gågaden (Jara)

s: gågaden i Deepshell
t: eftermiddag
o: butikker, mennesker osv.
v: både lunt og køligt
dato: nu
påklædning: mørke jeans, hvid skjorte, bare fødder

Mihael kom roligt gående langs gaden.
Han gik som altid afslappet og med hænderne begravet dybt i lommerne på sine bukser.
Hans dybe, mørkeblå øjne så roligt på omgivelserne, lagde både mærke til meget og intet.
Det var en fredelig dag, der var masser ude og handle og alligevel ikke så mange, lidt en blanding.
Han bemærkede en mor med tre børn, en i barnevogn, to ved siden af.
Hun rettede irriteret på den ene der åbenbart havde gjort noget slemt.
Han kom til at tænke hvor hård menneskerne verden for sig selv.

Jara nynnede svagt for sig selv, før hun svang sin sportstaske om på ryggen. Den var ret flad så det tydede på at der ikke var meget i, det var der heller ikke, måske andet end dansesko.
"You only answer.. perhaps, perhaps, perhaps" hviskede hun for sig selv, og drejede rundt om sig selv, så den lange nederdel dansede let i vinden. "And please don't tell me.. perhaps, perhaps, perhaps" smilede hun. Det havde været en god dag, hun havde fundet ud af at hun rent faktisk var god til noget yndefuldt.
Hun lavede endnu et lile dansetrin og vær nær gået lige ind i en ung fyr der stod og så ud som om han tænkte grundigt.
"Åh undskyld!" skyndte hun sig hurtigt at sige og trådte et skridt væk så hun ikke stod helt oppe i hovedet på ham.
Hun havde altid været frygteligt klodset, og næsten mere menneskelig end engel.

Han hørte svagt lyden af en stemme, perhaps som blev gentaget, da noget pludselig dunkede ind i ham og rev ham ud af sine tanker.
Han rystede blidt på hoved for at blive klar igen, og vente sig om.
duften af engel var ganske klar.
Han smilte varmt til hende
"Jamen dog, det skal du ikke tage dig af, jeg går ikke så let i stykker" sagde han mens han hurtigt lod blikket glide over hende og slutte ved hendes øjne.

Jara gloede lidt på den anden. Engel. Det var tydeligt. De fleste engle havde den der glød over sig, det der overjordiske, som varmede normale mennesker der straks holdt af dem.
Hun rynkede på næsen, tanken om at være afholdt bare fordi man indgød folk tryghed.. det ville hun ikke elskes for.
Hun smilede dog hurtigt tilbage til ham "det var heldigt, så tør jeg godt blive stående jeg plejer ellers at have en temmelig uheldig virkning på andre og mig selv for den sags skyld.." grinede hun, og strøg det lange pandehår væk fra sine øjne.
Hun rakte hånden frem mod ham "Jara.."

"Jeg tager den positive side, jeg har mødt en ny person" smilte han, han gav hende hånden, hans håndtryk var fast.
"Mihael" han var ikke så åben bare fordi han var engel, men fordi at sådan var han bare.

Hun nikkede "det giver jeg dig ret i, det er en god ting at gøre" sagde hun. Selv kunne hun være ret god til at se sort på alting.
"Michael?" spurgte hun, det havde da ikke lydt som Michael, nærmere Mihael. Men hun kunne ligeså godt spørge så hun havde styr på det.
Hun klemte blidt hans hånd, og slap den derefter. "Hvad bringer dig så til Deepshell? Bor du her?" spurgte hun roligt, og smilede let.

Han grinte blidt
"Mihael, lidt ala Michael ja" han nikkede lidt
"Nejnej, jeg bor i sheria, endnu, leder efter et andet sted hvor jeg kan føle mig mere hjemme'" svarede han hendes spørgsmål
"Hvad med dig, bor du her?"

Jara nikkede forstående og smilede. Tæt på.
"Jeg har hørt LA sunisha skulle være ret hyggeligt, ikke så mange vampyrer og alt sådan noget.." sagde hun og trak på skuldrene. De fleste engle ville jo helst undgå vampyrerne, og helst også dæmonerne da den slags jo ikke var perlevenner.
"Næh jeg er lige flyttet til Sheria for en tid... " sagde hun og trak på skuldrende og smilede let. Før det havde hun til gengæld boet i Deepshell.

Han nikkede lidt
"har set mig lidt omkring og jeg tror det bliver i Werclare, det sted var så hyggeligt" smilte han
"Men er ligeglad med vampyrene, skal jo alligevel studere dem før jeg tage hjem som i hjem hjem" sagde han og trak blidt på skuldrene

Jara så på ham og hævede et øjenbryn. Werclare? Nå ja hvis det var det han ville.
Hun fandt nu ikke betonbyen specielt indbydene. "Okay?" sagde hun undrende og så på ham "hvad skal du bruge de undersøgelser til?" spurgte hun nysgerrigt, og hev lidt op i sin taske.

Han kunne godt høre at hun ikke helt forstod hvad han ville i Werclare, faktisk var det heller ikke helt besluttet endnu, det var faktisk mest fordi han havde set på et lille men hyggeligt hus lige uden for byen og fordi han havde haft det godt i selve byen....
"Lidt forskelligt" sagde han
"De er nyttige nå jeg bliver læge, først og fremmest, for det andet tror jeg bare gerne de ville have mig lidt væk fra min mor..." han så tænkende frem for sig og rystede på hoved
"Drop det, kan vi?" smilte han en smule anstrengt
"Hvad med dig, hvad laver du til hverdag?"

Jara havde været ret tæt på vampyrer det sidste halve års tid, havde ovenikøbet kastet sin kærlighed på en af dem, så hun vidste en del om dem. Der var meget forskel på dem. "Vampyrer plejer ellers ikke at dukke op på hospitalerne.." mumlede hun tankefuldt, de healede jo sig selv hurtigere end menneskene.
Hun rystede på hovedet for at koncentrere sig om det han sagde, og nikkede "selvfølgelig" alle havde deres problemer.
Hun trak opgivende på skuldrene "alt muligt..dog har jeg lige fået for vane at gå ind i lygtepæle" grinede hun, og kørte en hånd gennem sit lyse hår.
Hun havde aldrig gættet på at Mihael var forsker/læge, han mindede mere om fodboldspiller, eller model med udseendet. Forskere/læger var i hendes hoved gråhårede mænd med hinkestens briller der sagde 'åben op og sig aaaah!'

Han grinte af hendes første kommentar.
"Der er også andre racer end vampyre" sagde han
"Desuden vil jeg ikke bare rende rundt på hospitalet, men sendes ud hvor folk kommer til skade" han så lidt på hende
"Det var da...klodset?" smilte han, da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige til det.

Jara grinede forlegent og nikkede "det gør der helt bestemt." sagde hun.
Hun så på ham og nikkede, forstod godt at han ville ud og hjælpe hvor der var brug for ham, det samme ville hun selv, men havde ikke den fornødne erfaring. Så hun nøjedes med at hjælpe dyr.
"Meget.." sagde hun bare, men smilede så skævt for det var jo ikke det eneste hun foretog sig. "Jeg arbejder i en dyrehandel til hverdag" sagde hun så for at svare ordentligt på hans spørgsmål.

han nikkede
"Okay" han havde et svært forhold til dyrehandlere, de fleste kunne ikke behandle dyrene godt nok eller også blev de sat for mange i for små bure.
Han rystede lidt på hoved for at tænke på noget andet.
"Dyr er også søde" sagde han så da han jo måtte svare ordentlig, hvem ved, det fandtes vel ordentlige dyrehandlere

Hun nikkede "Meget, men mit hjerte bløder for de steder hvor de bare slår dyrene ihjel hvis de ikke bliver solgt" sagde hun og fik en klump i halsen. Selv gik hun højt op i at alle dyrene fik motion, luft, og vigtist af alt; PLADS!
Hun skød tanken fra sig "Holder jeg på dig? Var der et sted du skulle hen?"spurgte hun så, tænk hvis Mihael skulle noget vigtigt og her stod hun og tænkte på kaniner og gulerødder.

"Ja" svarede han
"Dyr skal behandles ordentligt....og nej, gik faktisk bare og...kiggede" smilte han og så sig lidt omkring igen.
"Prøver at finde ud af hvad menneskerne plejer at gøre i deres hverdag"

"Enig.." smilede hun, og fulgte hans blik rundt. Så mange mennesker, eller nok mindre end der plejede at være på grund af at det var så sent på eftermiddagen.
Hun så op på Mihael igen "går på arbejde, spiser, forelsker sig, dummer sig, nogen af dem går også ind i lygtepæle" grinede hun, og skiftede tasken over på sin anden skulder.

Han nikkede
"jah, alt det der..." smilte han
"Vil du med? Det er lidt underligt bare at stå her og snakke...i længere tid" sagde han

Hun smilede og nikkede.
"Du har ret det er lidt sært, det vil jeg godt" sagde hun med et lille nik, og lod tasken falde ned langs sin side og begyndte at gå.
Hun ventede dog på Mihael, så han ikke skulle løbe efter hende.

Han nikkede og gik med hende.
Han prøvede at huske hvad han havde spurgte hende om men opgav da han simpelthen havde for meget i tankerne lige nu.
"Nogen ideer til hvad vi kan snakke om?" smilte han prøvende