time to die //vicente :: kom hvis i vil se en kamp//

Påklædning: sort t-shirt og sorte bukser og ingen sko da han kæmpede best uden
tid:14:30
omgivelser: ingen
humør: vredt og klar til at dræbe vicente

sor stod i kanten af vandet og vetede på vicente og ville dræbe ham hvis han mødte op han stod med næverne knyttede og håbede vicente ville møde op hvis han da havde fået brevet
han øved lidt teknikker før han stalte sig klar igen

Vicente gik imellem træerne. Han var på vej imod The Silent River. Han havde fået et ganske interessant brev fra en 'Sordrick' som han dog aldrig før havde hørt om, men det havde noget med Rose at gøre fra dengang, hvor han voldtog hende. Det ville ikke undre ham, hvis dette var hendes elsker og han så ville gøre sit bedste for at få hævn. Alene tanken om, at han om lidt skulle kæmpe mellem liv og død, bragte et lille smil på hans læber. Han lod en bleg hånd med de lange tynde fingre, stryge en lok af sit lange sorte hår om bag sit ene øre. Hans anden hånd hvilede ved hans bælte, hvor adskillige knive hang. Han var klar til at trække en kniv, hvis det nu skulle blive nødvendigt. Han var som altid i ført sit sorte sæt tøj og sin sorte jakke, han gik sjældent i andet. Tanken om kamp gjorde næsten Vicente i godt humør, han glædede sig næsten til at komme igang.

sor hørte lidt puslen bag ham og han fandt sin kunai kniv frem men lod de andre samt hans shurikens hænke i bæltet han fyrede kniven mod hvad han havde hørte og han kune høre tens stille lyd af kniven det piftede gennem luften så det ville sige at vicente havde nået at unvige og han hoppede op i et træ og ventede

Vicentes røde øjne lyste let i mørket, han havde fået øje på denne Sordrick, som stod længere fremme. Han havde kastet en kunai imod ham, som han ved lethed havde undveget. Han trådte frem, så Sordrick kunne se han. Vicente havde trukket en kniv, men ventede dog med at kaste den imod Sordrick. "Så du er personen, som sendte mig brevet, hm?" Spurgte han. Hans stemme var mørk og rolig.

sor brugte sin evne til at gøre tiden langsommere hvor han så kastede en kniv fra træet han sad i skyndte sig over i et andet g kastede også der og så over i et tredje hvor han også kastede hvorefter han satte sigi et fjerde og så gik tiden normalt og det fløj tre kunai knive mod vicentes hoved

Vicente så undrende rundt, da han pludselig fløj videre til næste træ, så hurtigt at han kun lige kunne følge med. Det var utroligt hurtigt, det måtte være en evne han havde. Vicente så så de tre kunais og dukkede sig hurtigt. En af dem strejfede dog hans arm og skar igennem hans jakke og trøje, så han begyndte at bløde fra armen. Han skar en kort grimasse, da han så ned på sin arm. "... Det her er min yndlingsjakke." Sagde han så og rettede så sine røde øjne imod Sordrick. Han kastede kniven afsted imod Sordrick og den fløj hurtigt igennem luften, samtidig satte han i løb imod det træ, som han sad i. Han trak hurtigt en ny kniv og var klar til også at sende den imod ham.

Karina lå gemt af en skygge. Hendes mørkegrå vinger var foldet sammen på ryggen. Det var spændende. To vampyrer mod hinanden, og ham der kunne bevæge sig ligeså hurtigt som lyden havde en fantastisk præcision. Måske skulle hun, bare for sjov, være med? Det ville nok være lidt dumt, hun kendte ikke nogen af dem.

sor langsommelig gjorde tiden igen (han kan gøre det 5 gange i løbet af en time) og greb fat i kniven og drejede rundt og sendte den mod hans fødder i en glidende bevægelse. de så ud som om den ville lande foran hans fødder og sor satte tiden til normal hastighed igen

//damn må logge så fortsætter vi en anden gang

//Logger også.//

Vicente aktiverede sin evne og den masse skyggearme gled frem fra hans skygge. De kunne kun bevæge sig hen ad jorden og hen ad andre overflader, han havde tænkt sig at paralysere Sordrick med sin skyggeevne, han skulle bare distrahere ham indtil hans skyggearme fik fat på ham, hvilket ikke ville blive videre svært, da de fulgte med hans skygge, som selvfølgelig fulgte med Vicente. Sordricks evne irriterede ham en smule, men det kunne dog ikke ses på Vicentes rolige facade. Vicente ignorerede den anden kniv, som gled hen imod hans fødder. Han havde ikke tid til at samle den op igen og han havde alligevel flere knive på sig. Han sendte den anden kniv imod Sordrick med et hårdt kast, så den lynhurtigt fløj igennem luften. Hans vampyriske hurtigt havde hurtigt bragt ham hen til træet, som han så ved lethed og på kort tid var kommet op i og var på vej imod Sordrick.

sor mærkede kniven bore sig ind i skulderen på ham og han skreg af smerte og faldt bag over og ned mod jorden han gjord tiden langsom og hev kniven ud og hamrede den i træet så han ikk faldt længere hvorefter han kravlede langs side af træet svingede sig om og sparkede vicente i siden med begge flader af fødderne

Vicente fulgte ham med sit blik, så godt som han nu kunne. Han greb fat om Sordricks ben, da han mærkede dem imod sin side. Han havde fået det spark ind på ham takket være sin hurtighed. Han havde ham dog, hvor han ville have ham nu. Han skulle bare have ham hen på en overflade og så ville han være paralyseret på grund af Vicentes skyggeevne. Han lod sig falde ned og prøvede på at hive Sordrick med sig ned og så lade ham ryge imod jorden først. Så ville han ellers give ham en god omgang tortur, før han så gjorde det af med ham. Han ville have mere sjov ud ad dette end en simpel kamp.

"nneeeejj Stop" råbte sor og kunne mærke han rammte jorden og hostede lidt blod op "jeg elsker ikke rose" sagde sor og kigged hen mod vicente

//den luder har Typisk nok været mig utro//

Vicente lod sine skygger kravle ind over ham og tage fat om hans arme ben, overkrop og hals, så han var fuldstændigt paralyseret. "Jeg er ligeglad. Jeg accepterede ikke denne kamp pga. Rose. Jeg gjorde det fordi jeg har lyst til at slå ihjel." Sagde han og et lille grin undslap hans blege læber. Han rejste sig og satte en fod imod Sordricks brystkasse, hvorefter han trak en kniv. "Og nu.. Skal vi have det sjovt." Sagde han så.

//Jeg slår Sordrick ihjel alligevel.//

//i know bare så du hvidste hvorfor sor ligepludselig ændrede mening_//

sor mærkede at han blev slynget hen af jorden og han sænkede tiden og rejste sig hvorefter han løb om bag vicente og trak sin kunai og ville stikke den i ryggen på ham med mindre vicente ville flytte sig han tog samtidig vicentes hånd med kniven om på vvicentes ryg da det gik så stærkt at han ikke ville kunne nå at reagere

Vicente mærkede Sordrick greb fat i hans hånd og vidste så, at han stod omme bag ham. Skyggearmene gled hurtigt om og tog fat i Sordricks fødder, så han nu ikke kunne bevæge sine fødder længere. De var nu mere eller mindre smedet til jorden. Hans skyggeevne var stærk som bare fanden. Han lod sig bukke forover og sparkede så bagud af fuld kraft og sparket ville få Sordrick til at falde bagover så lang han var, da hans skygger jo havde fat om benene på ham.

sor hostede lidt blod op og kneb øjnene sammen og hvidste han skulle dø men tog alligevel sine tre sidste kunais og gjorde tiden meget langsom og kastede dem mod vicentes en og slappede stønende og opgivende af på jorden og ventede på at han skulle dø

Vicente prøvede at undgå dem, men mærkede alligevel hvordan en kunai borede sig ind i skulderen på ham, en anden i hans lår. Han havde kun undveget en. Det var stadig bedre end at blive ramt af alle tre. Han skar en grimasse og udstødte en lyd. Det havde selvfølgelig gjort ondt på ham. "Du skal dø nu." Sagde han så, stadig med en speciel ro i stemmen. Hans ansigtsudtryk var dog mindre roligt end til at starte med. Man kunne se at han var irriteret, men alligevel kunne man også se, at han næsten glædede sig til at tage livet af den anden vampyr. Han bed tænderne sammen og skar et par grimasser, da han trak de to kunais ud og kastede dem på jorden ved siden af sig. Han ville slå ham ihjel med sine egne våben. Han trak en kniv og pegede den så imod ham. "Jeg er Vicente Valentieri. Frygt mig. Selv i dit næste liv." Sagde han, før han så kastede kniven imod hans brystkasse med et hårdt kast, i håb om at ramme hans hjerte. Så ville han skære hovedet af ham bagefter og højst sandsynligt tage det med sig hjem bagefter, som et trofæ.

sor mærkede kniven borede sig ind i hjertet på ham oghan kiggede med store øjne på vicente og med et blev han slep i kroppen han så hvordan et lys kom oppefra og han mærkede hvordan hans sjæl blev suget op mod himlen. han vardød men hvidste hvad der ville ske nu. han ville blive engel og han ventede på at han stod ved de gylne og sors krop lå sten død på jorden

Eileen var på vej hen mod Silent River. Hun stoppede så brat op og så en mørk skikkelse og sor. Hun stivnede kort og var lige glad med hvem det var der var der var ved Sor men srang hen til dem, "Hvad er der sket!?" spurgte hun og var lidt ophidset, hun havde godt nok kun mødt sor en gang men hun havede skam fået følser for ham. Han var den eneste der var kommet tæt på hende. Hun så en kniv i Sor's brystkasse og kiggede op mod den anden vampyr. Hun havr helt knust, men hun var samtidig rasende. Hun havde bare lyst til at smadre Sor og ham den anden.

Vicente trak kniven ud ad Sordricks hjerte og så ned på hans hals. "... And off goes the head." Småsang Vicente lavt og en skummel latter undslap hans blege læber. Han satte sig på hug over Sordrick og satte kniven imod hans hals, da han så blev afbrudt af en anden vampyr. En kvindelig vampyr. "Han udfordrede mig. En kamp mellem liv og død." Sagde han og fjernede så kniven fra Sordricks hals igen, hvorefter han rejste sig. Han var klar til kamp, hvis nu denne vampyr ville angribe ham og samtidig aktiverede han atter sin skyggeevne og lod skyggearmene glide hen ad jorden og imod vampyren.

Hun grinte så lidt over sordricks dumhed. Det var vel klart at han ville dø, hun lagde hånden på hans mave og rejste sig så, "Han var også bare dumdristig.." sagde hun lidt og skimtede ned til ham. Det var ikke særlig nemt at sige farvel til ham, i hvert fald ikke når de ikke havde kendt hinanden særlig længe. "Eileen Maria Destiny" præsenterede hun sig og lavede et kort nik med hovedet. Hun havde aldrig set denne vampyr, men når han tog det roligt var hun også rolig.