Sikke mange ting (Borris)

Borris lo kloldt "ikke alle vampyre er rare nej langt fra jeg kender nogle farlige typer som du ikke har lyst til at møde"sag han roligt "endnu et godt råd hold altid øjene åbne når der er en vampyr i nærheden da vi er hurtige og lydløse"sag han og satte sig ned imens han lændet sig op af muren.

Han så lidt på ham
"Aha" svarede han, da han ikke ellers vidste hvad han skulle svare.
Han så lidt op på himlen, som var blevet en vane for ham.
Han sukkede blidt.
"I er da heller ikke nemme!" sagde han så, men med et lille smil.

Borris lo svagt "næhh det er Vi vel ikke"sag han og lage tryk på Vi , han smilde svagt og så op mod månen fon altid beundrede ham da den var så smuk og ikke varm som den skod sol som holdt ham indedøre hele dagen intil mørket kom fram så han ku komme ud.

han så lidt på ham, men så selv op på himlen igen enden han lukkede øjnene igen.
Hans hjerte hamrede stadig raskt af sted, bare det ville falde lidt til ro.
"Hvordan er det at suge blod fra andre?" spurgte han
"Altså,nogen hader det, andre kan ikke få nok osv."

Borris så blot stift op på månen "jeg elsker det "sag han roligt "især når man for det uden kamp men en god kamp er nu også fint nok"sag han roligt "hvordan det at være engel?"spurgte han roligt imens han forsat så på månen.

Uden kamp? Han lød som en der var svag, men nå det galt kamp var det nok rigtig nok.
"Det kan være forskelligt" smilte han lidt
"Men for det meste er det dejligt, man har...Eller jeg har en tendens til at tænke positivt og vende alt til det bedre på en eller anden måde...Men der er jo forskellige slags engler"

Borris så lidt over på ham "okay hvad er du så for en slags engel??"spurgte han og bertagtede den unge engel lidt imens han satte sig til ratte, nej borris var ikke svag han kæmpede altid til det sidste og frygte intet i denne verden.

"Skytsengel" han trak på skuldrene, det harmonerede ikke helt med at han var dårlig til kamp, så ville han jo være dårlig til at beskytte andre.
"Men har aldrig taget det alt for seriøst" han så på borris

Borris lo svagt "skytsengel?"sag han spørgne "du kan da ikke beskytte folk"sag han lidt undrene og betragte englen.

Han så lidt på ham
"Så er det jo et held jeg ikke er skytsengel for nogen, jo" smilte han til svar

Borris nikked kort "ja det er det vel"sag han roligt.

han så lidt op på himlen igen, han var ikke helt så svimmel mere, men stadig træt...træt, han var faktisk træt.
Normalt kunne han gå rundt i et døgn eller to uden rigtig at blive træt, men nu var han træt.
Han smilte lidt af det.