde ordentlige farver. Han studerede den røde farve med blikket, den hun havde i hånden, men kunne ikke forstå hvorfor det skulle være den og ikke en af alle de andre farver. Det kunne da også være det var en tilfældighed, men udfra hendes udstråling, tvivlede han dog på det.

Dakota gik ned af det lange marked, med hænderne i lommen på sin store pullover. Hun brød sig ikke særlig meget om solen, men den kunne ikke ungås. Hendes solbriller blev ved med at glide ned over hendes næse, som den var for tynd til at kunne bære dem, og det irriterede hende virkelig.

Hun kiggede op fra den røde blyant og ind i hans smilede ansigt. Aldrig prøvet at tagne!? "Mener du det?" Hun vidste godt at ikek alle tegnede, og at nogen syntes det var det rene tidsspild, men aldrig? Hun kunne selt ikke forstille sig det. "Hvis det er sandt så er du i den grad gået glip af noget. " Sagde hun bestem, men smilede til ham.
Hun kiggede på blyanten. " Hmm farven er fin men.. " Hun studerede den lidt. "Det er ikek det rigtige mærke.. den" Hun tog det roligt ud af hånden på ham, ikek for at være uhøflig, men hun måtte vise ham det. Hun tog sin blok ud tasken og åbnede. "Prøv at se," Hun tegnede en streg med først den røde og så derefter den tyrkis-blå. "Den tyrkis-blå er meget tynd, den kan ikek tværes ud, og den er meget svær at lave skygger med" Hun lod sin ene finger løbe ned på papiret og gned lidt på farveren. "Hvorimod den røde er helt perfekt!" Hun smilte, han måtte tro hun var sindsyg, eller mindst en pige uden et liv. Hun hold papiret op foran ham så han kunne se forskellen, hun var ikke helt sikker på om han havde forstået det. Det kunne også være lige meget, han virkede flink så mon ikke det gik.
En lille vind løb gennem boderne på markedet og efter som de stod i skygge af bodens tag, løb kuldegysningerne kort hen over hendes arme, og forsvandt derefter lige så hurtigt igen.

"Er jeg gået glip af noget?" et øjeblik lød hans stemme fortvivlet. Var han virkelig gået glip af noget? Men det var jo bare at tegne streger, var det ikke? Streger der til sidst blev til en kat, en hund osv. Han rynkede lidt på panden og kiggede på hende. Det var jo fantastisk. Fantastisk at se så glad et menneske.
Han kiggede opmærksomt, da hun viste, hvorfor det var den forkerte farveblyant. "Det er jo utroligt," mumlede han lavt, da han aldrig havde troet det kunne være så kompliceret at tegne. Et bestemt mærke.. javel.
"Jeg kan godt følge dig," sagde han med et par nik, da han studerede de to streger lidt nærmere. Jo, hans farve tegnede lidt tyndere. Han gned også lidt på farverne ligesom hun havde gjort det. Det glædede ham, at han så småt var begyndt at forstå det. "Sikke meget jeg lærer idag," sagde han med et muntert grin og smilede til hende.
Da den lille brise kom, tog en lugt med sig. En lugt som Dale tit havde frygtet, men nægtet at flygte fra. Han kiggede ud på de mange mennesker, men kunne ikke afgøre hvor vampyren var, men en ting var sikkert, det skulle i hvert fald ikke ødelægge hans hyggelige samtale med pigen. Derfor lod han som ingenting og vendte opmærksomheden mod hende igen.
"Har du ikke nogen tegninger i din blok?" spurgte han nysggerigt. Hun lød ret professionel, så hun havde sikkert en masse flotte tegninger.