Som livet nu er.. (Josh)

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 20.00
Sted: Byen
Omgivelser: Ingen
Vejr: Lunt
Årstid: Sommer

Et lille varmt vindstød kom susende gennem byens gader. Når man tænkte på at det faktisk var sommer og at der derfor skulle gå lang tid, før det blev mørkt, så kunne man ikke altid regne med at Werclare overgav sig så let. Det var nemlig allerede blevet lidt mørkt og folk havde godt forstået at det så var ved at være tid at gå indendørs. Man skulle næsten tro at mange allerede viste hvad der ventede dem i mørket. Som om de kunne ane hvad deres fremtid blev, hvis de mødte en mistænkelig person i mørket eller om aften. Jah.. Der havde været mange uforklarelige mord i denne mørke by, som menneskerne havde taget til sig, så de nu var mere forsigtige. Dog var der en person som ikke var gået indenfor endnu, det var Zachary. Han havde snart siddet ude længe, intet sted at gå hen, han sad bare for sig selv op af en mur og stirrede ned på sine hænder. De var slidte hans hænder, men man skulle se godt efter for at ligge mærke til det, han havde små ar, fra alle de gange han enten var kommet til at bide hul, faldet elle været oppe at slås, selvom han hadede det. Zachary gav et lille trist suk fra sig og lænede sit hoved tilbage op mod muren i håb om at se på noget mere smuk end sig selv, men uden held... Held, det var noget han havde rigeligt af når han havde brug for det. Men han gad ikke rigtig bruge sin evne idag og slet ikke lige nu, hvad i alverden skulle han også kunne bruge den til lige nu?. Tanken fløj hurtigt ud af hovedet på ham og han af gaden sammen med vinden.

Josh faldt ned af en lille trappe ud fra en dør og en kvinde kunne tydelig høres. hun skreg op og råbte om alt muligt med klamme dyr og perverse svin. Josh havde ikke gedet at få balancen så han var bare faldet ned på jorden og sukkede dybt. han vinkede til kvinden med et kækt smil og fik med det samme sin skjorte smidt i hovedet og døren kunne tydeligt hørs at den blev smækket i. Josh rejste sig rolig op og lukkede sine bukser helt og træk sin skjorte på *mær* tænkte han blot og gik rolig ned af gaden *hvordan for jeg nu noget at spise...* tænkte han så. Josh havde regnet med et den unge pige han var taget hjem til kunne havde gevet ham den føde han havde brug for, men selvfølgelig skulle en åndsvag mord lige komme ind og forstyrre. hvem skulle havde vidst hendes forældre også boede der. hun udgav jo sig for at være 17 år. men nu når Josh tænkte over det lignede hun en på 15. han rystede stille på hovedet og så rundt i byen efter et nyt offer, imens han lukkede sin skjorte halvt. duften af dæmon strejfede hans næse da et lille vindpust fløj omkring ham og med det samme satte han vejen efter duften. han snuste flere gange for at finde ud af hvor helt præcis dæmonen var. han så så en fyr sidde oppe af en mur. et lille smil tegnede sig på hans læber og gik lidt hen mod ham "er det ikek lidt farligt at være herude så sent?" spurgte han og lagde hovedet på skrå.

Det var ikke altid at Zachary var så uopmærksom som han ellers ikke plejede at være, men lige nu virkede han døv overfor alt, så derfor lagde han ikke engang mærke til at der var en kvinde der råbte og at det faktisk larmede ret meget i et kort sekundt. Men da han begyndte at vågne lidt op fra sin egen verden, fik han straks færten af vampyren. Det gav et sæt i ham og han folede sine hænder i sit skød. Det lignte kort at han prøvede at gemme sig ved at krølle sig helt sammen som en kulge. Men nu havde Zachary ikke lige de bedste minder med en vampyr, så derfor tog han ikke duften særlig betryggende. Men da han hørte at stemmen ikke engang lød særlig væmmelig eller farlig, løftede Zachary forsigtigt hovedet og fik øje på vampyren. Først undrede det ham at vampyren overhovedet havde lagt mærke til ham og hvorfor han interesserede sig for hvad han lavede ude så sent, eller at det faktisk var farligt at være ude på dette tidspunkt. Først bed Zachary sig lidt i læben og kørte en hånd gennem sit sorte hår, men rejste sig så lidt op, men holdte sig stadig tæt ind til muren, "kan.. kan du ikke være ligeglad?? Det er de fleste vampyrer jo.." stammede han lidt på grund af sin nervøsitet overfor vampyren og sank en lille klump. Han hadede at blive betegnet som et lille barn, selvom han sagtens kunne se at vampyren var ældre end ham, selv på kroppen. Derfor sukkede Zachary lidt og bed sig nervøst i læben over det han havde sagt.

Josh stoppede op da han rejste sig og hævede det ene øjenbrynd over det han sagde "du ved godt hvor dumt det er at snakke sådan til en vampyr ik?" spurgte han og stod pludseligt helt foran ham. han studerede rolig dæmonens ansigt, især han øjne "det er farlig herude på denne tid...det er somreglt her om aftenen vampyre er sultne...du burde virkelig tænke dig bedre om en anden gange" sagde han somom dæmonen faktisk havde haft en chance for at slippe væk fra ham. hans stemme var dog stadig rar og venlig, men hans blik blev dog mere koldt og ondskabsfuldt. han tog fat i hans håndlede og trykkede dem mod muren over hans hovede så han ikke kunne gøre noget. Josh overvejede lidt om han skulle finde et andet offer, da han egentlig ikke rigtig brød sig om dæmon blod, men han var for sulten til at skulle finde en anden og det vilel ikke engang være sikkert at han ville finde nogen andre. så han måtte jo bare nøjes med dæmonen. han snuste stille han duft ind i sin næsebor og lænede sit hovede ned mod hans hals.

Zachary gik ret meget i panik, da han så at vampyren lige pludselig stod foran ham og klamrede sig helt op af muren og trak vejret rimelig hurtigt. Men også fordi hans hjerte havde givet et ordentligt slag fra sig, så det føltes som om at alt blodet bare løb gennem kroppen på ham på ingen tid, så det fik ham helt op at køre. Han var lige ved at løbe sin vej i håb om at han kunne nå at få sat sin evne igang, så han nemt og heldigt kunne slippe væk fra vampyre. Men det nåede Zachary ikke før han mærkede at vampyren havde taget fat i hans håndled og nu pressede ham endnu mere op af muren, så han ikke kunne komme fri. Det fik Zachary til at gå endnu mere i panik og rystede ivrigt op hovedet. "Undskyld! Undskyld!.. Jeg skal aldrig gøre det igen, du må bare ikke bide mig! Jeg hader at blive bidt, det gør så ondt!" undskyldte og sagde Zachary af rent panik og kneb øjnene hårdt sammen, da han mærkede at vampyren nærmede sig. Han prøvede desperat at få sine hænder fri ved at ruske lidt i dem, men uden held. Det var i hvertfald heller ikke ligefrem Zacharys dag idag, men det var det jo næsten aldrig.

Josh kunne tydeligt mærke han gik i panik og det irriterede ham ret meget, dahan ikke gad til at kæmpe med det. han strammede grebet om hans håndlede og rettede sig lidt op. hvorefter han stirrede lige ind i hans øjne "hold mund!...jeg bider dig ikke hvis du kan skaffe mig et offer der smager bedre en dig lige nu og her med det samme" sagde han irriteret og regnede selvfølgelig ikke med han kunne gøre det da det jo ville være umuligt bare at finde ham et offer uden problemer så hurtigt. han lænede sig ned til hans hals igen og snuste stille ind. han lod sine tænder køre over hans hals for et pirre ham lidt og måske gøre ham mere panisk, nu når han jo allereden var irriterende, så hvorfor ikke gøre det værre.


//sorry min krea døde --'//

Zachary viste ikke hvad han skulle gøre eller sige, for det var jo praktisk talt umuligt for ham at finde en anden person som kunne få kastet vampyrens sult over sig, uden at det skulle gå ud over ham selv. Så derfor rystede han bare lidt på hovedet og trak vejret lidt roligere end før, selvom han mærkede vampyrens tænder strejfe hans hals, men han prøvede at forblive rolig og bed sig lidt i læben. "Beklager men selv med min evne, skal der et mirakel til at jeg kan få en person ud fra sit hus... Men værd nu lidt barmhjertig ikke at bide mig.. Find et dyr i stedet for så.. Jeg ber dig" sagde Zachary stille og knugede sine øjne sammen igen, så der løb nogle tårer ned af hans kinder. Han ville ikke bides, for alt i verden, det ville han bare ikke. Han rykkede sig lidt væk med halsen, selvom han ikke kunne røre sig særlig meget og bed sig hårdt i læben. Et lille hulk kom ud fra ham, men han prøvede at holde det inde og trak vejret lidt hurtigt igen. Men pustede tungt ud for at slappe af igen, men det var jo som sagt lidt svært når man blev holdt fast af en vampyr.

//Gør ikke noget n.n//

Josh grinte ildt af det han sagde og rettede sig lidt op. han så koldt ind i hans øjne "jeg hader dæmon blod...men den mær smed mig ud af det skide hus, så jeg ikke kunne suge den unge sæks blod...desværre hendes held blev til dit uheld jeg er alt for sulten til at skulle finde noget nyt og det irritere mig med dit åndsvage klynkerig" vrisede han vred og bøjede sig ned mod hans hals igen. han kunne godt mærke på drengen han var bange. meget bange. egentlig også meget forståeligt. Josh var nok ret grov og følelses kold. det kom nok fra alt den hash rygning, men det påvirkede ham jo alligevel ikke på andre måde. den lille dæmon var bare uheld at møde Josh imens han var allermest sulten og manglede sin sædvandlige joint. han rykkede sin mund op til hans øre "træk vejret dybt og slap af i kroppen...det er snart overstået.." hviskede han en smule beroligende, men stadig koldt mod hans øre, hvorefter han kort efter stak sine tænder den i den lille dæmons fristene hals. han strammede grebet om drengens håndlede og sugede grådigt det friske blod til sig.

Zachary kunne ikke forstå hvorfor vampyrer også skulle være sådan der overfor folk også især folk som ikke havde nogen chance for at kunne forsvare sig på nogen måde. Han havde altid afskyet vampyrer af en eller anden grund, måske på grund af at de fleste var så kolde. Det kunne virkelig gå Zachary på nerverne, virkelig meget måtte man sige, men han turde aldrig at gøre noget ved det. Han åbnede hurtigt øjnene, da han hørte hvad vampyren sagde og snøftede lidt, " men.." stammede han uroligt og bange. For han forstod ikke at vampyren så ikke fandt en anden, når han afskyede blod fra dæmoner så meget, så kunne han jo bare lade Zachary gå og drikke fra en anden. Men åbenbart ikke, det var virkelig det som gjorde ham panisk, fordi vampyren var så desperat efter blod på grund af sin tørst, at han ville drikke fra en dæmon. Zachary stivnede kort i kroppen, da han hørte hvad vampyren hviskede ind i hans øre og løftede kort forvirret øjenbrynet, men fik så et stort chok da han mærkede at hans tænder borede sig ned i hans hals. Zachary skreg eller råbte ikke, men istedet holdte han det inde med at bide sig så hårdt i læben at det begyndte at bløde og knugede sine hænder stramt.

Josh sugede forsat grådigt af hans blod og tanken om at han kunne slå ham ihjel på den måde strejfede ham overhovede ikke. hans greb om hans håndled løsnede sig dog i tagt med at han sugede blodet ud af hans krop. Josh vidste at dæmonen nok ville være ret svag nu og derfor fik han ham til at glide ned af muren, imens han sugede blodet, så han ikke bare ville falde sammen når Josh var færdig. han træk stille sine tænder ud af hans hals efter noget tid og tjekkede ham dæmonen stadig levede. hvis han stadig levede ville han nok blive lidt og sikre sig at han kom væk så folk ikk ebare ville finde ham der og måske vil få mistanke, da det jo allerede havde for mange mistanker om det. hvis han var død ville det egentlig bare gøre det meget nemmere, så kunne han bare smide ham ude i skoven eller sådan noget. han slikkede stille blodet fra sine læber og rettede sig lidt op. han tog stille fat i dæmonens kæbe og studerede hans ansigt lidt.

Zachary kunne sagtens mærke hvor svag han blev, han havde aldrig været ude for at en vampyr sugede hans blod så grådigt til sig og bare var ligeglad med ham. Hans arme faldt roligt ned på værd sin side da vampyren løsnede grebet om hans håndleds og trak vejret mere og mere roligt jo mere blod vampyren fik ud af ham, han havde snart ikke flere kræfter til at kunne stå op og det havde vampyren åbenbart opdaget, siden han lod Zachary glide ned af muren, imens han blev ved med at drikke hans blod. Zachary viste at han kunne have brugt sin evne til at undgå dette, men han havde uheldigvis ikke fået tid til at kunne koncentrere sig om sin evne i nok tid til at vampyren ville lade ham være. Efter at vampyren var færdig med at drikke blod fra ham, kunne han godt mærke da tænderne blev trukket ud af ham og gav et lille sæt fra sig med hovedet, fordi det sagtens kunne mærkes. Men efter det sad Zachary bare og hang lidt med hovedet og trak vejret så stille at man ikke skulle tro at han overhovedet trak vejret. Men da han mærkede at vampyren tog fat i hans kæbe, lukkede Zachary kort øjnene af ren udmattelse men åbnede dem så igen og sank en lille klump. Der løb lidt blod fra hans læbe ned af hans hage, imens han tænkte sig lidt om. Zachary ville gerne skubbe vampyren væk fra sig, men var en anelse for svag til det lige nu.

Josh slikkede sig om munden for at få det sidste blod væk fra sin mundvige og så lidt på blodet der trillede fra hans læbe og ned over hans hage. han fjernede det med sin finger og slikkede det derefter væk fra sin finger "stakkels lille du...uheldig lille møg unge" mumlede han irrittabelt, da han bare ville hjem og ryge. han havde været dum nok til ikke at tage noget hash med, men havde lodet det ligge derhjemme. han studerede drengen lidt tid og efterhånden milnede hans blik lidt "hvor bor du henne?" spurgte han roligt og tog sin skjorte af. han lagde den roligt mod bide mærket på dæmonens hals så blodet ikke skulle forsætte med at løbe ud. han vidste ikke helt hvorfor han blev ved drengen, men et eller andet sagde ham at han nok ikke ville klare sig hvis han gik fra ham. Josh så sig lidt omkring for at sikre sig der ikke var nogen der holdt øje med dem. han vendte derefter blikket tilbage på dæmonen og studerede han ansigt igen. han så ret ynkelig ud efter Josh mening. han var ret sikker på den lille møg unge nok ikke kunne klare bare en dag alene i den triste skov, men der var et eller andet over ham der fik Josh til at få lidt medlidenhed med ham og det irriterede Josh grænseløst meget da det jo bare var en lille dæmon dreng. intet interessant og så alligevel. Josh rystede hurtigt alle sine tanker væk og ventede istedet på hans svar.

Det sidste Zachary havde brug for at høre var at blive kaldt for en møg unge, det var ikke ligefrem noget man havde lyst til at høre fra andre også selvom det var en som lige havde bidt en noget så kraftigt at man ikke engang kunne holde sig oprejst mere. Det havde åbnebart taget hårdere på ham end han havde forventet det ville, Zachary plejede ellers at komme sig ret hurtigt efter et angreb fra en vampyr, men denne gang havde det været lidt mere brutalt end de andre gange. Forgæves prøvede han at løfte sine arme lidt, men det endte bare med at de landte i hans skød, imens han sank en klump. Det var meningen at Zachary ville have prøvet at skubbe vampyren væk igen, men det kunne han vist godt droppe. Men den tanke blev hurtigt slået ud af hovedet, da Zachary så at vampyren tog sin skjorte af og lagde den på bide mærket. Det troede han slet ikke at vampyren havde i tanke om at gøre, hvorfor gjorde han det overhovedet. Zachary tænkte lidt over hans svar og prøvede at rykke lidt på sig, men uden held, " jeg bor ikke noget bestemt sted... Jeg sover hvor det passer mig og hvor jeg kan være så heldig at sove" svarede han stille og lukkede kort øjnene, inden han bukkede hovedet lidt ned og sukkede svagt. Zachary havde godt set på vampyrens øjne, at han havde fået lidt medlidenhed med ham, det havde jo ikke været meningen. Det skulle jo slet ikke kunne lade sig gøre at få medlidenhed med Zachary, eller kunne det?

Josh lagde nærmest ikke engang mærke til at dæmonen prøvede at skubbe ham væk. det var sådan et svagt forsøg fra drengens side at han ikke registrerede det. han lyttede til hvad dæmonen sagde og nikkede stille. han sukkede irritabelt og trykkede kort hans skjorte hårdt mod bidemærket, da ah virkelig blev sur på sig selv over den tanke han nu havde fået. han flyttede så skjorten og løftede ham op i sine arme "møg unge møg unge møg unge" mumlede han for sig selv, imens han rejste sig op med dæmonen i sine arme. han gik så i retningen af the reggie, imens han bar ham i sine arme og mumlede flere irritable ting om den lille dæmon. han sagde dog ikke noget direkte til ham igen. da han ikke anede hvad han skulle sige 'nu tager jeg dig med hjem og sørger for du bliver okay igen' det kunne han jo ikke sige. det ville virke fuldstændig dumt at en vampyr sagde det. om det så var det Josh faktisk havde tænkt sig, anede han ikke rigtig. han drejede ind i et bolig kvater nogle 100 meter fra clubben og gik mod en af de små rækkehus boliger der lignede hinanden på en plet alle sammen. han åbnede så døren med sin fod og gik ind i stuen med dæmone, hvorefter han lagde ham på sofaen og gik ud og lukkede døren efter sig. kort efter gik han ind i stuen og bøjede sig over dæmonen "du holder din mund og bliver liggende her" sagde han meget alvorligt og forsvandt ud i kækkenet.

Zachary fik et ordenlig chok over at vampyren løftede ham op og bed sig hårdt i læben, endnu engang og tænkte sig bange om hvad det var vampyren ville med ham. Ville han bære ham et andet sted hen, så han kunne gøre det af med ham der? Fordi det var for risikabelt at dræbe Zachary midt i byen? Eller prøvede vampyren rent faktisk at gøre noget godt for ham?. Det forvirrede ham virkelig meget, og det gjorde næsten ondt i hovedet på ham, fordi han stadig var så svag som han var. Men nu kunne Zachary godt bevæge sine arme og ben lidt bedre end før men ikke meget. Zachary sendte vampyren et kort surt blik, da han hørte hvad han sagde og puffede kort til vampyren med sin albue så godt han nu kunne og sukkede så derefter lidt. Men derefter vendte Zachary blikket væk fra vampyren og så sig lidt om hvor de skulle hen. Dog løftede han lidt det ene øjenbryn, da han fandt ud af at vampyren åbenbart tog ham med hjem, hvilket som fik Zachary til at slappe lidt mere af og kørte roligt en hånd gennem noget af sit hår. I et kort øjeblik lukkede han øjnene, men åbnede dem hurtigt igen, da det åbenbart så ud til vampyren havde lagt ham ned i sofaen. I et kort sekundt, så Zachary forvirret på det vampyren sagde, men nikkede dog blot en enkelt gang og gav sig til at se sig lidt omkring inde i stuen.

Josh fandt en grøn tobak pakke frem, som mest af alt lignede normal tobak. han fandt et lille tyndt papir frem og lagde meget koncentreret noget af det tobak lignende op en linje på det tynde papir, hvorefter han nensomt rullede papiret sammen. det lignede meget godt en selv lavede smøg og virkede på ingen måde som en joint. han tog sin lighter op af lommen og tændte den. han lod flammen køre over det vide papir kort og tog så smøgen imunden. han sugede stille ind imens han lod flammen være udfor smøgen. lige da han kunne smage den søde smag af hash, flyttede han lighteren og lagde den ned i lommen igen. han tog et tybt hvæs og slappede helt af i kroppen igen. det var underligt hvor meget sådan et midel kunne få en til at slappe af. han så lidt ind mod stuen og rystede lidt på hovedet af sig selv. hvorfor havde han dog taget den møg unge med sig. kunne han ikke lige som en hver anden fornuftig vampyr havde ladet ham sidde der og dø. nej han skulle abolut tage ham med hjem, da han ikke kunne få sig slev til at lade ham side. han tog endnu at sug at den hjemmelavede Joint og gik ind i stuen og satte sig i en læne stol. han stirrede lidt ud på den lille grimme have der hørte til huset. stuen var meget enkelt og det lignede mest af alt et sted en teenager lige var flyttet ind og havde ikke råd til mere en det mest nødvendige, men stadig så det var hyggeligt "hvad hedder du?" sagde han så mere roligt, men så ikke på dæmonen.

Zachary var begyndt at vågne lidt mere op, hans sanser var i hvertfald næsten kommet helt tilbage til ham, så han kunne fokusere igen, eller sådan nogenlunde. Derfor lyttede han opmærksomt til hvad vampyren lavede ude i køkkenet, og kunne med det samme lugte at det var en smøg da vampyren havde havde sat ild til den. Det tog ham dog lidt tid at finde ud af hvad det endelig var som vampyren røg lige nu og var ikke just glad for det som han røg. Zachary fattede i det hele taget ikke hvorfor folk røg hash, så han var lige lidt ops på om vampyren også var narkoman, men for ham så det ikke sådan ud faktisk. Han viste bare at vampyren ikke skulle komme for tæt på ham med det, for han ville ikke have noget med det at gøre eller have noget af det på sig. Zachary afskyede sådan nogle ting, det eneste han kunne lide som andre helt sikkert også kunne lide, det var at drikke når man endelig fik chancen for det. Zachary fulgte tænkende vampyren med øjnene, da han kom tilbage i stuen og satte sig ned, han havde ikke tænkt sig at svare ham med det samme. For han viste jo at når folk spurgte sådan, så ville de have folks rigtige navne, men nu kendte Zachary jo ikke sit rigtige navn, så det måtte vampyren leve med. Han tog fat i sofaen og hev sig roligt op at sidde, " ehm... jeg hedder Zachary.." sagde han stille og bed sig lidt i læben, det lød ikke ligefrem som en løgn men heller ikke helt sandt, for det var jo ikke hans rigtige navn. "Øhm.. Hvad med dig?" spurgte Zachary nysgerrigt og kløede sig lidt i nakken.

Josh vente roligt blikket hen på sæmonen og rettede sig lidt op. han syntes ikke det han sagde lød helt oprigtigt, men gad ikke til at kæmpe for at få det rigtige navn "der var da et besværligt navn" sagde han og rejste sig op. han gik hen til have døren og åbnede den roligt "josh" sagde han kort og røg det sidste af smøgen, hvorefter han skodede den ned i en krukke med jord. han lod døren stå på klem og gik hen og satte sig på lænestolen igen, men denne gang med fronten mod Zachary og studerede ham lidt "bad jeg dig ikke om at blive liggende?" spurgte han så koldt og lagde hovedet let på skrå. han var egentlig ligeglad med om dæmonen sad elle lå, men han ville bare havde at han gjorde hvad han bad ham om. det ville gøre det hele meget nemmere. han kunne mærke hanikke rigtig orkede noget som helst og ville egentlig bare havde dæmonen lå og sov, så han kunne få noget fred. problemet med hash var at efter den afslappende tid blev man utrolig udmattet og ville egentlig nok helst bare sove. men han kunne jo ikke sove, så han måtte nøges med at 'vilde sig'.

Zachary bed sig lidt i læben over det vampyren sagde og vendte blikket lidt ned. Ja, det var et lidt langt navn synes han selv, men det var det første navn der var kommet op i hans hoved da han havde mistet noget af sin hukommelen for længe siden. Zachary sukkede lidt over det, men vendte så blikket op på ham igen og bed sig lidt i læben igen, " jah... det er lidt besværligt, men det eneste jeg have i tankerne på det tidspunkt.." mumlede Zachary lidt fraværene og bed sig lidt i læben igen. Dog nikkede han lidt da vampyren sagde sit navn og smilte svagt, men det forsvandt hurtigt igen, da vampyren vendte sig imod ham, for han ville ikke smile til en som lige have bidt ham. Men så så derefter lidt surt over på Josh og fik sat sig helt ordentligt op, " det kan godt være... men jeg gider ikke lægge ned lige nu, jeg har ondt i hovedet på grund af dig, din spade" mumlede Zachary og tog sig lidt til hovedet og sukkede svagt igen. Han viste at han ikke skulle provokere Josh, men lige nu følte han at han havde fortjent det.

Josh lyttede til hvad han sagde og betragtede ham med et studrende blik. han forstod ikk ehelt det han sagde og var nu sikker på han ikke havde fået det rigtige navn "aha...hvad er dit rigtige navn det vil jeg hellere bruge det er sikkert ikke så besværligt" sagde han roligt og lagde hovedet på skrå. han syntes faktisk Zachary var et pænt navn, men besværligt. men han kunne nu godt lide det alligevel. han rettede sig op og undrede sig meget over sine tanker. hvordan kunne at navn være flot. han rystede kort på hovedet og så igen på dæmonen, men fik hurtigt at irriteret blik. han stod pludselig foran ham og stirrede ind i hans øjne. han stak roligt to negle mod de to huller på hans hals "husk lige jeg stadig kan slå dig ihjel...så hold lige din mund okay..gør hvad jeg siger hvis du har dit liv kært" snerrede han og rev en smule op i de små huller, hvorefter han rettede sig op ög så ned på ham med et irriteret blik.

Zachary svarede ham ikke, hvorfor i alverden skulle han også det?. Det som nok undrede ham mest, var hvad vampyren ville vide hans navn for, de ville alligevel have glemt hinanden om et par dage, når Zachary fik lov til at gå igen. Derfor vendte han var blikket ned, så han ikke så særlig meget over på Josh. Men Zachary fik med det samme et lille chok, da han så at han stod foran ham og mærkede at Josh pillede ved hans ar på halsen efter bidet og slog hurtigt hans hånd væk, da han mærkede at Josh rev lidt op i dem og tog sig til halsen. "Hvorfor tog du mig overhovedet med herhen?! Kunne du ikke bare have ladet mig ligge og komme mig ude på gaden istedet... Har du da tænkt dig at beholde mig og bruge mig som drikkedunk, fordi så er jeg ihvertfald den der er skredet!" snerrede Zachary vredt, inden han hurtigt skubbede Josh lidt længere væk fra sig, selvom han ikke havde kræfter nok til at skubbe ham helt væk og tog sig lidt til halsen igen og vendte blikket over på døren. Der var ikke særlig stor chance for at slippe væk, med vampyrens hurtighed, men han måtte vel tage chancen.

Josh var ret ligeglad med et han ikke svarede, emn var dog ret irriteret over Zachary bare skubbede ham væk på den måde. han ville ikke finde sig i det, så han stod hurtigt igen lige for han ham og tog små hårdt fat i hans kæbe og så dybt ind i dine øjne "snak pænt til mig...jeg er virkelig ikke i humør til en eller anden møgunge skal genere mig.. og du må virkelig ikke spørge mig hvorfor jeg tog dog med eller hvorfor jeg overhovede lod dig leve...for du er da det mest irriterende væsen jeg nogensinde at mødt" snerrede han og så vredt ind i hans øjne. han ville ikke drikke mere blod fra den lille dæmon, da han virkelig synes at dæmon blod smagte dårligere end alt mulig andet blod. han slab så hans kæbe og satte sig tilbage i læne stolen. han tog sig lidt til hovedet og overvejede hele situationen. han så så hen på drengen igen og studerede ham mere grundt en han ellers havde gjort.

Zachary så surt op på vampyren og nød på ingen måde at være sammen med ham lige nu, han havde bare lyst til at slå Josh, selvom han viste at det ikke nyttede noget når Josh til enhver tid ville kunne overgå ham med sin styrke og hurtighed. Og han var jo også noget ældre end Zachary med kroppen, så det gjorde en ret stor fordel på vampyrens side. Han tog fat i hans hånd, da han mærkede at Josh tog fat om hans hage igen, han sendte bare vampyren et hade blik og bed tænderne lidt sammen. Men på en måde så gad Zachary heller ikke at slås med ham for at komme fri. Men da han mærkede at han slap hans kæbe, tog han sig til kæben og tænkte lidt. Så vidt Zachary kunne huske, så havde Josh ikke låst døren, så derfor bakkede han lidt væk fra ham og vendte sig væk fra ham og begyndte straks at løbe hen imod døren. Han ville bare væk, han synes selv at han var for ung til at dø eller at blive behandlet på den måde, som vampyren behandlede ham på lige nu.

Josh fulgte ham lidt med blikket og smilte skævt. han rekste sig roligt op og løftede sin hånd lige da dæmonen var nået til døren. han tænkte blot en tanke, om at den lille stakkels hjælpeløs dæmon skulle lammes. han lammede Zachary med den ene lille tanke og lille håndbevægelse. han så ud mod gangen, men gik ikke derud. han gik ud i køkkenet og satte sig op på kækkenboret. han stirrede lidt ud i luften "det aftager om en halv time" råbte han roligt, så han var sikker på Zachery hørte ham. han havde egentlig overvejet at lade ham slippe let og måske bare lamme ham i 5 min, men han havde lige nået at ombestemme sig og lavet det om til en halv time. han så lidt ud mod stuen hvor han lige kunne se ud i gangen.

Zachary tænkte bare på at kunne komme ud igen, han ville ikke være inde i Josh hus mere også selvom han ikke havde andre steder at tage hen. Så ville han bare ikke være der mere, han havde fået nok af vampyrer og i det hele taget af denne her vampyr, det var lige lovligt for meget for ham, han kunne ikke klare det mere, men han kunne alligevel ikke lade være med at tænke over at der noget ved vampyren som han ikke havde mødt før, men han kunne ikke sætte ord på det, ihvertfald ikke lige nu, men han ville heller ikke finde ud af det lige med det samme. Men med det sammen kunne Zachary mærke at han ikke længere kunne bevæge sig og faldt med et stort bump til jorden, han viste ikke hvad der foregik lige nu og så bange til, imens han kunne høre at vampyren gik rundt. Lidt efter begyndte Zachary svagt at græde og ville gerne dække sit ansigt til med sit ærme eller sin hånd, men det kunne han jo ikke og blev bare mere og mere bange for at være her. For han kunne ikke lide at han ikke kunne røre sig.