Cafeteriets kvaler for de nye

Sted: Sheria High School, Cafeteriet
Tid: Eftermiddag, fri time.
Omgivelser: Masser af mennesker, tykt lag af lugten fra mad og drikkevarer.
Vejret: Indenfor, halv koldt men lidt varme fra alle de mennesker.
Udenfor, Fugtigt men dog varmt.
Dato: 22 Juli 2010 Torsdag.
Årstid: Sommer

Elondira kommer for allerførste gang ind i det halv kølige, og halv varme store cafeterie, der sidder mange børn, de fleste ældre end hende, hun ser sig omkring, ingen går hen til hende, åbenbart den kolde skulder fra de mange blikke der hurtigt forsvinder lige når de har hende i kikkerten, hun får øje på et helt tomt og rundt bor længst inde i det ene hjørne, hun skynder sig hen, men lige inden hun får sat sig sætter 5 børn sig der og ignorere hende. "Øhm.. Der skulle jeg faktisk sidde" Elondira får hurtigt et koldt blik af et af børnene der vender hovedet næsten helt følelsesløs, "Og? Nye elever har ingen rettigheder, så skrid nu bare" Han ser igen imod son mad og igen ignorere de alle Elondira, hun går hen i et andet hjørne og står der helt alene, håbende på en der gider snakke med hende. *Hvis bare jeg kunne vise dem men.. Er lige kommet her så ingen god ide.. Suk..*

Matt kommer ind i Cafeteriet lidt forvirret. *Hvor blev Larentia af?*, pigen som han var fulgtes med til skolen, for han gik her slet ikke. Nogle piger hiskede, pegede og grinte, og Matt blev pludselig meget bevist om at han ingen t-shirt havde på. Han så sig omkring. der stod en pige over i hjørnet, og af en eller anden grund følte han nærmest sig draget af hende. han gik over til hende og spurtge forsigtigt "undskyld, men jeg kender ikk skolen og jeg er blevet væk fra min veninde.. tro-.. tror du du ka hjælpe mig?", Matt var altid så klodset når han skulle tale til nye menneker, det havde nok noget at gøre med det var så sjællendt han gjorde det.

Elondira ser først på hans overkrop uden trøje, så ser hun drengen direkte i øjnene og fniser, "Hehe, jeg er også ny her.. Så kan desværre ikke hjælpe, dog har jeg allerede lært at nye elever her der er alene er meget.. Ensomme." Ser lidt trist ned på jorden, men ser så igen op på drengen, "Men håber du finder din såkaldte veninde.. Hvor blev i væk? Kan hjælpe med at lede efter hende for dig hvis det er okay, har ikke andet at se til.." Hun smiler ubekymret.

Matt smilte mere da så pigen i øjene. "vi løb om kap og jeg kom vist lidt for hurtigt frem, og nu ved jeg ikk hvor hun er" Laventia havde sagt til Matt det nok var smartest at han holdte det med han kunne teleportere for sig selv. "Og jeg tror jeg siger tak for tilbudet. Selvom du er ny tror jeg stadig du kan findet lettere rundt her end jeg kan." Matt så hende stadig i øjnene.

Hun smiler og ser ham tættere og dybt ind i øjnene da hendes pupiller ved et tilfælde ændrer sig så de er gule/røde og det gule er spidst, men de er hurtigt tilbage til normale, "Erhm.. Måske, lad os håbe det, men du skal nok ik være så sikker, *Not good.. Håber ik han opdagede det.. Kan ik siige jeg er dæmon..* Hvor så du hende sidst? Smiler venligt.

Matt bemærkede den kort forandringen i hendes øjne, men nej det var nok ham der havde set forkert. "Ehm.. ja det er det. Jeg ved ikk rigtigt hvor hun blev af. Det eneste jeg ved er at hun går her." Matt så ned. lidt flov over sin egen dumhed. Hvorfor havde han dog også teleporteret sig så langt, når han jo ikke kendete skolen.

"Ja, det var ik meget.. Men måske er hun her i cafeteriet? Hvem ved, måske leder hun efter dig.." Elondira begynder at mærke sin tørst efter drengens skygge men holder sig tilbage, "Hvad.. Hvad hedder du egentlig? Mit navn er Elondira Noxandra.." Hun slikker lidt på sin tand, det er næsten ik til at holde ud men hun vil ik blive overtaget af sin tørst, det måtte hun ikke!

"Mit navn er Matthew Vaugien, men venner kalder mig bare Matt", Matt så op på pigen igen, smilte og rakte sin hånd frem i hilsen. Han skubbede lidt tankerne om Larentia væk. Denne nye pige var meget interessant, der var en slags lugt ved hende, som han havde lugtet før, hos Kimberley, men kun meget svagt. Men hos denne pige var lugten kræfligere, og det gjorde Matt nysgerrig.

Elondira giver Matthew ubevidst hånden og mærker endnu mere tørsten til at spise, "Haah.." Slipper hurtigt hånden i et sving, og ser lidt ustyrligt på ham, men hun retter sig hurtigt og hoster stille og ser ham i øjnene, "Okay, så kalder jeg dig Matthew, bare kald mig Elondira.." Hun smiler og tænker stille i sit sind, *Det var alt for tæt på.."

Matt undrede sig over pigens opførsel men sagde ikk noget. "Elondira" gentog han for ligesom at sætte det på plads. "hmm du tror ikke det er sted hvor jeg muligvis kunne få en t-shirt, jeg er ved at være lidt træt af alle de stirrende blikke", han hentyede til de piger der sad og hviskede et stykke bag ham. Han skar en grimasse med et skævt smil. Han tænkte nok svaret var nej, og han frygtede at han snart ville blive nødsaget til at finde Larentia's hule så han kunne få sit tøj igen.

Elondira ser sin chance, overvældet af sin tørst smiler hun venligt til Matthew, "Jo da! Hun ser rundt og ser en dør ud til et lille rum, "Lige herhenne, kom med.. Det er lige herovre" Hun går ind i rummet og tænder lyset, det er et mellem stort rum, der er plads til 3 personer og hun er endnu mere tørstig nu, "Bare gå herind, har en trøje i min taske, du kan låne den.." Hun ser ind i rummet og slikker sig om munden. Vi går bare herind så de ik ser jeg gir dig den så du bliver til grin" Hun smiler

Noget ved hende gør pludselig Matt utryk. Men han vælger alligevel at gå der ind.

Elondira står ved døren og har låst den, hun slukker hurtigt lyset og i det øjeblik står hun foran Matthew og skal til at sluge hans skygge, "Endelig.." Hun hvisker det meget lavt for sig selv imens.

"Hvorfor slukker du lyset ?" spurget Matt nervøst.

Hun smiler da hun er færdig, "Hvis du nu ville tage den på i mørke? Her forresten" Hun er tilbage i sin stille og venlige sind efter sit lille måltid og tænder lyset, hun ser ned på Matthew, skyggen er væk.. Men den skulle nok komme frem hos ham efter et par dage igen, han er en god mellemmåltid så hun beslutter at blive med ham. "Har du skiftet?" Smiler venligt til ham

Matt havde det underligt, han følte sig drænet. "du er en dæmon ikk sandt?" Spurget Matt lettere afkræftet ogmen også beskyldende. Det ville forklare den lugt, Kimberley havde jo lige været hos Embry da han så hende sidst. Det var lugten af en dæmon.

Elondira smilte ligeglad, "Og hvad så hvis jeg er?" Hun ser Matthew i øjnene med øjnene som en dæmon, "Jeg er kun en skyggedæmon, ik noget farligt for dig eller mig.." Hun blinker til ham, "Eller vil du flygte fra mig nu? Li´som alle andre der ikke er dæmoner.. Jeg ved du ik er dæmon for jeg kan ikke lugte en dæmons lugt.." Hun slikker sig på tanden igen.

Af en eller anden grund syntes Matt bare det gjorde hend mere interessant, "pft.. Flygte? Nej da. Men Du kunne da have sagt det" Matt skar en smilte skævt. "Men næste gang skal du nok passe lidt på, vi varulve har lidt svært ved at styrre os når vi føler os truet".

Elondira så helt anderledes, faktisk meget overrasket og en anelse tæt på at komme i dæmon form, "Var.. Varulv?" Hun tænker på sin Oldefar som også er Varulv, hun kunne næsten ikke få tankerne derfra da hun smiler til Matthew, "Det er min Oldefar også.. Sjovt hva?" Hun strøg hånden igennem håret og ser ned på gulvet, hun kan ikke samle tankerne ordentlig, hun vidste ikke hvorfor.

"heh lidt" Matt smilede endnu mere. "men en dæmon" sagde han nu lidt imponeret. Han Begyndte at studerer pigen foran sig. "jeg vidste ikke at dæmoner var så.... så ... søde" sagde han til sidst, og så genert ned i jorden. Hvad havde han dog gang i.


//Husk nu at skrive i datid ^^//

//Sorry sorry, gad ik ændre det da jeg opdagede det ^_^'//

Hun ser på ham, rødmende fra hans ord, "Så.. Skal du se min dæmoniske form, den er ik særlig sød..." Hun bed sig i fingeren imens hun talte, hendes hjerte banker lidt men hun havde stadig ingen ide om hvorfor hun opførte sig sådan begrund af en drengs ord.. Især en ung en! Hun er jo altid blevet glad for dem over 30.. Aldrig yngre.. Sært som ord kunne spille ens sind et puds.

http://-.- Du gjorde det igen... heh men det går nok ^^//

Matt lo lidt af hendes bemærkning, "hmm hvis du viser mig den så viser jeg dig min ulve skikkelse" sagde han. han kom til at tænke på at han faktisk ikke anede hvordan han så ud i den form. han så rummet an... nej han kunne i være i dette lille rum.

Hun ser på Matthew, "Jamen okay, bliv nu ikke for bange.." Hun ser sig omkring, tjo, rummet er nu stort nok, "Shh.." Hun tager en dyb indånding og to sekunder efter står hun der, i fuld dæmonskikkelse, hun er sort over hele kroppen, men med røde striber et par steder, hendes ånde lugter forfærdeligt.. Men den kvindelige form er der stadig, mon Matthew vil løbe nu? Hun spekulere.

Matt gjorde store øjne men stod urokkeliget med ryggen op mod muren. "Utroligt" sagde han frem for sig selv. så smilte han "du har ret din anden form ser meget sødere ud".

Elondira blir overrasket, men ikke nærmest en smule oprevet, det var allerførste gang der ik var en ikke-dæmon der prøvede at flygte, han viser sig at være interessant Matthew, hun skifter tilbage til sin anden form og ser ham i øjnene, "Tror skolen er slut nu, vil du stadig lede efter din lille veninde?"