No krea - Unique xD

Vejr: Solrigt, varmt, ganske fint vejr.
Dato: irl.
Tid: Eftermiddag.
Omgivelser: Mennesker.

Pete stod op af en butik og kiggede rundt mens han spiste en is. Pete kiggede rundt indtil en eller anden idiot kom til at skubbe til ham så han tabte isen, hvorefter Pete skubbede ham ind i en lygtepæl og gik den anden vej, heldigvis var det kun Petes hænder der var smurt ind i isen og ikke tøjet, så var Pete nok ikke stoppet ved skubbet. Pete havde haft en rigtig lortedag, kunne man nok sige. Pete gik ind i en butik og hentede nogen servieter hvorefter han satte sig ud på en bænk og tørrede sine fingre.

Unique smuttede let rundt mellem menneskerne. Hun var i ført en mere eller mindre afslørende, tætsiddende tanktop i en svag gul farve, og nogle kraftigt grønne shorts, der ikke nåede meget længere ned end lige ned over røven på hende. Unique var ret så lille af fysik, men hun var i den grad en blikfanger. Både på grund af hendes altid høje humør, men også hendes ret feminine figur, og lette påklædning. Det ville være synd at siger, at hun var genert. For det var hun på ingen måde.
Et let smil hvilede på hendes læber, og de brune krøller dansede om hendes ansigt mens de blå øjne søgende gled over de forskellelige folk.

Pete opfattede straks duften. Hunvarulv. Pete stod hurtigt op og begyndte at se sig omkring, det var tydeligt han spejdede efter noget. Han fik øje på pigen der let, som en fjer smøg sig igennem den store menneskemændge... Måske var hun varulven? Pete tog et par hurtige skridt hen mod hende men ændrede så totalt retning og gik hen til en anden bænk... Hvad skulle han sige? Hun var jo en pige... Han var vist ikke særlig god til damer mente han selv.

Uniques skirdt blev en anelse svejende, som om hun havde problemer med balancen. Det var helt utroligt så god man blev til sådanne skuespil, når man sad i kørestol, uden at behøve det på nogen tænkelig måde... Hun lod sig dumpe ned på en bænk, uden at tage synderligt notist af, om den var optaget eller ej. Hendes vejrtrækning var en anelse forpustet, og hun gned et øjeblik sine lege, som gjorde det ondt. Så lod hun de blå øjne vandre langs bænken, og falde på den dreng, der sad på den. Han var noget kraftig i det.. Stik modsat af Unique. Hun sendte ham et let smil, før hun lod blikket glide videre, så det ikke virkede som om hun stirrede på ham. Lugten af varulv stod om ham, og gjorde hende nysgerrig. Hun havde faktisk mødt utroligt mange varulve siden hun kom.. Eller.. I hvert fald flere end sædvanligt.

Pete stirrede på et springvand og fik pludseligt et chok, da duftens ejer sad lige ved siden af ham. Hunvarulven. Pete nærmest sprang ned på jorden, og rejste sig så, med en fart, som en dreng som ham ikke så ud til at have i sig. Pete satte sig igen på bænken og lod som ingenting. Ingenting overhovedet.

Unique kunne ikke lade være med at fnise, da drengen røg ned fra bænken, for så at springe op i luften. Efter han havde sat sig ned igen smilede hun let, og lod blikket hvile på ham.
"Hej.." hilste hun så, og så let på ham, før hun lod blikket glide videre. Mon han ville svare hende?.. Han virkede umiddelbart ret så genert. Det gjorde nu ikke Unique noget, da hun var nysgerrig, og alt andet en genert.

"Da...aaav" hilste Pete nervøst og kiggede på menneskemængden overfor ham. Pete kløede sig lidt i nakken åbnede munden for at spørge om noget, hvilket var tydeligt på åndedrættet, men så lukkede han munden igen og lod alligevel være med at sige noget.

Unique smilede let. "Jeg bider ikke. Du behøver ikke være så nervøs." sagde hun i et let tonefald, og vendte blikket mod ham. "Mit navn er Unique. Hvem er du?" spurgte hun så, og betragtede ham roligt.
Han virkede ikke ligefrem som den eller mest smarte, eller populære dreng. En ting som Unique faktisk brød sig ret godt om.