Ankomsten...

Hun ignorerede hende bare og fortsatte lydløst sin bøn til Gud. Nu var det virkelig at hun skulle dø.

Hun sad smilende og trak det lidt længere. Englen løb jo ikke ligefrem nogen vegne så det ud til

Hun sukkede. Hvis ikke jægeren dræbte hende ville hun selv dø hurtigt.

Hun satte forsigtigt daggerten mod englens hals. "Et sidste ord?" spurgte hun roligt.

"Farvel" Sagde hun og smilede svagt.

Hun lo da hun hørte det. "Ja det er vel egentlig meget passende..." sagde hun leende. Hun sad lidt og tænkte og så på englen med sammenknebne øjne. "Der er ikke en af de andre racer der før har fået mig til at grine... Måske skulle du have lov at fortsatte lidt endnu?" spurgte hun lavt og så englen i øjnene

Hun rynkede sine øjenbryn. "Hvad mener du med det?" Spurgte hun stille.

Hun trak svagt på skuldrene "Jeg hader at lade god humor gå til spilde... Endnu mere havde jeg at slagte... Hvilket det bliver til når I ikke kæmper i mod..." sagde hun og så ud som om hun fandt det yderst pinlingt

Hun trak på skulderne. "Okay" Mumlede hun. Hun håbede selvfølgelig at jægeren lod hende slippe. Hvem ville ikke det? Det ville være trist bare at affinde sig med det.

"Har du et forslag? Skal vi få det overstået nu, eller skal vi vente lidt endnu, til vi ses igen?" spurgte hun roligt

"Jeg ville allerhelst vente, men det er dit valg" Sagde hun alvorligt

Hun lo et øjeblik. "Hvis du så også lover at gøre lidt modstand, så venter vi... Men tro ikke du slipper" svarede hun stille

Hun nikkede og prøvede at bevæge sig en smule, men det gjorde ondt i hele kroppen.

//Skal logge. skrives xD//

Hun slap hagen og rejste sig op. "Du er den første der har overlevet et møde med mig... Tillykke med det... Så hvad hedder du?" sagde hun roligt og eftertænksomt

Hun satte sig med en smule besvær op og så på hende. "Kala" Svarede hun. "Hvad hedder du?"

"Van Helsing" svarede hun med et lille smil. Der var mange der kendte navnet fra hendes forfader den berømte dusørjærger Gabriel Van Helsing.

Hun tænkte sig lidt om. "Er du i familie med Gabriel Van Helsing?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun havde kun kort hørt nogen andre væsner snakke om ham.

"Min farfar" svarede hun kort, og kunne ikke slippe det kolde smil der spillede på hendes læber

Hun nikkede kort. "Fedt" Mumlede hun.

"For mig ja. Men ikke nødvændigvis helt så fedt for dig." sagde hun og betragtede den sårede engel

"Du har ret" Sagde hun kort og tog kniven ud af sin vinge.

Hun nikkede tavst og så på englen mens hun trak kniven ud. Hun gik om bag hende, for at hente den kniv der missede

"Hvorfor blev du dusørjæger?" Spurgte hun nysgerrigt uden at kigge på hende. Sårene og de tabte fjer interesserede hende lidt mere.

"Det ligger i blodet. Jeg er født til det." svarede hun blot og bukkede sig ned efter kniven

"Ville du ikke hellere have været noget andet?" Mumlede hun og pillede løse fjer ud af sårene.