Spænding... (Borris)

Dato: IRL
Dag: Lørdag
Tid: 21.30
Sted: Legepladsen
Omgivelser: Ingen
Vejr: Lunt, men med en kølig brise
Årstid: Somer

Julia havde sat sig på en af gyngerne, hun havde som altid taget sin tegneblok med og var gået igang med at tegne ud fra sin egen fantasi, men hun havde jo fået bekræftet af sin eks kæreste Zack, at det ikke længere var en fantasi at der fandtes andet end bare almindelige mennesker, men både vampyrer og varulve som man for det meste kendte fra film, men også engle, dæmoner, ja selv elvere. Men hun havde kun fået dette afvide fordi hun jo havde datet en dusørjæger, det var helt underligt, fordi nu var Julia nemlig mere på vagt end hun nogensinde havde været før. Nu var hun for det meste bange for at være ude til efter 23 om aften, i frygt for at møde folk som hun endda kunne se ikke var menneskelige. men lige nu følte hun sig god tilpas. Både fordi den vind som nu var der, løftede hendes hår i en meget rolig bevægelse omkring hendes ansigt og fordi hun hyggede sig med sin tegning. Hun prøvede at tegne sin drømmefyr, men bare som vampyr, istedet for dusørjæger eller menneske. For selvom hun godt viste at vampyrer var farlige, så havde de altid på en underlig måde facineret hende meget.

Borris forlod hurtigt en blindgyde hvor han lige havde fået lidt blod så nu var han enligt ret rolig og munter, han tørede sig om munden og gik roligt ned af gaden hen mod legepladsen for at side lidt ned og nyde den dejlig måne, han smilde svagt og rette blikket op mod himlen imens han traske vidre hen af fortovet, efter lidt tid stppe han op ved indgangen til legepladsen og så lidt rundt før han gik ind på grusstien med rolige skridt og et lille smil på læben.

tøj:
en sort t-shirt med en hvid skjorte ude over som stod åben, et par mørke bukser og et par sorte all star i sort med hvid tekst på

Julia havde sin orange sommerbluse på, som klædte hendes kulør på huden og hendes gydne hår som hang ned over skuldrene på hende. Hun havde et par mørkeblå cowboyshorts på og et par sorte ballarina sko som ikke havde noget mønster, de var bare helt sorte. Hun nynnede lidt for sig selv, imens hun tegnede videre, hun havde glemt alt om at holde øje med klokken, fordi hun var så optaget af sin tegning lige nu, et ret stort minus fra hendes side af, fordi så kunne hun nemt misse togene og buserne som kørte hjem til hende og det var ikke altid at hendes mor kunne hente hende. Julia havde dog godt hørt at der kom nogen ind på legepladsen og blev ret fanget da en meget pæn drenge skikkelse dukkede op i mørket, selvom der var lygtepæle på legepladsen og det var næsten ligefør hun ikke kunne tage øjnene fra ham, men fik så gjort det alligevel.

En skøn duft ramte hans næsebord da han gik vidre hen af stien hen mod en bænk*meneske*tænkte han kort men ryste så svagt på hovdet og lod sig roligt dumpe ned på bænken, han kløde sig lidt i håret og så kort op mod månen som lyste klart på himlen hvorefter han så lidt rundt for at finde ud af hvor duften kom fra, der gik ikke lang tid før han fik øje på en ung pige som sad på gyngen, han betragte hende roligt men forholt sig stille da han visdte at hun nok ville se ham snart.

Julia tegnede lidt videre, selvom hun underligt nok holdte øje med hvor lydene fra drengen kom fra. Men da hun fik set op igen, opdagede hun at han havde sat sig ned på en bænk på legepladsen og bed sig lidt i læben. For det var ret tæt på gyngerne synes hun selv, så det gjorde hende lidt nervøs. Hun var pudist nok ikke særlig god til det med drenge, det var også derfor hun kun havde haft 1 kæreste i hele sit liv. Hun blev lidt rød i hovedet, da hun så at han havde opdaget hende og vendte hurtigt blikket ned på sin tegning og tænkte lidt over om hun skulle tegne videre og prøve at gå over til ham. Fordi der var noget over ham som fik hende lyst til at lære ham at kende, men det fik hende også til at tænke over om han overhovedet var menneske, siden han havde sådan en virkning, men hun prøvede ikke at tænke på det og kørte en hån gennem håret.

Borris sad helt stille på bænken og så op mod månen som lyste klart på himlen og gjorde hans blege hud mer synlig i mørket, han smile svagt og vendte roligt på at den meget sølvfarve ville forsvinde fra hans øjne, da de igen blev grå lod han blikket vile på den unge pige, han betragte hende roligt og tænkte kort*hun er da smuk*før han rette lidt på sit hår og hævede stemmen lidt "daavs"sag han så og lage hovdet let på skrå.

Julia fik godt set at han kiggede over på hende igen og bed sig lidt i læben, det fik bare hendes kinder til at få en svag rød farve igen og det kunne hun ikke så godt lide, så hun prøvede at tænke på noget andet, og det hjalp også meget godt, for den røde farve forsvandet næsten ligeså hurtigt som den var dukket op. Men dog blev hun nået overrasket så hun så over på ham igen, da hun hørte at han snakkede til hende og det fik et lille smil op på hendes læber, så derfor rejste hun sig med sine ting og gik lidt over til ham, men meget roligt, " heii" hilste hun stille og smilte svagt til ham. Hun viste ikke lige hvad hun ellers skulle sige, og hun turde slet ikke sætte sig ved ham. For hun kunne godt se at han havde en meget bleg farve og blev lidt nervøs da tanken slog hende igen om han kunne være et væsen også endna en vampyr. Men hun blev stående hvor hun stod og kiggede bare tænkende på ham.

han så op på hende da hun svarede tilbage med et heeii, han betragte hende nøje og lod duften fra hende trenge ind i hans hukomelse"bare set dig"sag han roligt og sendte hende et lille smil men dog med lukke mund for ik at afsløre sinde tænder da det nok ville skræmme hende væk og det var jo ikke meningen da han enligt syns hun var køn "jeg hedder for resten Borris"sag han venligt.