Første møde med en jæger//Victor.

Dato: 26 Juli 2010.
Tid: 02:28.
Vejr: Himmelen er skyfri og der er en kold brise.
Sted: Werclare by.
Omgivelser: Bygninger, gader o.s.v.
Tøj: Et par meget tætsidende sorte jeans, en sort tanktop og en sort åben skjorte udover. Sorte combat boots. Sort læder halsbånd og hans elskede sorte fingerløse hansker.


Adrien sad på kanten af et tag. Hans isblå øjne lyste nærmest op i måne lyset.
Hans vinger var slået ud og sølvspidserne glimtede som stjerner.
Hans øjne søgte rundt over gaderne og holdt øje med der ikke var nogen.
Han trak sine vinger ind inden nogen kunne se dem. Han strøg noget hår ud af sine øjne før de vendte tilbage til nattehimmelen.
Et lille smil sad på hans blege læber. Hans hænder støttede sig mod kanten af byggningen så han ikke skulle falde ned.
Han begyndte stille at nynne en melodi som han ikke kunne huske hvor var fra. Hans stemme lød gennem de tomme gader.

Roligt bevægede den unge kvinde sig gennem byens gader. - Lydløs på det nærmeste. Hendes observante blik søgte rundt i byen, efter andre. Dog umiddelbart uden at finde noget. Lyden af en nynnen nåede hendes øre, og fik hende til at stoppe op. Lyttede til stemmen. Lyttede efter stemmen. En dreng. Ung. Omkring midten af puperten. Hvor var han... En hånd, der bar tydelige preg efter hårdt arbejde, med lange slanke fingre, strøg gennem det tykke mørke hår. Den vej! Endnu engang begyndte skridtene, denne gang mere forsigtigt og hastigt, og de mørke øjne gled søgene rundt over omgivelserne. Hvor var han henne?... Oppe... Et eller andet sted over hendes hoved, lød det til.

Adriens stemme var silkeblød, uskyldig og ikke særlig mandig. Hans ben svang forsigtigt frem og tilbage og ramte mod toppen af bygningen og der kom så dunklyde når hans sko ramte. Hans isblå øjne var fæstnet på den mørke himmel over sig men hans sanser var stadig skarpe og åbne overfot alt. Han bed sig stille i læben og stoppede så med at nynne. Han rejste sig op og spejdede over gaderne. Hans øjne fik øje på en person som var på vej denne vej. Hans hår fløj ind for hans øjne og han strøg det hurtigt væk. Han løb hen over bygningens tag han var på og hoppede ned på den bygning som var placeret op af den han var på bare lavere.

Victor opfangede bevægelsen, og smilede skævt. "Busted..." hviskede hun lavmælt, og fulgte skikkelsen med øjnene. Hvad hun dog ikke ville have givet for sin Mosin-Nagat lige nu... Nå, lige meget, man kom aldrig langt med ønsketænkning. Med øjnene fæstnet på skikkelsen fortsatte hun roligt sin gang, mens hun i tankerne overvejede hvilke af hendes medbragte våben ville være mest passende for denne kamp. Det ville selvfølgelig hjælpe, hvis hun kendte racen på dette individ... Nå, lige meget.. En pistol ville vist nok være ganske udemærket i denne situation. Så behøvede hun ikke at give væsnet tid til at flygte ved at kravle op efter ham, men kunne i ro og mag skyde ham nede fra jorden... Eller i det mindste skyde ham med, så et andet våben kunne tages i brug.

Adriens bevægelser var lettet og elegante. Hans fødder ramte det andet tag uden lyd stortset. Han løb hurtigt videre men stoppede hurtigt da han kunne mærke øjne på sig. Han så rundt og fik øje på personen ikke så langt fra ham. Han bed sig i læben og løb hen til den anden byggning som han hurtigt kravlede op af før han forsatte med at løbe hurtigt hen over tagende. Hans øjne rettet fast frem før han så ned på personen en kort stund før han igen så frem. Hans skridt var ret lydløse mens han løb langs tagende.

Victor satte uden et ord i løb efter ham - dog stadig nede på jorden - og trak roligt en slank pistol frem. Hendes blik var stadig fæstnet på drengen, der løb afsted over hende. Med rolige, selvsikre bevægelser afsikrede hun våbenet, og kneb så let øjnene sammen. Stadig løbene tog hun sigte, og affyrede så tre skud i hurtig rækkefølge. Den sorte cylinder for enden af pistolen sørgede for at det ikke ville kunne høres flere gader væk, men blot hørtes som nogle dumbe lyde.

Adrien løb hurtigt videre men stoppede brat op da han stod ved kanren af en høj bygning og så direkte ned i en mørk gyde. Han bed sig i læben og så mod den fremmede. Han så pistolen og sprang så ud over kanten og spredte sine vinger i faldet så han landede trygt på jorden. Han trak dem ind igen og løb ned af gyden. Han hørte skuddene rasle over ham men forsatte ned af den mørke gyde.