En rolig aften.. (Zack)

Dag: IRL
Dato: IRL
Tid: 21.00
Sted: Gå gaden i Deepshell
Omgivelser: Ingen, så vidt jeg ved
Vejr: Lunt, men med en kølig brise
Årstid: Sommer

Julia viste ikke rigtig hvorfor hun sad der hvor hun sad lige nu. Men hun havde plantet sig på kantstenen midt på gaden og sad med en blok i skødet og tegnede lidt. Hun havde ikke rigtig tænkt over hvad hun skulle tegne, da hun senere opdagede at hun havde tegnet en jæger som lige havde nedlagt sit bytte. Det mindede hende om Zack... Jah, de havde jo ikke set noget til hinanden overhovedet, hun havde stadig ikke glemt alt det som han havde fortalt hende inden de nærmest var gået fra hinanden. Hun kunne ikke komme sig over at han var dusørjæger, og at der faktisk levede mere mellem himmel og jord end hun havde regnet med. Men hun havde skam ikke sagt det til nogen at der fandtes væsner osv. Selvom hun på et tidspunkt havde været tæt på det, men hun havde stoppet sig selv i det. Julia stoppede med at tegne da hun så at der var faldet en tårer ned på hendes tegning, hun savnede Zack rigtig meget og kunne ikke tilgive sig selv over at have været så meget væk fra ham. Hun lod ikke mærke til at der kom lyde bag ved hende, fordi hun ærlig talt var ligeglad med alt andet end sine tanker og sin tegning lige nu.

Zack stod lidt længere nede af gaden op af en af de lukkede butikker, vis hun fik ham på rigtigt nær hold, ville hun måske kunne kende ham igen, håret var ikke sat, han havde fået skægstubbe og var blevet meget brun efter den tid han havde brugt i Amazonas jungel. Zack kiggede ned på gaden, da han fik øje på en kendt skikkelse... Julia... Havde han forladt hende eller omvendt? han var jo først taget væk en måned efter hun havde mødt ham sidst. Zack så nogen gå op bagi Julia, han var ikke sikker på hvem det var, men han blev stående.

Det var først lidt efter at Julia lagde mærke til at det kom en lyd bagved hende og hun rejste sig med det sammen og vendte sig om, men til hendes overraskelse var der ikke nogen. Det fik hende til at ryste lidt på hovedet, så hun syner eller hvad? Hun rystede lidt på hovedet igen og kunne mærke at hun havde fået kuldegysninger på af ryggen. Så derfor vendte hun sig og begyndte at løbe i den retning hvor Zack stod. Men hun havde ikke set ham endnu, fordi hun stadig halvt kiggede bag sig imens hun løb. Så før hun viste af det så kom hun til at ramme Zack og blev skubbet lidt tilbage, det resulterede til at hun kom til at tabe sine ting og bukkede sig hurtigt ned efter dem, " det må de meget undskylde, jeg glemte at se mig for" undskyldte hun hurtigt og havde endnu ikke set hvem det var, fordi hun var for flov til at se på personen. Men hun tog bare en tot hår om bag øret og begyndte at samle sine ting.

Zack bukkede sig ned og hjalp til med at samle hendes ting, og rakte hende dem da de var samlet op. "Værs'go." sagde Zack og stillede sig op af butikken igen, uden at se mere, han ville se om hun kunne genkende ham, måske? Men det ville nok være svært efter et halvt år. Zack stak hænderne i lommerne og kiggede på hende, og kiggede så istedet ned af gaden, det var jo uhøfligt at stirre.

Julia kiggede først på ham, da han rakte hende sin ting og fik et lille chok over det syn hun fik. Hun nikkede lidt til at han sagde værsgo, men hun kunne ikke rigtig sige noget lige nu, for hvad skulle hun dog også sige til ham?. Hun resjte sig roligt op og holdte sit blik på ham, selvom hun godt viste at man ikke måtte stirre på folk, men der var nu noget bekendt over ham, som hun gerne lige ville finde ud af. Hun pillede ved noget af sit hår, imens hun tænkte lidt over hvem han kunne være, men blev så lidt overrasket igen og silte sig ind foran ham, så han kiggede på hende igen og lagde hovedet lidt på skrå. "Du er Zack, ikk?" spurgte hun nysgerrigt og lidt stille.

"Jo, jeg er." sagde Zack og trak på skuldrene. "Jeg både er og var." sagde Zack og sendte hende et smil, men fjernede sig ikke fra sin 'behagelige' plads, op af butikken, som faktisk ikke var så komfortabel. Zack lagde armene over kors og gabte, før han kiggede lidt rundt ned af gågaden, der var vist ingen andre end de to her? så ville han allerede have vidst det. Zack stod og lyttede lidt for at være helt sikker, nej han kunne ikke høre eller se andre end dem.

Julia så lidt surt på ham, hvordan kunne han dog stå og smile over sådan noget og virke helt ligeglad, når han også skulle stå og gabe på den måde. Hun knugede lidt sig ene hånd og slog ham så på skulderen. "Idiot! Hvordan kan du virke så ligeglad, du er ihvertfald ikke den Zack som jeg kendte engang" sagde hun surt og bed sig hårdt i læben. Hun plejede ikke at være sådan overfor folk, men lige nu pissede han hende altså lige lovligt af og hun viste ikke hvordan hans reaktion ville være på at hun havde slået ham. Derfor gik hun to skridt tilbage og vendte blikket lidt ned.

Zack slog ikke tilbage, han smilede bare endnu mere som om det ikke havde gjort ondt. "Nååh... Hvad har, min ynglingspige, så lavet, det sidste... Halve år?" spurgte Zack og ignorerede at hun lige havde stået og slået ham. "Jeg har bare.... Kedet mig." sagde Zack, det var faktisk en løgn, han havde bestemt ikke kedet sig, og altid haft noget at lave, men han var taget hjem, for at se hvordan det gik i den her by, for at se om noget som helst var ændret... Det var det ikke, byerne var stadig i kaos, alle mod alle, som sædvanligt.

Julia løftede det ene øjenbryn lidt over det han sagde og vendte blikket helt væk fra ham, hun kunne ikke lide at blive kaldt det som han sagde og rystede bare lidt på hovedet over det og vendte så derefter blikket tilbage på ham og bed sig lidt i læben. "Zack.. Jeg er ikke din yndlingspige mere, det var jeg for et halvt år siden" sagde hun stille og vendte kort blikket ned igen. Men hun blev jo nød til at svare ham, " men jeg har ikke lavet det helt store selv" sagde hun stille og knugede lidt mere omkring sin blok og bed sig endnu engang i læben. Hendes gyldne hår var faldt lidt ned omkring hendes ansigt, så hun havde nemmere ved at skjule sit ansigt lidt. Hun kunne ikke lide at Zack havde forandret sig så meget, det var uhyggeligt.

Zack nikkede bare og sagde "Tjaah, okay... Hvordan går det i skolen? - Jeg går jo ikke i skole længere, jeg har jo desuden heller ikke brug for det... Jeg har penge nok." Zack nikkede endnu en gang, og kiggede ned i jorden, han mente ikke selv han var ændret særligt meget, men det kunne han jo ikke så godt selv vurdere? Han kunne jo ikke kigge på sin opførsel før og så nu... Det ville i hvert faldet være svært.