et møde mellem to (sarah)

t: aften
o: en masse mennesker
v: køligt
s: klubben
d: nu
på: mørke jeans og hvid skjorte, bare fødder

Mihael sad oppe ved baren og så lidt på de dansende mennesker.
De havde godt gang i den og bassen kunne han mærke helt ind til hjertet, mens lyden gjorde han som døv.
Menneskerne grinte og sang, snakkede og forførede hinanden.
Han drak lidt mere af sin martini mens han så lidt på sine omgivelser.
De fleste var næsten nøgne, med små toppe og shorts, eller små nederdele, mens mændene gik i endten bar overkrop eller i den nyeste t-shirt samt nogle bukser.

Sarah var klædt i en nedringet hvid top, som stod
godt til hendes brune hud. Derefter en kort, cowboy-nederdel
som var slidt i enderne. Hun bar derudover en sjov udseende
hat som for at pifte stemningen op. Hun kom dansende ind af
døren med en flok veninder dansende omkring sig. Sarah lod
sine mørkebrune øjne glide rundt i forsamlingen, før hendes
blik landede på en dreng i baren. Hun kikkede på ham ud af
øjenkrogen og blinkede smilende til ham, i det hun gik forbi ham
og viderede op i baren. Hun bestilte en øl, og en veninde kom
og lagde armen omkrings hende ved hoften.

Han bemærkede hende og gengældte smilet, enden han drak resten af sin martini og så vente sig halvt for at kigge på hende og hendes veninde.
Hun lignede en frisk pige, en der godt kunne finde på lidt af hvert.
Han sate glasset på baren og fik den snart fyldt op.
Han lagde lidt penge på bordet som betaling, overvejede at betale hendes øl, men det ville bare blive misforstået.
Han så igen ud over forsamlingen.
Hvad lavede han enlig her? tænkte han

Sarah vendte sin fulde skikkelse mod drengen, og drejede hele sin skikkelse mod ham. ”Hey”, råbte hun for at overdøve musikken. Hun gik hen imod ham, og sendte ham et flirten smil. ”Mit navn er Sarah”, råbte hun igen, og drejede hans barstol mod sig. Hun lagde kælent en hånd på hans lår, og lod den anden glide hen af bardisken. ”Hvad er dit navn?”, spurgte hun højt, og fugtede langsomt sine læber med tungespidsen.

Han så lidt på hende, hvad var hun ude på?
"Mihael" svarede han lige så højt, for at overdøve musikken.
"Hvordan kan du holde det ud?" han gjorde en gestus mod musikken, enlig et dumt spørgsmål, men had skulle man ellers spørge om? Musikken jo ret høj...lidt for høj.
Han mærkede hånden på låret, men tænkte ikke nærmere over det da han ikke selv havde noget i tankerne.

Sarah sendte ham et bredt smil, før hun lænede sig tættere på ham. ”Undskyld, hvad sagde du?”, spurgte hun højt. Det var egentlig en løgn. Hun havde hørt ham. Sarah kærtegnede hans lår og lod et bredt smil glide over hendes læber. ”Vi kunne gå udenfor?”, foreslå hun og nikkede hen imod døren. ”Eller om bagved?”, råbte hun smilende og tog imod en ligegyldig flaske der blev stillet til hende.

Han tog en tår af sin martini mens han tænkte.
Lidt frisk luft ville være godt og det kunne være godt med lidt fred i ørene.
Til gengæld kunne han også tænke sig til hvad hun ville...men måske tog han fejl, måske ville hun bare snakke? udenfpr så de faktisk kunne høre hinanden.
"Ja, hvorfor ikke?" råbte han til svar og hoppede ned af stolen

Sarah smilede bredt til ham og snuppede flasken. Hun tog en stor mundfuld, og gik dansende igennem flokken. Hun stoppede ham midt på dansegulvet, og nappede ud efter hans læber, før hun grinede højt men tøset. Derefter tog hun fat i hendes skjorte/trøje og forsvandt hen imod bagdøren. Da de nåede ud gav hun slip på ham, og sendte ham et flirtende blik. Hun var tydeligvis beruset, men hun vaklede ikke. Sarah havde været stiv så ufattelig mange gange, at hun sagtens kunne spille ædru.

Han trak hoved tilbage da hun snappede efter hans læber, men lod sig dog hive med ud.
"Har, du har da fået rigelig at drikke, har du ikke?" sagde han, mens han lænede sig op af væggen og begravede sine hænder i lommerne på sine bukser.
Han gengældte ikke hendes flirten og lagde heller ikke selv op til noget.

Sarah grinede igen men det falmede hurtigt. Hun gik langsomt hen til ham, og stillede sig tæt op af ham. Hun lagde en hånd på hans brystkasse. "Næ, jeg har det fint skat", hviskede hun kælent før hun trak sig lidt væk. Hun havde lugtet lunten. Han virkede ikke specielt interesseret. Sarah smed flasken fra sig, efter hun havde tømt indholdet. Hun gik langsomt hen imod ham igen, og lod blikket køre op og ned af ham. "Såeh.. frækkert.. hvad laver du her i aften?" spurgte hun og lod fingeren glide ned af hans brystkasse.

"Ser hvordan i bruger jeres tid" svarede han ærligt, som engel skulle han lære racerne lidt at kende.
Og nu blev han flirtet med, lidt sjovt. Han smilte.
Han nød freden og den friske luft og tog en dyb indånding.

Sarah smilede pludseligt og lagde hovedet på skrå. "Vil du gerne bruge tid på mig?", hviskede hun tøset, men stadig beruset og med et flirtende smil. Hun nikkede opfordrende til ham. "Jeg skal nok love dig, at jeg ikke skuffer dig", hviskede hun derefter og stillede sig tættere på ham.

"Sarah" sukkede han
"Jeg vil gerne lære dig mere at kende, men jeg har ikke lyst til at bruge en fuld kvindes krop som så mange andre idioter" han sagde det lidt bestemt, men stadig med et lille smil.

Sarah tabte smilet brat, og hun vaklede to skridt tilbage. Hun slå ud med den ene hånd, og sank en klump. "Er jeg .. Er jeg ikke pæn synes du?", spurgte hun. Nu kunne ikke skjule hun var fuld. Sarah var pludseligt røget helt ned i kulkælderen. En ting hun ofte gjorde når hun var fuld. Sarah kørte hænderne igennem hendes hår. "Synes du ikke jeg er pæn?", udbrød hun og vrængede ansigt.

Han sukkede opgivende.
"Sarah, på hvilken måde pæn? Alle har en skønhed, det er ikke dig der er noget galt med" sagde han roligt og så tålmodigt han kunne
"Jeg har bare ikke lyst"

Sarah skar en grimasse og gik hen imod murværket, hvor hun langsomt gled ned af det. "Pis og papir", brummede hun og vendte sin fordrukne skikkelse mod ham. "Du synes ikke jeg er pæn, basta", brummede hun bøvlet og lagde hovedet tilbage så hun kunne betragte nattehimlen.

Han sukkede lidt igen og lænede hoved mod muren.
"Vis du synes, gider ikke skændes med dig" sagde han og så lidt på hende enden han så op på himlen.

Sarah rømmede sig lavmælt, og så ned i stenene.
"Har jeg fortalt dig.. at jeg hedder Sarah?" mumlede hun fordrukkent og sank en svag klump. Hun gemte hovedet væk i hænderne, og gned sin pande. Hun havde det allerede rigtig dårligt, hvilke jo ikke var så sært.
"Jeg hedder Sarah.." mumlede hun så høfligt og ædrueligt hun overhovedet kunne.

Han grinte lidt, varmt og betryggende, hans latter var normalt dejlig og folk smilte gerne nå de hørte den.
Men han var så van til at ting ikke gik som det plejede.
"Det har du fortalt" smilte han, han forsvandt i et øjeblik, faktisk var han lige inde i baren igen, enden han kom ud.
Han satte et glas med vand ved siden af hende.
"Vil ikke tvinge dig, men vand er godt til at gøre dit hoved klarere" sagde han og smilte så
"Så vil det måske lykkedes dig bedre at finde en af udøve noget med"

Sarah blev smittet af hans latter, og hun grinede lavmælt med ham.
Hun kløede sig på kinden, før hun skar en halvfornærmet grimasse.
"Jeg er..", men hun tav. Sarah skar en grimasse og tog imod vandet,
før hun tog en slurk. "Normalt plejer jeg ikke.. at.. opføre mig så billigt
. Jeg beklager", mumlede hun flovt, og snøftede kort, før hun tog endnu
et glas vand. "Men.. det har været en virkelig.. lang dag", brummede hun
og vendte kort sit blik mod ham. "Undskyld. Det sker ikke igen, det lover
jeg", undskyldte hun lavmælt, og vendte ansigtet væk fra ham, før hun
knep øjnene hårdt sammen.

Han nikkede
"Lyder godt" smilte han
"Du er forlængst tilgivet, du var vist ikke helt dig selv" sagde han, han så hen mod døren ind til det larmende lokale hvor folk stod og dansede så tæt at selv han ville lide at klaustrofobi.
"Hvad med en lille gå tur? Så du kan få klaret tankerne med lidt mere frisk luft?" spurgte han, han gad ikke der ind igen...ikke ind i larmen.

Sarah vendte sig mod ham, og sendte ham et kort, intetsigende smil.
"Tør du godt det? Du er ikke bange for jeg overfalder dig, og voldtager
dig i en busk?" spurgte Sarah halvt i alvor, men med et drillende blik.
Hun fik kluntet rejst sig op, og vaklede lidt før hun genfandt balancen.
Sarah smilede svagt til ham og lagde armene over kors. "Du må føre
an. Hvor vil du gå hen?" spurgte hun kort.

"Jeg tror du vælter vis du prøver" smilte han
*Eller jeg sagtens kan undgå det vis jeg ville vise hvad jeg virkelig er* tænkte han, han så lidt rundt og pegede på en lille sti mellem alt affaldet ud til gaden
"Den eneste vej at gå" smilte han, som sagt skulle han føre an, så han begyndte at gå mod gaden for enden af gyden.

Sarah skar en grimasse, og puffede smilende til ham.
"Klap i!", udbrød hun og grinede lavmælt. "Selvfølgelig
væltede jeg ikke", sagde hun lavleende, før hun lagde
hænderne i lommerne. Da de trådte ind i gyden, skar
Sarah en svag grimasse. "Kan.. kan vi ikke.. gå en
anden vej?" brummede hun og stoppede op.

Han så på hende
"Why?" spurgte han
"Gaden er ikke trafikkeret på denne tid, gaderne er så godt som tomme, det er kun her ved clubben at der er liv" smilte han, han regnede med det var fordi hun havde lidt ondt i hoved.