weehe^^ - andy

Andy så stille på ham når han træk sig ud af han's arme, han rykkede sig op på sine knæ og rystede på hovedet "ikke sige sådan nået.." sagde han og tørrede han's kind af hvor tåren havde gledet ned af "undskyld jeg mente det virkelig ikke" sagde han og lag sine arme igen omkring ham og begynde at nusse ham op og ned af ryggen, han så ned på ham imens "du skal ikke græde mere.. jeg er her for dig" hviskede han kærligt

Miku så langsomt op på ham og var fristet til at tro ham, men vidste jo inderst inde godt at det var pga hans evne...sommetider var den en forbandelse. Med et lille suk lod han sine arme glide omkring Andys hals og lukkede øjnene selvom han vidste at når han selv havde det fint igen ville den anden blive sig selv og dermed sikkert gå igen. Han nød dog den lette nussen op og ned af ryggen og følte sig nu meget tryg i Andys favn

Andy træk ham op i sit skød når han mærkede han's arme om sin hals, han holde ham tæt ind til sig og nussede ham videre op og ned af ryggen "alt skal nok gå" sagde han stille selv om han var ved at gå i panik inde i, og kunne virkelig ikke forstå hvad der skete ved ham "undskyld.. jeg mente virkelig ikke hvad jeg sagde" hviskede han ind i han's ører og lukkede langsomt sine øjne i og trykkede sine læber let mod han's pande

Andy ville hade ham efter dette, det var Miku sikker på og han nød egentlig bare nærheden så længe det varede selvom kysset på panden forvirrede og overraskede ham lidt. Ikke desto mindre kunne han lide at blive passet på og holdt omkring. "det er okay" hviskede Miku tilbage - næsten uhørligt - og gemte ansigtet mod Andys hals

Andy blev ved med at holde ham tæt ind til sig sig og lag sin kind ned mod han's hoved, selv om han mærkede at han begynde at komme til sig selv. så stoppede det ham ikke i at holde ham tæt ind til sig, han var jo en person der slet ikke kunne lide at se folk være kede af det. og derfor havde et svagt punkt for det

Miku slappede mere af i kroppen og havde det egentlig fint nu...trancen burde fordufte snart hvilket på en måde ærgede ham en smule da han jo gerne ville holdes om og passes på men det kunne ikke vare evigt. intet kunne vare evigt. Stille begyndte han at nusse ham i nakken og tog en dyb indånding.

//det er så svært at sige farvel for så lang tid men...natnat og vi ses elskede <3//

Andy blev bare ved med at holde ham tæt ind til sig, og kunne mærke at han var blevet sig selv igen. han lod sin kind forblive mod han's hår og sad bare helt stille, han begynde at vugge ham fra side til side "syyyh" hviskede han bare og kunne ikke få flere ord frem, da han ikke havde indset hvad der havde sket med ham

//snøft byebye min elskede <3//

Miku kunne godt lide at sidde i hans skød og føle sig sikker og tryg på den måde men han følte lidt at det var købt da det jo hovedsageligt var pga hans evne som påvirkede Andy på den måde. Han gemte ansigtet mod hans kraveben og ventede egentlig bare udelukkende på en negativ reaktion fra sin med dæmon

Andy vuggede ham blidt fra side til side "du skal ikke være ked af det mere" hviskede han og lag sin kind ned mod hans hår og kunne virkelig ikke lide at folk var kede af det, han nussede ham blidt på ryggen og så sig omkring på de mennesker som gik forbi "undskyld" hviskede han

Miku hørte hvad han sagde, og så en smule overrasket på ham. Det havde han ikke forventet. "Er du ikke sur på mig?" spurgte han undrene da hans 'ofre' næsten altid afvist ham så snart de opdagede hvad der lå til grund for deres falske sympati

Andy rystede på hovedet og smilte kærligt ned på ham "hvorfor skulle jeg være det? jeg hader at se folk kede af det" sagde han og havde det bare i sig at ikke lide at folk var kede af det, han stoppede med at vugge ham fra side til side. da han kunne se at det måtte se underligt ud

"Men jeg -" han stoppede sætningen og besluttede sig for ikke at afsløre sin evne for ham. "Okay" mumlede han og så ned i sit skød. Han vidste ikke hvad han skulle sige til det.

Andy viste jo godt at det havde været nået som påvirkede ham mere, da han dog heller ikke plejede at blive så meget påvirke af se nogen græde "du behøver ikke sige nået" hviskede han og viste ikke hvad han skulle sige, og så bare omkring og tænkte lidt over det hele "jeg ved at der er nået som du gjorde" hviskede han

Miku så på ham og nikkede svagt da han var blevet afsløret. Egentlig ville han gerne have beholdt det hemmeligt for Andy da han ikke ønskede at han skulle føle sig udnyttet, men nu kunne han lige så godt fortælle ham det "det er min evne" indrømmede han stille og håbede ikke han troede at Miku hav de gjort det med vilje. Hans evne var selvfølgelig noget som han selv kunne bestemme over, men sommetider skete det bare af sig selv ligesom nu

Andy nikkede langsomt til det han sagde "det ville jeg også havde gættet på" sagde han stille og følte sig ikke så meget udnyttet, da han havde været sådan ligemeget om han havde haft evnen eller ikke. han var jo bare typen der hadet at se andre kede af det, han nussede ham videre på ryggen og træk sit hoved væk fra ham "har du det bedre nu?" spurgte han stille om

Miku tænkte lidt over det og var faktisk aldrig rigtig blevet afsløret i forhold til sin evne da den var ret diskret og uskyldig. "Ja" sagde han stille og vidste ikke hvad han skulle gøre nu. Skulle han gå eller blive? Han var en smule vred på Andy fra det han havde sagt før og så ikke hvad der var galt i det han lavede men okay...folk var forskellige