en gåtur kan føre til mange ting (Karina, privat)

Han søgte lidt mellem dem og fandt en tilfældig cd med david Guetta
2Her" smilte han og gav hende den, han havde godt nok ikke boet her så længe, men det forhindrede han ikke i at købe cd´er

Hun tog glad imod den, og satte den i anlægget.
Som hun havde håbet, var det den nye.
"Du er en skat!" lo hun, og gav ham et ordentligt smækkys på kinden.

Han grinte lidt af hende
"Det er jeg glad for" sagde han, han satte den på play og snart lød musikken stille, ikke alt for høj, men alligevel nok.

Hun sang lavt med.
Hendes sangstemme var utrolig, i forhold til den normale lidt tøsede stemme hun havde.
"It's compliacted, it always is.
That's just the way it goes.
Feels like i waited so long for this,
I wonder if it shows."
Hun grinede lidt.
"Jeg synger forfærdeligt."

han smilte til hende og rejste sig helt op fra anlægget
"Men har lov at øve sig" svarede han varmt og gik hen og drak resten af vandet i glasset.
Han lyttede lidt til musikken, enden han så på Karina igen.

Hun gik over til ham, og satte sig på hans skød.
Hendes front var vendt mod ham. "Kunne du lide det?" spurgte hun forsigtigt, og lod sine bløde fingre glide op af hans kæbe og øre.
Hun kyssede ham på næsen, og var meget interesseret i at vide hvad han virkelig syntes om hende.

Han grinte lidt
"Ja, du er et talent" svarede han og gengældte kysset ved at kysse hende på kinden og lagde armen om hendes ryg.
Han så lidt på hende
"Havde aldrig troet jeg skulle lære nogen så hurtigt at kende, men du er helt fantastisk"

Hun rødmede svagt da han sluttede sin sidste sætning.
Hendes grå øjne mødte hans, og hun lænede sig lidt frem.
Hun lukkede øjnene i, og deres læber mødtes i et intenst kys.
Hendes hænder søgte om i hans nakke, hvor de låste sig fast.

Han lukkede sine øjne lige enden deres læber mødtes og han nød kysset og gengældte det.
Han lagde en hånd på hendes ene skulder og lod den anden arm ligge rundt om hende.
Snart gled hånden på skulderen op og legede lidt med hendes hår.

Hun smilede svagt, dog uden at ødelægge kysset.
Da hun mærkede hånden i hendes nakke, mærkede hun den der behagelige kuldegysning løbe igennem hendes krop.
Hun lod blidt sin hånd glide ned af hans ryg, hvor hun greb om ham, og pressede sig ind mod ham.

Han grinte pludselig, en dejlig og varmt latter, han stoppede med at kysse og så på hende, ville se hende i øjnene, men de var stadig lukkede.
"Hvad er du ude på, Karina?" sagde han roligt og lod en hånd nusse hende på ryggen, mens musik kørte stille i baggrunden.

Hun åbnede øjnene da kysset blev afbrudt.
"Hvad er DU ude på?" hviskede hun drillende i hans øre.
Hun fik endnu en behagelig kuldegysning da hun mærkede hans hånd.
"Jeg er ikke ude på noget." hun rykkede sig tættere på ham, og kyssede ham blidt på næsen.

Han grinte lidt og følte sig vel tilpas.
Han så lidt på hende.
"Jeg har et forslag?" smilte han og var spændt på hvad hun mon ville sige til det.
"Vis du er sulten laver jeg hurtigt noget lækkert vi kan spise sammen....Og bagefter..." for en gangs skyld forstod han dem der bed sig i læben, det havde han også til, af nervøsitet, men lo være.
"....bagefter...Har jeg en dejlig dobbeltseng"

Hun smilede lokkende af hans idé.
"Det lyder rart." smilede hun.
Det med maden lød også lækkert...
"Skal jeg hjælpe?" spurgte hun stille, og kyssede ham på kinden.
Hun havde stadig sine arme lukket om hans ryg, og nu vidste hun det.
Hun HAVDE følelser for ham.
En rar nærmest flyvende følelse, der gjorde det utroligt... beroligende at være sammen med ham.

Han tænkte sig lidt om.
"Nej, lad bare mig" han vidste ikke om hun var romantisker typen, nok ikke, men det var vel også lige meget?
Han trillede hende om på sofaen og gled ud af hende greb og gik så ud i køkkenet.
Man kunne høre lidt skramlen, noget mad det svitsede og lidt efter kom han med tallerkner og bestik.
Han satte det pænt på bordet sammen med nogle røde servietter, han tændte nogle stearin lys rundt om i stuen for at de ville have lidt lys.
Så gik han ud i køkkenet igen for at gøre maden færdig.

Hun rettede blikket mod ham, da han kom ind igen.
"Du er altså sød..." sagde hun og smilede stort.
Det var han virkelig, og hun havde faktisk ikke lyst til at tage hjem den nat.
Hun satte sig op, og lagde benene på kryds.
Et svagt smil spillede på de lyse læber, da han nu engang, var utroligt venlig.

Han smilte til hende, lige enden han gik ud i køkkenet igen lænede han sig frem og kyssede hende på kinden.
"Kun halvt så sød som dig" hviskede han i hendes øre.
Så var han væk.
Eller faktisk bare ude i køkkenet.
Snart bredte en duft sig i lejligheden, en dejlig duft fyldt med krydderier.
Snart kom han ind med ris blandet med forskellige grønsager og kyllingestykker krydret med forskellige ingredienser.
"jeg ved ikke hvad du kan lide og ikke lide, men sådan noget her mad elsker jeg selv" smilte han og satte det frem så man kunne tage hvad man ville have.

"Mmh.." sagde hun.
Hendes bløde tunge gled hen over de lyse læber, nærmest som om hun allerede kunne smage maden.
"Det gør jeg også." sagde hun svagt, med et blidt smil på læberne.
Hun øsede lidt op af det hele, og prikkede lidt til det, for så at spise forsigtigt.
Hun spiste ikke så meget, men hun elskede denne slags mad.

Han led heller aldrig af den store sult, men det virkede så rigtig at spise lige nu.
Han satte sig ved siden af hende og øste selv lidt op af hvert og spiste af det.
Han lukkede øjnene for at nyde smagen til fulde, nok lidt underligt, men sådan var han altså nu.
Hver bid blev nøje udvalgt, ind i munden, nydt, tygget roligt og slugt.
På et tidspunkt åbnede han øjnene igen og så hen på hende for at se om hun synes om maden.

Hun gjorde slet kke som Mihael gjorde, hun derimod, tog det ind i munden, tyggede og slugte.
Smagen nød hun først bagefter.
Hun rettede blikket mod ham i selvsamme sekund, som han rettede sine blå øjne mod hende.
De store grå øjne mødte hans, og hun smilede.
"Det smager rigtigt godt!" sagde hun overbevisende. Og hun mente det skam.
Hun puttede noget mere i munden, men dog uden der var for meget.
Faktisk var der næsten ikke noget på hendes gaffel.

Han smilte, helt uden han selv kunne styre det.
Han satte tallerknen på sit skød, da han tog benene op.
"listen my child, you say to me, I´m the voice of your history, answer my call and I set you free, I´m am the voice of wind and the pouring rain" mumlede han lavt for sig selv, mens han så sig omkring og rystede på hoved.

Hun smilede beroligende tilbage, ikke af høflighed, men en fornemmelse hun ikke havde oplevet før.
Hun satte også benene op, og tallerkenen endte på hendes bare lår.
Hendes øjne rettede sine øjnene mod ham.
"Er det ikke en sang?" spurgte hun stille.

Han så ned på sin mad med et lille nik.
"Jo" svarede han lidt efter, så lukkede han øjnene og begyndte at spise igen, grønsager og ris, så kød, grønsager og ris, så kød, altid i samme rækkefølge.
Han lagde ikke selv mærke til sin specielle måde at spise på.

Karina havde det slet ikke på den måde som Mihael havde.
Hun spiste risene og grøntsagerne helt op. Og så gik hun igang med kødet til sidst.
Hun prikkede lidt til sit kød, inden hun begyndte at spise af det, men hun havde næsten lige haft en spiseforstyrrelse.
Det var lidt svært at komme sig over, men hun prøvede da.

Han satte tallerken på bordet da han var færdig og hældte mere vand op til sig og drak det meste af det enden han også satte glasset på bordet igen.
Faktisk foretrak han bare grønsagerne og risene, kødet var ikke noget han elskede, hadede kød, men han var ved at overbevise sig selv om at lidt en gang i mellem var sundt, da han ellers ville mangle forskellige proteiner osv.