Vrede, råb og skænderier

Hun så sig kort over skuldren før hun fortsatte ud af lågen, og stod på gaden igen. Hun stoppede op og prøvede at huske hvilken vej hun skulle.

"venstre" viskede djonn som nu stod næsten lige bag hende, dog med en sikkerheds grænse

Hun vendte sig forskrækket om. I samme bevægelse langede hun ud efter ham, med flad hånd, men kunne ikke ramme ham på grund af afstanden. Da hun var kommet sig over chokket så hun ned i jorden og mumlede et næsten utydeligt tak. Så vendte hun sig om for at gå den angivne vej

"du burde lære at styre dit temperament" sagde djonn venligt

"Du burde lære at lade være med at snige dig ind på folk" svarede hun stille

"jah, en dårlig vane jeg har" sagde han med et skævt smil

Hun nikkede og så sig over skulderen. "meget dårlig" mumlede hun stille. Det skræmte hende at han kunne bevæge sig så hurtigt og lydløst. Evelyn havde haft ret... Den her by var ikke nomal!

"sådan nogle har du jo ogs" sagde han

"Det ved jeg godt" svarede hun stille mens hun gik.

djonn tog en lille flaske op fra indersiden af sin jakke og tog en slurk

Hun vendte sig nysgerrigt om, ved lyden. "Hvad er det?" spurgte hun nysgerrigt og pegede på flasken

"postevand" jokede djonn

Hun rystede på hovedet og gik lidt hen mod ham. "Det passer i hvertfald ikke" sagde hun, og så nysgerrigt på ham. Han var egentlig ret pæn...

"du bør nok ikk drikke det" sagde han

"Hvad er det da?" spurgte hun nysgerrigt. Han forvirrede hende men han var ufærdeligt spændende.

"øhm, vil jeg helst ikke sige" sagde han med skævt smil

Hun kneb øjnene en smule sammen., og så på ham. "Hmm... Why?" kunne hun ikke lade være med at spørger. Hun kunne jo lige så godt prøve

"sikker på du vil vide det?" spurgte han

Hun tænkte sig lidt om før hun nikkede. Hun var for nysgerrig til at sige nej

"øøhm, destileret alkohol" sagde han

Hun så overrasket på ham, men nikkede så. *Vildt* tænkte hun stille. ´Jo mere hun fik afvide om ham, jo mindre fprstod hun ham. Hun synes det var spænene, men holdt sig afligevel tilbage. "Okay" sagde hun og vendte sig modvilligt om for at gå hjem. Hun kunne ikke tillade sig at blive ude meget længere

"ku' du ikk blive lidt?" spurgte han

"Nej... Min stedfar bliver bare for urolig..." svarede hun undskyldende og så på ham,

"please" sagde han med et lidt trist ansigt

Hun bed sig lidt i læben, mens hun tænkte sig om. Så rystede hun på hovedet "Jeg kan ikke." Hun sank en gang før hun fortsatte: "Min søster er lige død... Jeg kan ikke blive ude særligt længe, uden at han ringer efter politiet. Han er urolig for mig"