Ankomsten...

Dato :: Irl (9. november)
Årstid :: Efterår
Dag :: Mandag
Vejr :: Diset
Sted :: Havnen
Tid :: 02.05
Omgivelser :: Næsten ingen

Abby stod og så ned i det mørke vand. Hun var lige ankommet med et sent skib. Hun sukkede svagt så sig omkring. Hun hankede lidt op i tasken og begyndte at gå langs kajen

Kala landede nede ved havnen og trak sine vinger ind i ryggen. Et par hvide fjer faldt ned på jorden, men hun lagde ikke mærke til det. Hun smilede for sig selv og så op mod himlen, men kunne ikke rigtig se noget. Begyndte at gå. Langsomt.

Abby der havde basken var store vinger trak sig hurigt ind i skyggerne. Hun nærmede sig forsigtigt englen bagfra

Kala kunne dårlig nok se i tågen så hun stoppede op. En kraftig vind ,der ikke havde været der, begyndte at blæse. Tågen lettede en smule og hun fortsatte med at gå.

Abby stak den ene hånd ind under jakken og trak en af hendes skarbe knive frem. Hun øgede farten en smule og var ved at indhente englen

Kala stoppede op igen. En smule overrasket. Hun kunne dufte et menneske og vente sig om. Så overrasket på den skikkelse der kom hen mod hende.

Abby stoppede ikke men sænkede dog farten en smule da englen vendte sig om. Hun holdt kniven gemt i hånden og fortsatte mod englen, med de intenst grønne øjne fæstnet ved hendes ansigt

Kala rynkede sine øjenbryn og foldede sine vinger ud fra ryggen. Som sædvanlig gjorde det ondt, men det var en befrielse. "Hvad vil du?" Spurgte hun en anelse anspændt.

Hun stoppede op et øjeblik og smilede, et smil der aldrig ville nå hendes kolde øjne. Hun lod kniven glide lidt ned så den var fuldt synlig. "Arbejde" svarede hun kort og udtrykløst. *Det var dog utroligt. Jeg er knap kommet og allerede møder jeg en engel. Det her sted har virkelig brug for en udrensning.* tænkte hun lettere forbløffet

"Jeg har aldrig forstået jer. Arbejder i for nogen eller jer selv?" Spurgte hun nysgerrigt, men forventede ikke et svar. Hun trak sine vinger en smule sammen på ryggen for at være klar til at flyve væk hvis hun ville kaste sig over hende med kniven.

"Forskelligt. For mit vedkomne, er det sætningen 'Find det og dræb det.' jeg arbejder ud fra." svarede hun lavt. Hun nærmede sig langsomt med rolige skridt

"Har du aldrig dræbt en engel?" Spurgte hun ligegyldigt.

"Jo" svarede hun kort, og fortsatte langsomt frem. Hun gad ikke mere snak, ville bare gøre arbejdet færdig

Hun gik baglæns for at hun ikke skulle komme for tæt på hende og måske skade en vinge.

Hun smilede svagt da englen veg tilbage. Hun holdt det rolige tempo et øjeblik, før hun hurtigt sprang frem med kniven hævet foran sig, så den under alle omstændigheder ville ramme englen.

Hun spærrede overrasket øjnene op, bredte vingerne ud og fløj et stykke op over hende. Den ene vinge og arm blev dog snittet af kniven.

"Damit" hvæsede hun da hun missede. Hadet glimtede i hende øjne, da hun skulede op på englen. Hun smilte dog svagt da hun så de sår hun havde fået lavet på hende

Hun rørte forsigtigt ved sårene, mest for at se om de var dybe eller ej, Det lod ikke til at det var særlig alvorligt, men det gjorde utrolig ondt i vingen.

Hun kastede kniven mod den endnu raske vinge. Ikke om hun ville lade den engel slippe

Hun prøvede at undvige den, men selvom de andre sår ikke var særlig alvorlige havde de gjordt hende en del svagere. Kniven ramte derfor ind i kanten af den anden vinge. Hun skreg højt og skingert af smerte.

"Kom nu ned så vi kan få det overstået" sagde hun roligt, i det hun kastede en ny kniv. Denne gang mod det bløde punkt ved skulderen

Hurtigt faldt hun hårdt ned mod jorden og smadrede sikkert sine vinger. Smerten var for stor til at hun kunne blive længere i luften.

Hun banede lavt da kniven misede og fløj i en blød bue, og heldigvis ramte jorden af dem. Hun gik med rolige skridt hen mod englen, trak den ene daggert på vejen og satte sig på hug foran hende. Hun tog, med et fast greb, fat om englens hage og tvang hendes hoved op.

Kala så hende træt i øjnene. Uhørligt hviskede hun nok sin sidste bøn til Gud.

"Du kæmper jo slet ikke imod... Det er næsten synd at spilde sådan et ansigt.... Næsten" sagde hun mens hun roligt betragtede englen