Regn.. - Nicholas

Dag + Dato: 8 Juli, torsdag.
Tid: 22:11
Vejr: ØSENDE regn..
Udseende: kan det ikke være lige meget? Jeg er våd alligevel..

Embry tørte resterne af blodet væk fra sin mund, og sukkede stille. Han lagde hovedet på skrå og betragtede de blodige rester af mennesket foran ham. Han sparkede nogen grene op på det så det ikke kunne ses, og gøs lidt af kulden. Regnen dryppede fra hans hage, hår og tøj og mindede ham om gråd. Han gik tilbage ind i det indre af forlystelsesparken, der var ikke en sjæl at se og forlystelserne stod urørte og nærmest i sort hvid på grund af den evige regn der bare, faldt og faldt og faldt..
Han sukkede, og gav sig til at nynne mens han ledte efter en slags udgang "sleep sugar, let your dreams float in.. like waves of sweet fire, your safe within.." hviskede han for sig selv, og lod kort sin tunge køre over sine læber for at fjerne regndråberne.

Nicholas kom gående ind i van martens, fuck et regnede, han kedede sig helt vildt og længtes efter at være sammen med Neo.
Han var fordybet i sine egne tanker, indtil noget midt på vejen havde været i vejen for ham. ha kiggede op da han var væltet og opdagede at det var et dødt menneske han havde benene over.
Han begyndte af en mærkelig grund at skrige og sprang op.
Han rystede over hele kroppen og fumlede efter sine cigaretter.

Nicholas kom gående ind i van martens, fuck et regnede, han kedede sig helt vildt og længtes efter at være sammen med Neo.
Han var fordybet i sine egne tanker, indtil noget midt på vejen havde været i vejen for ham. ha kiggede op da han var væltet og opdagede at det var et dødt menneske han havde benene over.
Han begyndte af en mærkelig grund at skrige og sprang op.
Han rystede over hele kroppen og fumlede efter sine cigaretter.

Embry hørte et skrig og stoppede op "hvad i.." mumlede han og kom så i tanker om at det kunne være noget med liget. Han vendte om og satte i løb tilbage til stedet.
Han stoppede op ved synet af den rystende dreng, der fumlede efter noget i sine lommer.
"øh.. er der.. hvad er der sket?" spurgte han, og prøvede at lyde som om han var chokeret, hvilket han jo et eller sted overhovedet ikke var.
Han så ned på liget, og tilbage op på ham "Måske skulle du.. gå lidt væk så skal jeg nok ringe efter en ambu.. politibil" fik han fremmumlet.

Nicholas var i chok, så han hverken hørte eller så Embry.
Hans blik var fæstnet til drengen, mens han rystede.
"Døde mennesker, er ikk godt.." Mumlede han til sig selv og fandt sine LA.
Han tog en i munden og tændte den hurtigt. Så tog han et rystende sug, for at få mre kontrol over sig selv. Det virkede desværre ikke..

Embry så på den chokerede dreng, og sukkede stille. Så gik han om bag ham, og tog et solidt greb i hans arme og hev ham på benene.
"Kom nu du kan ikke sidde her" mumlede han og trak ham væk fra liget.
Han placerede ham op af et træ lidt væk fra selve forlystelsesparken. Så tog han sin mobil og lod som om han ringede op til alarmcentralen.
Embry var heldigvis en meget god skuespiller, så han virkede meget chokeret da han snakkede i mobilen uden at der egentlig var nogen i den anden ende. Så lagde han på og så på fyren overfor sig "de sender en patruljevogn.. så må de afgøre om der skal retsmedicinere til" sagde han stille.

Nicholas kiggede på drengen, men han kunne ikke sige noget.
Noget ved ham, var ikke normalt, hans hånd havde været for varm.
Og han duftede ikke af menneske.. Han bed sig i læben, og tog endnu et dybt sug og rystede en anelse.

Embry lagde hovedet på skrå "er du ok?" spurgte han stille, og så lidt på hans smøg der rystede i hans hånd.
Han bed sig lidt skævt i læben, og lagde hovedet til den anden side "Dude du ryster.." mumlede han og nikkede mod hans cigaret.

Han kiggede hurtigt på ham, så ikke klart, og nikkede svagt.
"Tak." Mumlede han bare uden at vide hvad han svarede på.

Embry satte sig på hug foran ham, og overvejede lidt at give ham en lussing for at få ham til at vågne op. "Snap out of it.." mumlede han i sin skotsk/britiske accent.
"Kan du fortælle mig dit navn?" spurgte han så, for han kunne vel også vække ham på den måde.

Nicholas fik et chok da han pludselig kom ned foran ham.
han sprang op, og stirrede forskrækket på ham, men hviskede dog; "Nicholas."

Embry så op på ham, og lagde hovedet på skrå. Så smilede han og kom til at grine "så kan du da huske dit navn" sagde han, og rettede sig op.

Han kiggede på ham med kæmpe øjne, han grinede.
Og der lå en død mand længere inde i parken, hvordan kunne han!?
"Ja, mærkeligt hva.." Mumlede han og så ned i jorden.
Han rakte ned efter en ny smød, da den anden var færdig, han tændte den og tog et langt sug igen, han røg normalt næsten ikke. Men lige nu kæderøg han.

Embry kunne godt se menneskedrengen blev stødt af hans respektløshed.
Han smilede lidt, og så sig kort omkring. "tja.. jeg syntes mord er blevet meget mere normalt her for tiden" sagde han og trak på skuldrende.
Det var selvfølgelig skræmmende.. uhyggeligt for Nicholas selvfølgelig.

Nicholas kiggede på ham og trak på skuldrende, godt nok var han flyttet hertil for 5 år siden men han vidste godt at det her sted var et sted hvor drabstallet på mennesker var højt, hvis bare man var forsvundet mindre end 5 timer, blev man erklæret død.

Embry så sig lidt om, gid drengen ville gå sådan så det ikke virkede så suspekt at politibilen ikke kom.
Embry forsøgte at virke utålmodig, men egentlig var han ligeglad.. han frøs, og var våd ind til knoglerne. Eller det mente han da i hvertfald nok at han var.