Alene og fortabt

Hun gengældte smilet hun sukkede kort satte sig op gyngen igen " hey skal ikke snakke om mindre dystret end den vampyr?" spurgte hun smilede svagt

Evelyn smilede skævt, "Jotak"..

" okay" sagde hun tænkende smilede forsigt " hvor længe har du engtlig være her på jorden?" spurgte hun for hun var smule nysrrig men bange for gøre hende ked af det

hun smilte svagt, "20 år.."

//Logger nu^^//

" wow det mange" sagde hun sukkede det ville sige at hun var fem da evelyn blev sendt ned på jorden

"Synes du?.. jeg blev sendt herned som 17-årig.. for når man kommer fra Himmelen og ned på jorden, så kan man ikke ældes, men hvis jeg kommer tilbage til Himmelen, så kan jeg ældes igen..", hun smilte svagt.

" Jeg ville sometider ønske jeg ikke kunne bleve ældre men igen" sagde hun trak på skulderne hun smilede bredt lille stykke tid men forsvandt smilet " ja og du ved ikkle hvordan du skal komme tilbage" sagde hun trist hun ville gerne hjælpe men vidste ikke hvordan

"Nej.. men ellers kan jeg vil lære at opføre mig ordenligt, sådan folk ikke hader mig ved første blik.."; svarede hun og blev lidt irriteret - ikke på Sasila, men på dem som hadede hende ved første blik.

"hader dig?" sagde hun mere til sig selv hun vendte forsigt blikket imod evelyn " men hvordan du er så sød.. Jeg er ihvertfald ikke en dem der hader díg" sagde hun og vendte igen blikket væk hun følte sig tryg sammen hende hun vidste ikke hvorfor hun gjorde det men det gjorde hun " jeg føler mig tryg sammen dig" sagde hun trak kort på skulderne " jeg ved det lyder skørt men det gør jeg altså" sagde hun med meget ømhed stemmen hun betroede sig ikke til ret mange og slet ikke hvis hun kunne lide personen eller var tryg ´hun følte begge dele ved evelyn et begyndte danne sig over hendes læber

Evelyn kiggede Sasila i øjnene og rødmede, "tak..", hun kiggede væk. Hun var meget beskeden og rødmede altid når folk roste hende etc.
"Jeg møder for det meste Vampyrer, og jeg har mødt én dusørjæger, og én dæmon", hun skævede over til Sasila, "Og det hader mig næsten alle sammen.."

" jeg har ikk mødt nogen dusørjæger eller dæmoner for den sags skyld" sagde hun en smule flov menhavde hrt om dem hun sukkdekort " men jeg har hørt om dem"sade hun smul spidst ud luften mdat hun havde hørt var ikke særligt godt

"Du skal være glad for du ikke har mødt dem..", hun smilte svagt, og kiggede på Sasila's øjne.

de er jeg også men jeg vill gerne" hun tav vendte blikket ned hun kunn ikke få sig til sige det mn hndes håndrøg atomatisk op imod arret igen men ingen den nåede helt der op lagde hun den ned ige

Hun smilte bekymret til Sasila, og føkte at hun snakkede med hende, uden at sige noget.

" jeg ville godt havde undværet mødet med Demetri"sagd hun fnøs en smule imens hun sagde hans nn men hun prøvde virkelig ikke at tænke på ham men det var svært hun kunne ikk lad være men hun var nu ikke sikk på om de kunne vær Demetri mn Evelyn var sker smilede bredt da hun kom til tænke på evelyn

"Jeg ved ikke.. Der er et eller andet fascinerende ved ham..", sagde hun stille og fraværende..

"næe nej" sagde sas meget ferbrilsk men inderst inde gav hun evelyn ret hun vill bare ikkl anerkende det

Hun kiggede langsomt over på Sasila, "Jo.."; sagde hun, fraværende, selvom hun kiggede på hende.

Hun vill ikke diskuterede det mere hun vendte blikket ned imod jorden hun bed svagt læben vistehvad kunne givei mod svar men vidste at aldrig ville falde i hansfælde igen

Evelyn smilte bare svagt og kiggede roligt på Sasila.

Hun rettede blikket op imod evelyn da hun mærkede at evelyns blik var rettet på hende smilede svagt " du vinder der er nogt ovr ham"sagde trist de pinte hende at sig det

Hun smilte triumferende, "Nemlig.."; hun rynkede næsen, "Men det er ikke en særlig god ting.."

" næe nej han emmer af ondskab" sagde hun og rystede kort på hovdet

"Ja..", hun sukkede.

Sas stirrede kort evelyn smilede så " men det okay jeg har lært passe bedre på nu" sagde hun meget hurtigt ogsnublede næsten over ordene