Aften på stranden-

Dato : 18. Sep.
Årstid : Efterår.
Dag : Fredag.
Vejr : Blæst og koldt i vejret.
Sted : På stranden.
Tid : IRL.
Omgivelser : Ingen.

Valencia gik med langsomme og tænksomme skridt ned langs vandkanten, hun havde lige været på jagt og var mæt, hendes røde hår dansede i takt med vindens susen, Hun lyttede til de´n brusende lyd fra havets bølger, selvom vinden var kraftig og hun havde bare arme, frøs hun ikke spor, hun følte ingenting, hun så fremad for sig, hun kunne se så langt øjet rækker, stranden var meget stor og der var plads til mange tusinde mennesker på stranden, dog var hun her altid når den var helt tom, hun var ikke det store badedyr nu da hun var blevet dæmon, også selvom hendes ene evne var vand, som menneske elskede hun at bade især som lille var det en stor lykke at komme på stranden, men nu virkede det lige gyldigt.

Alyss' skiggelse var fuldstændig væk for menenskets øje, hvad de ikke ville se, så de aldrig. Og de frovæntede aldrig at se Alyss bad dem.
Hun havde rettet de evigt rolige øjne mod Dæmonen der sendte kuldegysninger gennem hendes krop.. Hvor var det skræmmende..
Alyss smilede let ved tanken og stod stadig helt stille, med en pil parat på buen.

Valencia gik som havde hun endnu ikke opdaget jægern, hun vendte så hovedet og så direkte på den fremmede med sine is-kolde øjne, dog viste hun ikke at dette menneske var dusørjæger, men havde kunne mærke hendes blik.

Alyss vidste godt at hun ikke kunne gæmme sig pga. hendes 'duft'. Hun kunne ikke selv lugte andre sådan rigtigt, men hun kunne for det meste fornæmme at de ikke var normale. Desuden var hun en utrolig god spor'hund' og kunne hurtigt opfange kropssprog osv osv.
Hun Smilede venligt til pigen uden at holde øjnene på hende i længere tid..
Alyss betragtede smilende stranden og betragtede hende så igen med hovedet på skrå.

Valencia vendte hovedet og så fremad igen med et tænksomt blik men gik mindst ligså roligt som før ned af stranden.
hun synes nu der var nu et eller andet underligt, men trak så bare kort på skuldern og lod som ingenting.

Caspar, slog følge med hende - pludselig stod han der bare.
Han havde selv, også lige slukket sin tørst, på en smuk ung kvinde.
Caspar, havde en lang kåbe, som var åben, men hæftet fast ved brystet, med en lang ulvetand.
Da den sorte kåbe stod åben, kunne man se hans blege bryst, og hans jeans.
Hans blege øjne, lynede svagt, og skiftede lidt i nyancen, af topas.
"Godaften." hilste han, med sin bløde smukke stemme, og inogrerede(?) totalt mennesket bag dem.
Han havde godt set hende før, på en café.

Valencia fik et mindre chok og tog sig til hjertet "Åh, Godaften .. " Sagde hun forsigtigt og smilte skævt "du gav mig et chok" sagde hun lidt muggent og hadet når folk gjore hende fórskrækket og var stoppet med at gå, hun betragtede kort drengen og mindes ikke at havde set ham før.

Han bukkede let, som en fjer, som det var vane for Dæmoner.
"Caspar. Hyggeligt at møde Dem - Valencia."
Hans topase øjne glødede svagt.
"Det er en af mine evner." sagde han med sin syngene stemme, hentydede til hans evne til at læse folk, som bøger.
Det var en meget smart evne, hvis han selv skulle sige det.
Men Dusørjægere, var imune over for hans evne, irreterene nok.
Hans sorte hår, var som en sort sky, omkring hans ansigt, da han blottede sine spidse tænder i et drillene, charmerene, og velkommet smil.

Valencia så på hans øjne og kunne kort ikke tage blikket fra dem, men blinkkede så kort med øjnene og slog blikket lidt ned "Det må jeg nok have lov at sige .. " hun tænkte lidt og bed sig diskert i læben.

"Ingen oversag." svarede han blidt, og tog hendes hånd, i en varm bevægelse.
Han trykkede sine læber, mod hendes lidt blege hånd, og slap den så igen.
Hans hår dækkede hans øjne - det var umuligt, at læse hans ansigtsudtryk.
Hans mørke Nike-sko, man ikke kunne se om havde været hvide engang, gled lidt rundt i sandet, da han hurtigt læste lidt videre i Valencia-bogen.
Hans udtryk ændrede sig lidt, da han så op igen, med et varmt smil.

Valencia så lidt forbavset på ham og fik kuldegysninger "åh .. " hun trak stille hånden til sig og kunne slet ikke modstå hans høflighed, men tvang sig selv til det, hun blinkede kort med øjnene og så lidt væk for ikke at se på hans øjne.

Han pluredede hendes blidt i håret, imens han smilede bredt.
"Skal vi snakke?" spurgte han, og begyndte at gå stille, på breden.
Hans hår, hvirlvlede rundt i vinden, og hans topas øjne var en anelse fraværende.

Valencia blinkede kort med øjnene og fulgte efter ham "Ehm, Kan vi fa da godt" Sagde hun stille med et lille smil og så ud over vandet og tænkte lidt "Bor du i byen eller?" spurgte hun stille og hvilede blikket på ham igen.

"Jeg bor i..."
Han tænkte sig om, havde glemt hvor han boede - Pinligt.
"Midt i Sheria."
Hans øjne smilede, af ham selv, selvom hans ansigt ikke røbede noget som helst.
"Hvor bor De?"
Hans stemme var smeltende varm igen, ligesom hans topase øjne, som nærmest var flydende.
Han var godt i selskab med den anden Dæmon.

Valencia smilte lidt og fjernede ikke blikket fra hans øjne.
Hun faldt lidt i staver på hans øjne og sagde lidt fraværende "I Werclare .. " hun blinkede så med øjnene og så ned.
Hun bed sig en smule i læben * De øjne .. * Tænkte hun i et suk.

"Aha."
Han smilede, som om hun lige havde betrådt en privat joke.
"Jeg har hørt en lille fugl synge om, at de fleste Dæmoner bor der?"
Hans læber blev trukket lidt mere bagud i et drilagtigt smil, over hendes udtryk.
"Er der noget som jeg går glip af? Det ville være rart at vide, hvis de bedste sjæle levede der." smilede han varmt.
* Sød pige, må jeg sige... *

Valencia smilte lidt og så på ham "Det aner jeg ikke .. men der er Lettest at jage" sagde hun med et lille smil.
Hun bed sig lidt i læben og sørgede for ikke at se ind i hans øjne "Hvad laver du så helt alene nede på stranden?" spurgte hun nysgerigt.

Hans mund fortrak sig i et grin, inbefattet hans spidse tænder.
"Jeg havde håbet på lidt aftensmad, men jeg får mig det bare på vej hjem, i Werclare." sagde han le'ende.
"Jeg skal jo også have det lidt sjovt."
Vinden legede lidt med hans hår, og de topase øjne, stivnede lidt mere.
"Men, hvad laver du så selv herude i aften?"

Valencia smilte og så på ham, Men hendes smil blegnede så stille da han spurgte "tænker .. " sagde hun så stille og så en smule ned.
Hun så lidt på hans øjne "hvcad er det .. du gør med de der øjne?" Spurgte hun så bare lige ud.

Han trak på skuldrene og så på hende, med et lidt mistænksomt smil.
"Det spørger alle damer mig om..."
Han sukkede og tog sig til panden.
"Selv gamle damer på 70... Den gamle kælling troede at jeg flirtede med hende..."
Han sukkede MEEEGET dybt.

Valencia lo lidt og så på ham "Aj det må du altså undskylde .. men jeg kan bare ikke fokusere når du ser på mig, de øjne .. " indrømmede hun stille og så på hans øjne.
hun bed sig en smule i læben og hun lagde så en hånd på vær af hans kind og så lige ind i hans øjne med et facineret blik "Jeg kan virkelig .. Ikke forkusere" hviskede hun og lukkede øjnene for at komme til bevidsthed igen.
Hun forstod det virkeligt ikke.

Han nussede hende i håret, og smilede varmt.
"Det er et ret stort problem var?" spurgte han lidt drillende.
"Men så må jeg vel bare holde mine øjne lukkede resten af dag..."
Han lukkede sine øjne og trak sig lidt væk fra hende, med et smil.
"Bedere?"

// Jeg skal desvære logge.. Ses...

Valencia lo lidt og så på ham "Nej, Det kan du da ikke .. " hun fjernede sig lidt fra ham og tænkte lidt.
Hun Sukkede så stille og tog fat i hans hånd og trak ham med ned at side i sandet, hun slap så derefter hans hånd.

Han havde stadig lukkede øjne, og svejede let.
Han lo lidt, og kløede sig i håret, som om hans øjne havde været åbne.
"Hvis nu jeg havde været et mennenske, kunne jeg have gjort det her,"
Han lænede sig ind over hende, og klemte sin kind, med hendes kind, og trak sig så tilbage, smilende.
"og så ville jeg kunne sige, at det var fordi jeg ikke kunne se noget."
Han smilede varmt, men holdte hans topase øjne lukkede, for hendes skyld, lidt længere.
"Men Dæmoner, har et kraftigere indre øje, til at lade sådan noget ske, ved at have lukkede øjne."
Han trak på skuldrene, og kløede sig selv i håret igen.

Valencia mærkede et sug i kroppen da han nærmede sig og rødmede ubevidst da han rørte hendes kind med hans, Hun var glad for at han lige nu havde lukkede øjne også selvom hun ikke var helt sikker på om han kunne mærke det, hun smilte lidt "Synd du ikke er menneske var?" sagde hun drilskt og så på ham, hun bed sig tænkende i læben og betragtede ham lidt.