Jeg tager kun i kirke for at irritere gud - Morgan

Dato: IRL
Dag:IRL
Tid: 00:43
sted: Kirke
Omgivelser: gravsten og atter gravsten
Vejr: Stjerneklart, diset
Tøj: http://thmb.inkfrog.com/thumbn/jkh1676/punk_rock_band_black_jacket_-5j.jpg=600



"Det her er simpelthen den værste idé du har fået indtil videre" klagede impen Krish, den lille sorte djævel ved Cadens side.
Caden klatrede med lethed op af den høje stenmur der omkransede den store kirke. Lygter på jorden kastede deres gyldne lys opaf murene og den store popel i midten af kirkegården svejede let i vinden med sine lange tynde grene.
"Jeg mener helt ærligt har du-" Caden lod sin hale svirpe igennem luften i irritation og Krish opfangede den tavse kommando med det samme. Han ville ikke beklage sig yderligere.
Caden havde kun fremmandet Krish af en så sølle grund som ensomhed, men han var allerede ved at fortryde sit valg. Faktisk havde han planer om at sende ham tilbage til helvedes flammer inden han gik ind på kirkens grund, hvor det ville være umuligt at fremmanne
noget som helst. Det var jo trods alt hellig grund.
Ikke fordi det´generede Caden, nej, han tog det som lidt af en vittighed.
"En dæmon i guds hus" mumlede han med et lille smil spillende på læben. "Det skal nok blive godt"
Han vendte opmærksomheden mod Krish og lod sin pegefinger køre i et slingrende mønster igennem luften for at tegne symbolet der ville sende ham hjem igen.
"Du har gjort din pligt Krish...Hils Satan fra mig" Lo han så de skarpe tænder der prydede hans mund glimtede i skæret fra lygterne.
Med et overrasket hvin fra den lille imp og et par farverige forbandelser, var han væk.
Caden lod sin arm falde ned langs siden og et suk undslap ham.
"Endelig" stønnede den unge dæmon hvorefter han lod sig falde ned fra muren og lande på den nærmeste gravsten.

Påklædning: http://www.nypost.com/r/nypost/blogs/popwrap/200905/Images/200905_chris-pine-great-movie-star.jpg + sit øjebind
__________________________
Morgan havde besluttet sig for at komme væk klan'ens gemmested, han var ret af alle de irriterende vampyrer og alle de andre væsner som var der. og han havde bare løbet så hurtigt han kunne ud af det den store bygning, og først lidt efter stoppede han for at gå i menneskefart. en smøg røg hurtigt ind i munden på ham og lige så hurtigt blev den også tændt, han tog det første sug af den som fik ham til at tage det roligt igen. det var altid nået der fik ham til at slappe, en gå tur i natten og en smøg i munden. uden at tænke ret meget over det så havde hans fødder først ham hen til kirken, og han så bare op på den med et ansigt som var af had. han hadet virkelig alt der havde med kirker at gøre, og viste endelig ikke hvorfor han havde taget der hen. hans øjebind var omkring halsen på ham og dækkede de fleste af de ar fra bidemærker han havde på halsen. han så hurtigt hen mod muren da han hørte en stemme, han hævede det ene øjebryn og tog en indånding og kunne kun dufte en dæmon *snakker han med sig selv?* tænkte han lidt undrende og besluttet sig for at se hvad der skete, han gik hen til muren og gav et hop fra sig og landede elegant på muren. han så ned på kirkegården og fik øje på dæmonen, han lag sit hoved på skrå og satte sig bare ned "er det ikke lidt underligt at snakke med sig selv ?" spurgte han om

Caden for sammen og knurrede af reflex. *Hvordan fanden var det lykkedes ham at snige sig op på mig?!*
Hans hale svirpede advarende igennem luften og de skarpe pigge i dens ende glimtede faretruende.
Han scannede hurtigt området for at finde personen der havde talt og fandt en mand, stående på muren med en cigarret i munden. Han snusede let til luften og skar en grimasse da røgen også kom med. "Vampyr", mumlede han og så undersøgende på den nykommende.
"Hvem er du?" spurgte han. I sin fascination af det blodtørstige væsen (caden havde en minimal fordom mod vampyrer fra tidligere angreb) lod han sin krop slappe af og hans hale faldt tilbage bag ham. Caden kunne ikke fastslå vampyrens alder med sikkerhed, men der var noget ved hans blik der sagde ham at væsnet foran ham var en del ældre end ham selv. Han havde øjne der vidnede om mange, måske hundrede års erfaring.
Caden tog et enkelt skridt tilbage og flyttede blikket fra vampyrens tryllebindende øjne. *Underligt* tænkte han og rystede på hovedet af sig selv. *Siden hvornår er jeg begyndt at vise svaghed?*
Irritation fyldte hans violette øjne og han tog to skridt frem igen.

Morgan så bare ned og grinte lidt over hvordan dæmonen tog at han var kommet, han hævede bare sit ene øjebryn lidt og lod sig glide ned fra muren og landede elegant på jorden. han lag sine hænder ned i lommerne og så bare over på ham, selv var han ikke bange for dæmonen eller andre vampyrer på nogen måde. han tog et sug af sin smøg og pustede det langsomt ud af sin næse lidt efter "du er uhøflig.. man plejer at svare på det der bliver spurgt om" sagde han og gik nogle elegante skridt over til ham, inden han stoppede op igen og ville jo ikke gå for tæt på ham "men jeg er Morgan.. Morgan Criss Blake.. og du er?" spurgte han om og håbede bare på at han ville svare på et af hans spørgsmål, han tog sin ene hånd op af lommen og lag sin smøg mellem to fingere og fjernede imens ikke sit blik fra ham

//DEN FUCKING SLETTEDE DET HELE TO GANGE!!!! GRRR!!!!//

Caden så mistroisk på Morgan, men rakte alligevel hånden op i en kejtet hilsen. "Caden, Caden Oliver Matson", svarede han.
Han lod sin tunge køre hen over sin underlæbe i en nervøs gæstus og det gik op for ham hvor reserveret han enlig opførte sig. Han rystede mentalt på hovedet og tvang sig selv til at slappe af.
"Hvad laver du her?" spurgte Caden, han forsøgte at lyde så normal som mulig, men mistænksomhed farvede hans tonefald - han håbede Morgan ikke ville opfange det.
*men helt ærligt* tænkte han og lod sit blik fanges i Morgans. *Hvad laver to af mørkets væsener på en kirkegård af alle steder, enhver ville jo syntes det var underligt*


//sorry den ikke er så lang, forklaringen står ovenover....)

//det er okay søde//

Morgan så bare underligt på ham og viste endelig ikke hvad han havde gang i "når okay.. jamen godaften Caden" sagde han og tog sin smøg ind i sin mund igen, og lag igen sin hånd ned i lommen og fulgte alle hans bevægelser med sine øjne. han så sig kort lidt omkring inden han hurtigt så på ham igen "jeg hørte en dæmon der snakkede med sig selv også ville jeg undersøg hvad det var for et underligt væsen" sagde han og så lidt tænkende på ham, inden han bare smilte og grinte lidt koldt af ham da han aldrig havde oplevet nået så mærkeligt i hele sit liv. han begynde bare at gå mellem gravestene og så kort tilbage på ham

//jeg logger søde//

//skal lige spise ;O//

//Jeg burde vel enlig begå virituelt selvmord som straf for hvor længe siden jeg har været på lost... en undskyldning er ikke engang nok ;O//

Caden betragtede Morgan med et kalkulerende blik og rystede derefter let på hovedet. Det var næsten umuligt at gennemskue den attraktive vampyr der stod foran ham med den mest afslappede kropsholdning en vampyr kunne have på et sted som dette.
Af en eller anden grund var det netop dette der gjorde Caden så vagtsom. Morgan var som en løve der ventede på det rigtige øjeblik til at slå kløerne om dens bytte - og Caden havde en fornemmelse af at aftenens meny stod på Caden ala Concarne... ad, mentale billeder!
Caden kunne ikke holde et irriteret suk tilbage af sin indre monolog - han var jo et rovdyr for fanden! Hvad havde han gang i med at opføre sig som et skræmt offer?
Caden kunne dog alligevel ikke få sig selv til at forme en facade der sagde 'Screw You', så han lod sig istedet dumpe ned på en af gravstenene og vente på at morgan ville starte en samtale.

*Modigt Caden, rigtig modigt...*

//Pingvin du er godt nok længe om at spise x'D//

Morgan begravede sine hænder ned i lommerne mens han gik videre mellem gravstenene, han stoppede til sidst op foran ham og så ned på ham uden at sige nået. hans hoved lag sig lidt på skrå og smilte koldt til ham "og hvad laver en dæmon der snakker med sig selv her?" spurgte han om og satte sig på en gravesten ved siden af ham, han havde det med at vente til det rigtige tidspunkt til at bide ham. dog tog han det så roligt som muligt imens, selv om hans tænder ligefrem havde sådan en stor lyst til at mærke hans helt sikker bløde hals. og hvis han ikke havde været så gammel som han var, så havde han helt sikker hoppet på Caden for længesiden

//I know og jeg er verdens mest ONDE menneske ever ;O please don´t kill me? ^^' //

Caden kunne mærke sine mundvige trække sig tilbage i et forsigtigt smil.
"Den skitzofrene dæmon må da søge et eller andet sted hen for at blive fri af sine indre samtaler - hvad er bedre end en forladt kirkegård?" svarede han kækt og prøvede at lade vær med at tænke på hvor stor en løgn det var.
"Hvad med dig selv?" svarede han igen og lod sin stemme få en anklagende tone. "Hvilken vampyr går ind på en kirkegård?"
Det var faktisk en lidt underlig situation han var havnet i, tænkte han og kørte en hånd igennem de mørkeblå pandehår.

*Underlig aften, underlig nat*

//ja det er du virkelig, udover jeg er mere ond... neej jeg skal jo bruge Caden ^^ og hvem skal så styre ham ??//

Morgan så bare over på ham og gav ham kort elevator blikket, inden han så op på hans ansigt igen og grinte kort af ham "har jeg jo sagt, jeg undersøger hvad en dæmon der snakker med sig selv laver her" sagde han og gik over mod ham, han satte en hånd på hver side af ham ned på gravestenen. han rykkede sit hoved så de kun havde omkring 20-30 centimeter imellem hinandens hoveder "dem som vil havde det sjovt? dem der vil se hvad gud har tænkt sig at gøre ved det" sagde han og så ham bare ind i øjnene med sit eget mørkerøde kolde blik, selv om han havde et charmerende smil på læben

Caden fandt det alt sværrere at koncentrere sig om noget som helst andet end den uimodståelige vampyr foran sig. Caden var ikke i tvivl om at Morgan legede med ham, han følte sig mere og mere som en mus, fanget imellem kløerne på en kat.

På en eller anden måde var Caden endt med ryggen presset op af den kølige gravsten. Morgan rakte hænderne ud og i et kort øjeblik troede Caden han gik efter hans strube. I stedet, spredte han sine håndflader ud på gravstenen, på hver sin side af Cadens hoved, og lænede sig langsomt idn over ham. Caden var heldig at lyset fra de små lamper var så svage, ellers ville Morgan have set hans kinder flamme op i en unaturligt rød farve.

*Vent lidt... vampyrer kan se i mørke.*

*...Pis*