Træning før Kamp *Åbent emne*

Sted: Chasseur - Trænings arenaen
Tid: Aften
Omgivelser: Et par dusørjægere der finpudser reflekserner og en enkelt træner
Vejr: Kølig Aircondition - Svedende Dusørjægere
Påklædning: Sort tank-top og et par ekstra korte, opsmørede, mørkeblå, cowboy, miniature short

Sveden stod i stride strømme. Armene på hendes spinkle krop smertede. Det blå, småkorte hår, lå tæt til hendes ansigt.
toppens bagside var sjaskvåd af sveden, der stadig fløj ned af hendes opvarmede krop. Øjnene fokuserede på den lange boksepude, der fik sig et par slag, i hver en side. Benene var småbøjede og var hurtig til at rykke, når den lange og tunge boksepude, fløj imod hende.
Omkring hende var der også andre, der trænede, mest amatører, som hende selv. Hun havde kun 2 racer at jage og som hun tolererede at slå ihjel. Varulven havde slået hendes moder ihjel, lige for øjnene af hende, imens hun gemte sig i skabet. Faderen blev frygteligt myrdet i al offentlighed, af en gal vampyr, der var rædmager og bleg. Hun slog til boksepuden et par gange til og holdte så om den. Stønnende og forpustet, med sveden stadig pipblende ned af ansigtet og et par smertende minder i hovedet. Hvis der var så meget som 1, der spurgte til hende, ville hun simpelthen gå amok på vedkommende! Hun havde hørt for mange gange, af den samme sang. Den der med at hun var en pige og verdenen var barks, sikke noget sludder at fyre af! Hun var udmærket klar over forskellen på de to kroppe, men hendes styrke lå i hendes beslutsomhed og hurtighed, det vidste hun da.

Zack stod ved en anden boksepude og hoppede rundt som en kickbokser, Zack var dusørjægernes leder og derfor også den ubestridte leder af Chasseur, selvom han dog tit selv var i felten, Zack prædikede tolerance mod alle væsner der ikke gjorde almindelige mennesker ondt, det ville sige nogen engle, nogen varulve og sådan nogle racer.
Zack lod et spark ramme i toppen af boksepuden hvorefter han hurtigt fik det ned på jorden igen og lavet et cirkelspark med det andet ben.
Zack stoppede og tog sit håndklæde og kiggede lidt til side.. En pige stod og trænede en pige med blåt hår.. usædvanligt, men sveden fløj fra pigen, så Zack følte han hellere måtte stoppe hende så hun ikke overbelastede sig.. Hendes krafter kunne bruges andetsteds.
Zack gik over mod hende "Hey! Dig der, ikke træne så hårdt, du ender med at forstrække noget, og vi kan ikke bruge en sengelagt dusørjæger."

Hun så med lynende øjne imod ham. Så rejste hun sig rankt op og rækkede tunge af ham med et undersøgende blik.
"Jeg anstrenger mig lige så hårdt jeg har lyst til, er du måske min far?" Hun slog til boksepude en gang til.
"Hvem er du egentlig?" Hun standsede slaget fra boksepuden med den venstre håndflade, og så på ham. Han var ganske pæn at se på, men mere tænkte hun ik over det. Hun fandt sit miniature tøreklæde frem og duppede den på panden.
Hun lod efter et par dup, tøreklædet falde ned i lommen igen. Hendes arme strækte sig lidt og håret blev gjort endnu mere strittende, af at blive rodet igennem af de slanke fingre.

Zack smilede skævt og kiggede på hende hun var ikke selv værst at kigge på.
"Jeg er Zack Jameston. Ved mindre du er meget ny, går jeg ud fra du ved hvem jeg er?" De fleste dusørjægere kendte Zack, om ikke af udseende så af navn, især fordi at folk, specialt i Chasseur tit talte om Zack fordi han til tider kunne komme med nogen ret mærkelige ordre, såsom at lade en vis gruppe varulve eller vampyrer være og så uden at give dem en grund.
Eneste grund til Zack ikke gav dem grunde til hvad han nu mente var at Zack mente at som leder var det hans ansvar at give ordrerne og når han gav ordrerne bestemte han også hvilke informationer der måtte komme resten af dusørjægerne til gavn.
Zack smilede til pigen og sagde "Du har en køn hårfarve, med de rette frugter og rødder kan man selv farve sit hår... Jeg lærte om det i Amazonas." der var få personer der vidste Zack havde tilbragt et halvt år i Amazonas junglen.

Hun tænkte, men intet viste sig, fra hans navn af. Hendes øjne vetragtede hans muskler.
"Jeg er ny her og jeg aner ik hvem du er, hvorfor tror du ellers jeg spørger?"
Hun var ny i byen, lige flyttet fra sit gamle hjem i Mexico. Også der levede varulve og vampyrer og endda også et par engle, men kun ganske få. Den eneste grund til at hun blev dusørjæger, var at dræbe alle de varulve og vampyrer hun kunne finde.
Endnu havde hun ik fundet sine forældres morderer.
"Tak Zack.. Det blev farvet af mine forældre, da jeg lige blev født, siden har det aldrig skiftet farve, selv når jeg ik selv har gjort det" Hun bedi sin ene finger og betragtede sine indre minder, som små billeder vist af et gammelt, virkelig æld gammelt, kamera.

"Jeg er lederen af dusørjægerne og kommandør over Chasseur." konstaterede Zack og så på den nye dusørjæger, Zack løftede hånden og pegede på en anden dusørjæger "Hent et par flasker vand, tak."
Zack fik vandet efter lidt tid og rakte den ene flaske til pigen.
"Hvad hedder du?" spurgte Zack interesseret, hun var ny og sikkert ung nok til at man kunne lære hende ikke alle væsner skulle dræbes, bare fordi de var væsner, så hun kunne muligvis bruges.

Hun så på den anden og konstaterede rimelig hurtigt, at han talte sandt. Hvorfor var han da gået over til hende, når hun selv var helt ny? Pyt skidt, intet kunne skade hende, når hun bare svarede på hans spørgsmål.
"Midori N... Midori Echo" Hun tog en tår af vandet og smilte lidt. Hun elskede følelsen af iskoldt vand, suse ned imod maven. Det gav en dejlig sitren i kroppen og hun så på ham med sine mørkegrå øjne.
"Du må være rimelig stærk, siden du er lederen af et helt hovedkvarter" Måske en smule akavet at spørge om, men hvad kunne der ske? Det var hvad hun tænkte i sit indre.

"Jeg er ikke lederen af hovedkvarteret.. Jeg er ledernes leder." forklarede Zack pænt og smilede til hende, før han vendte ryggen til hende og begyndte at gå, han tog en tår af sit vand.
Pludseligt stoppede Zack op og vendte sig mod Midori, som pigen jo hed "Kommer du ikke med?" spurgte Zack og blev stående lidt og smilede til hende før han vendte sig om og gik videre.
Zack tog en tår mere af sit vand og skruede så låget på og smed flasken i en genbrugsskraldespand.

Hun tog en tår og var undrede sig, men kun i et kort sekund, over hvorfor han bare gik. Da han stoppede op, nikkede hun og gik stille med. Hendes flaske var stadig halvfyldt, men tørsten var overstået. Da hun når genbrugsspanden, hælder hun vandet på håret og ryster hovedet.
Flasken ender i spanden og hun følger, med små bevægelser, efter manden der hed, Zack.
"Hvad har du tænkt dig?" Hun gik ved siden af ham og så undersøgende hele det indre sted, hun nu ville tilbringe en del tid i.
Hun gad ik undre sig over hvorfor de skulle gå, og fulgte bare med imens hun nynnede en sang.

Zack gik et stykke tid til de nåede hen til et beboelsesområde, 3 etager med lejligheder var der.
Zack åbnede døren med en special nøgle, dette ville alle vide var officersboliger det fik man at vide kort tid efter man var kommet for ikke at gå der hen uden at få lov.
"Jeg gad bare ikke indtage min frokost alene." sagde Zack og smilede et kæmpe tandsmil til Midori, og åbnede en dør på anden etage med sin nøgle, rummet var indelt i 3 rum, toilet/bad, køkken og resten var så i et rum, der var en fin dobbeltseng og et bord af massivt eg og der var en pragtsamling af våben på den ene væg, som man ikke kunne være i tvivl om Zack selv havde købt, for de våben havde en normal dusørjæger højt sansyneligt ikke råd til.

"Forståeligt.." Hun nikkede stille og gik indenfor. Stedet var helt overdådigt og hun ville end ikke drømme om, sådan en slags luksus. Han var virkelig den store boss. Men mere blev hun ikke overvældet, selv ikke af de mange, overdrevne våben der virkelig kunne slå ihjel.
"Hvorfor begyndte du at jage væsner?" Hun blev en smule interesseret i at kende selve bossens grund. Hun håbede den ik lignede hendes egen og på den anden side, så var det jo spændende med fælles meninger.

Zack nikkede og gik ud i køkkenet hvor en gryde med en gryderet og nogen ris allerede stod parat som om de lige akkurat var blevet lavet parat til at han skulle komme hjem nu, det var de også, Zack havde lokket en af de andre dusørjægere til at lave frokost til ham idag, hvilket hun havde gjort med glæde, en af hans gode veninder.
"Jeg sad i fængsel, der blev jeg introduceret til den her verden af en mand der selv var leder af en sektion, desvære var han bare blevet fængslet af en organisation der modarbejdede os, han reddede mit liv og lærte mig at overleve i et almindeligt fængsel, prøv at forestille dig en 16 årig der havde lavet så meget ballade at han røg i voksenfængsel?" fortalte Zack og smilede skævt, da han fandt to dybe tallerkener frem og to store skeer og to gafler og ligeså to knive.
Zack bar gryden ind og stillede den på bordet, bordet kunne godt holde til det, det var hærdet med en masse kemikalier.
Zack hentede resten af tingene inklussiv et par liter cola, før han satte sig til rette ved bordet og øsede op til sig selv.

"Syret, du må have været en rigtig badass.." Hun smålo af sin egen vittighed og satte sig på den ene stol. Her var godt nok overdådigt. Hun indrømmede det og hældte lidt cola op i glasset foran hende. Her sad hun, på en stol ved den helt store boss´s bord. Lidt syret var det da, det ville de fleste ihvertfald indrømme.
"Er den der lov, om mindreårige og fængsel ik sat til 15 eller noget?" Hun tog sig en tår, den brusede ganske ivrigt i munden og hun kom til at grine, efter hun havde slugt det.
"Ej undskyd.. Det kildede i munden, altså bruset" Midori finder det miniature håndklæde frem og tører munden imens huns er på Zack.

"Jeg var ikke en badass... Jeg er en badass der er en grund til det er mig der er lederen." konstaterede Zack og smilede venligt til Midori og begyndte så langsomt at spise sin mad.
Zack smilede bare til Midori da hun begyndte at le "Alt forladt." sagde Zack og spiste så videre.
Zack hældte lidt cola op og tog også en tår.
"Du må gerne låne badet vis du vil... Jeg skal altså have bygget et baderum til damerne nede ved træningsområdet.. Det er lidt dumt der kun er et til mænd." konstaterede Zack.

Hun smilte og spiste stille og roligt, selvom hun havde lyst til bare at hælde maden i sig.
"Det ville være rart, så man ik skal lugte resten af dagen, især os der ik har andre hjem" Hun pegede mod ham med skeen, men proppede den hurtigt i munden igen. "Tror jeg vil tage imod dit tilbud, når jeg har spist" Hun fisker lidt mere mad op i skeen og tygger den ganske let. Midori vidste ikke hvorfor, men tænkte det var bedst at holde på formerne, foran ham. Ikke grundet hans leder position, men bare af ren høflighed. Hun sad i hans sted, på hans stol og spiste af hans mad. Så det måtte være lidt gengældende at spise ordentligt, det syntes hun ihvertfald.

Zack spiste sin mad op ret hurtigt og tog en serviet og tørrede sig om munden med den.
Zack rejste sig og bar sin tallerken ud før han sagde "Badeværelset er derude." Zack gjorde et kast med hovedet mod badeværelset, hvorefter han tog en renseklud og hentede en pistol fra væggen som han grundigt gav sig til at rense.
Zack modtog en besked på en mobil som han hurtigt læste, hvorefter han hang den halvrengjorte pistol op, det var tydeligt på alle de andre våben at det ikke var noget han gjort normalt, men et eller andet hårdt var gledet over hans ansigt.
Zack tog en sort AK-100. ned fra væggen og et par magasiner og rengjorte den istedet og satte et sigtekorn på og prøvede den mod skulderen før han satte sig i sofaen og ordnede magasinerne.

Midori takkede og gik ind og tog en hurtig skyller, under den kolde bruser. Det var rart med lidt koldt, især efter den svedende træning. Hendes muskler slappede af og det eneste der ik var afslappet, var hårene der rejste sig, da vandet blev lidt for koldt.
"Brrr..." Hun gik efter ti-femten minutter ud og bandt et langt og stort håndklæde, om sin spinkle og ranke krop. Håret dryppede ned langs hendes hals og hun gik ud til Zack, hvor hun stjal et rødt æble. "Tak for lånet Zackie"
Midori tog en bid, af det små sure, dog saftige, æble. Mums tænkte hun inderst inde med et smil, inden hun igen fandt et lille håndklæde frem, og tørrede håret.