En rolig formiddags søndag i Deppshell - Eliaz

Dato: IRL
Årstid: Efterår.
Dag: Søndag.
Vejr: Meget overskyet.
Sted: Gågaden, tro det eller ej :D
Tid: Omkring kl. 1
Omgivelser : En del mennesker
__________________________________

Jane drev lidt rundt i gågaden, og betragtede alle menneskerne, der som hende selv benyttede sig af at der var søndagsåbent i de fleste af butikkerne. Hun holdte også af at prøve at gætte hvilke personer der var væsner, og hvilke der bare var normale mennesker.
Jane havde købt hvad hun behøvede - noget maling, lærred, og så lige nogle støvler til den fest hun snart skulle til - så lige nu lavede hun egentlig ikke rigtigt noget. Hun havde intet hun skulle nå, og gad derfor ikke at skynde sig hjem igen. Det var så kedeligt når man boede alene. Godt nok var der ingen der klagede når man larmede, men alligevel... Der kunne godt blive for stille, hvis hun havde lyst til fest, nogle gange.

// Bliver nød til at gå, men kommer nok på i morgen ^^

Eliaz stod trykket op af en mur, i skyggen. Folk massede sig forbi hende, uden at bemærke hende, hvillket hun egentlig var ret godt tilfreds med. Dette var ikke en situation hun var vant til. Faktisk fandt hun det ret skræmmende. Alle de mennesker, samlet på et sted!... Det var næsten for meget... Uhyggeligt var det. Skræmmende. Hun var som sædvanligt iklædt en lyseblå sommerkjole, og en nusset forbinding på både hænder og fødder. Hun bed let i den ene af de unaturligt blege fingre, også nervøst ud over folkemængten. Var det nu rigtigt af hende at være taget herind? Måske skulle hun have ventet til det var blevet mørkere... Selvom det var meget overskyet, så var det stadig meget lysere end noget hun nogensinde havde været udsat for...

Imens Jane vandrede rundt i bedste velgående, opdagede hun noget i skyggerne omkring murerne. En pige. Eller var det virkeligt en pige? Det var lidt svært at se, når hun stod så mørkt et sted. Og hun stod helt stille, midt i en flok af mennesker som travlt bevægede sig frem og tilbage.
Jane bed sig i sin tommelfingernegl imens hun betragtede hende med sine brændende, blå øjne. Pigen så bleg ud. Meget bleg. Ikke kun i ansigtet, så det var ikke kun fordi hun havde det dårligt. Og de der forbindinger omkring hendes håndled...
Hun trak sig hen imod hende og mængden af folk. Hun var ikke sikker på at pigen ville gå i stykker hvis hun sagde noget til hende, for hun så ret bange ud.

Eliaz krummede de bare tæer, og så lidt ned af sig selv. Kjolen var beskidt. Hun burde få den vasket... Hun så op igen, og fik øje på den unge pige, der havde retning mod hende. Et blegt smil formede sig på hendes læber, af ren og skær refleks. Dog talte blikket i de tindrende blå øjne for sig selv. Det var panisk, tiggede og bad om at blive tage væk der fra, taget tilbage til skyggernes mørke sikkerhed, hvor der ikke var så mange mennesker på engang. Hun gumlede fortsat på tomlen, mens hun med et undersøgende blik betragtede pigen der kom over mod hende.

Jane måtte dreje sin krop en smule til højre for at undgå at gå ind i en ældre kvinde med en stor taske. Bevægelsen var elegant. Så kom hun så tæt på den mystiske pige, at de burde kunne røre hinanden hvis de rakte hånden frem.
Hvem tog sig af hende? Hendes tanker blev en smule bekymrede og fyldte med omsorg. Hun kunne ikke gøre for det, hun var en meget omsorgsfuld engel. Pigens tøj kunne godt trænge til at blive vasket, havde ingen sagt det til hende? Hvem passede hende? Hun så ikke myndig ud...
Jane sendte hende et forsigtigt smil. "Hej." Det virkede lidt mærkeligt at sige... hej.

Eliaz lod tænderne slippe hendes finger, så hånden faldt ned langs siden igen. Hun betragtede den fremmede pige et stykke tid uden at sige noget, selv efter den lidt forsigtige hilsen.
"Hvem er du?" spurgte hun, da hun endelig åbnede munden for at svare. Eliaz samlede hænderne på ryggen, og lod dem knuge om hinanden. Selvom hun ikke havde været ude i samfundet i særligt lang tid, så havde hun allerede draget den konklution, at andre mennesker var mærkelige... Det havde dem hun havde mødt indtil videre i hvert fald været... På den anden side, så havde Eliaz en lidt... Alternativ ide om hvad der var mærkeligt, og hvad der ikke var, i forhold til den normale standart.

Pigens blik gjorde hende en smule utilpas, på en lidt underlig måde. Som om hun så mere af hende, end andre mennesker gjorde. Mere end mennesker generelt så. Jane havde sin hemmeligheder, og det måtte også være okay. Det måtte man da kunne forstå og respektere, men det værste var at pigen ikke viste noget om hendes hemmeligheder, og alligevel, så på hende som om hun kendte dem.
"Jeg er Jane." svarede hun med et lidt underligt og dystert tonefald. Hun lagde hovedet på skrå, og det blågrå øjne glødede. "Hvem er du?"
Spørgsmålet virkede underligt perfekt til dette tidspunkt.

Eliaz nikkede let, da pigen præsenterede sig. Hun vendte de blå øjne ud mod mængden, der passerede forbi dem. Så ud til at tænke sig om, smagte let på navnet... Jane... Hmm... Hun kunne faktisk godt lide det navn. Et let smil, bredte sig på Eliaz' læber, idet hun vendte blikket mod Jane igen. "Jeg er Eliaz." svarede hun så, og kløede sig let på kinden med den ene abnormt blege hånd. Vidste man ikke bedre, kunne man let tro at Eliaz var vampyr. - Hun var ligeså bleg som dem, og hun bevægede sig for det meste kun udenfor efter mørkets frembrud.