fra en tid til en anden (Minaka)

s: byen
t:aften
o: forskellige ting der nu er i en by
v: lunt, kølig brise
d: nu
p: mørke jeans, hvid skjorte, bare fødder

Mihael kom roligt gående hen af gaden.
Rundt om gik der nogle forskellige mennesker, de fleste på vej hjem, på vejen kørte bilerne.
Gadelamperne var blevet tændt, da solen var gået ned.
Igen ærgrede han sig over hvor lidt man kunne se til stjernerne fra byen, men månen kunne godt ses, halvmånen.
Han gik i lidt tid, med den lune asfalt under sine fødder og en frisk brise hist og her samt hænderne dybt begravet i lommerne på sine mørke jeans.
Hans mørkeblå, dybe øjne lagde mærke til mere end man lige skulle tro, men han gik afslappet.

Minaka Slap katten og lod den falde imod jorden. han havde omhyggeligt sørge for ikke at få noget blod på sig eller sit tøj. han slikkede sig om munden og trak vejret tungt. den søde smag af blod gjorde han et kort øjeblik beruset. Katten sparkede han ind under en affaldsvogn og hørte den lille lyd af bjælden som hang om dens hals. *Mon der er nogle som vil savne dig lille mis?* tænkte han og lagde hovedet på skrå mens han betragtede det slatne lig. han så sig kort om i gyden igen og rettede så sin lilla skjorte som han havde bukket ærmerne op på. han kørte hånden igennem sig hår og sukke lydløst. han orkede ikke alle de mennesker som gik fordi gyde uden så mget som at kaste et blik derind. Kun børn lagde mærke til han og pegede mens de bare blev hevet videre væk af deres forældre. Faktisk brød han sig slet ikke om børn, de snakkede for meget.

Han kom forbi en sidegade, også kaldet en gyde og stoppede op.
En svag duft, lidt ala vampyr, ramte ham...Samt end endnu svagere duft af noget, tja, lidt sødt og metalagtigt, blod fra et eller andet?
Han så ind i mærket i gyden, som jo kun blev værre af aftens mørke og kunne svagt se skikkelsen af en eller anden. Vampyren.
Der var ikke særlig mange mennesker, så han kunne sagtens blive stående uden nogen rigtig lange mærke til det.
Jo, få gjorde, men de gik jo bare videre.
Han så ind på vampyren.

Minaka opfangede duften af et eller andet, han kastede hurtigt et blik imodudgangen. *Dusørjæger!?* tænkte han panisk og opdagede at han var fanget hvis det var en dusørjæger. han blottede hurtigt sine tænder og knep øjnene sammen. han kende ikke denne duft, den stank langt væk af renhed. han trådte nogle skridt tilbage i mørket og satte sin ryg imod muren. kun hans øjne lyste op inde i gyden. lugten af død var ved at sætte sig i luften og opfangede et kort øjeblik hans opmærksomhed, men blikket var fast rettet imod skikkelsen.

Han opfangede vampyrens fjendtlighed og følte sig nysgerrig.
Han gik lidt ind i gyden, men stadig så han kunne nå at komme væk vis vampyren gik til angreb.
"Hei, rolig nu!" sagde han og tog hænderne op i en opgivende gestus, så han kunne se han ikke var farlig

Minaka rettede sig en smule op og slappede mere af. han følte ingen trudsel men denne ukendte by gjorde han en smule usikker. han havde stadig svært ved at finde rundt i gaderne. han lukkede munden og betragtede den fremmede. han havde ikke tænkte sig at svare men trådte langsomt et skridt frem ud af mørket. han overvejede et kort øjeblik hvad han skulle gøre.

"Duften af blod siger mig du nok allerede har spist" smilte han
"Så vis du undre dig over hvorfor jeg ikke løber skrigende væk er det en blanding af det og fordi at sådan er jeg bare ikke" han trak på skuldrene og lod armene falde ned langs siden.
Det var enlig underligt sagt, men det var nok lige meget.
"Men hvorfor vise tegn på frygt over for en engel?"han så på vampyren

Minaka nikkede kort. han trådte et skridt længere frem som bedere at kunne se englens ansigt. "okay.." sagde han stille og lagde hovedet på skrå, han havde aldrig mødte engle før men huskede sagnene om dem fra sin mennesketid. "en engel siger du..`?" sagde han og vidste ike helt hvad han skulle sige. rusen fra kattens blod var ved at forsvinde og hans øjne fik langsomt sine normale farve tilbage. de dybtblå øjne stirrede venligt og nysgerigt

Han slappede helt af og smilte roligt da vampyren synligt var i det venlige hjørne.
"Jep, engel" smilte han og lod blikket glide over vampyren endnu en gang.
"Jeg er Mihael"

//undskylder lige den manglende krea//

Minaka lagde hovedet på skrå. han betragtede englen og rynkede på næsen. "du stinker, ved du godt det??.." sagde han uhøfligt og tog en tot hår om bag øret. han sukkede lydløst og gik baglæns til han stod lænet op af muren. blikket var stadig rettet imod engle. et kort øjeblik lukkede han øjnene og kørte hånden igennem håret. "....meget endda" forsatten han sætningen.

Han sukkede lidt og grinte.
"Tak for det" svarede han
"Du har også en ubehagelig lugt af blod omkring dig" han viftede med hånden foran sin næse
"Og ellers føler jeg træng til at påpege det var ret uhøfligt sagt" han fandt en ikke alt for beskidt skraldespand og lænede sig op af den mens han så på vampyren.

Minaka slog en mild latter op og smilte en smule. "Navnet er minaka.." sagde han køligt og vidste ikke rigtigt hvorfor han betrog sig til engle. På en eller anden måde gjorde englens tilstedeværelse han på en eller anden måde tryg. han bed sig kort i læben og kørte så en hånd igennem sit hår. *høflighed...yeah right * tænkte han muntert.

Han grinte svagt og nikkede.
"Hyggeligt...Tror jeg" svarede han, han hørte svagt lyden fra bilerne der kørte ude på vejen, han kunne høre der var færre biler nu hvor natten nærmede sig med hastige skridt, og færre og færre der gik forbi.

Minaka rettede sig op og fjernede sig fra muren, med hurtige skridt og et undersøgene blik gik han hen til englen. han betragtede ham rolig og prøvede på ikke at indånde renligheden. han gik en cirkel rundt om ham med sine hænder dybt begravet i lommerne.

Han så opmærksomt på ham da han kom tættere og kunne ikke lade være med at blive lidt anspændt, da han jo trods alt var blevet angrebet en gang før og nødigt ville risikere det igen.
Han kunne dog heller ikke lade være med at smile lidt af hans opførsel.

Minaka stillede sig op foran ham, han lignede mest en nysgerig hvalp. han kløede sig i nakken og rynkede panden. "hva så?." sagde han sådan helt teenager agtigt og rakte hånden frem for at hilse. "du stinker stadig" forsatten han i et lidt provokerene tonefald. et kort øjeblik kastede han blikket imod gaden ved siden af dem men så, så tilbage på englen.

Han tog blidt hans hånd og gav ham et fast håndtryk.
"Ja, hva så?" smilte han som svar
"Lev med det" sagde han som svar på at han stank.
Et sted bag dem kunne han høre nogle rotter pive.
Det var faktisk et ret ulækkert sted.

Minaka smilte og slap hans hånd. "må jeg spørge om noget?, hvad spiser engle?" sagde han uden at vente på svar. han gik et skridt bagud og opfangede lyden af rotterne, smilet blev større. hans hånd kørte igennem hans hår og endte i nakken. hans øjne lyste svagt af munterhed, men sulten var begyndt at gnave i ham igen.

Han så igen lidt opmærksomt på ham.
"Hvad de har lyst til, det samme som alle andre mennesker, jeg har bare valgte den mere vegetariske vej" han trak lidt på skuldrene og kunne svagt fornemme noget ved ham.... Han rettede sig op fra skraldespanden.

Minaka rettede sig op og betragtede ham. et kort suk lød hen over hans læber. "kaninføde??." sagde han med væmmelse i stemmen.

Han grinte
"Det er ikke alle der fortrækker blod fra en kanin, rotte, kat eller hvad det nu var" smilte han tålmodigt og var øjensynligt ligeglad med hans direkte fornærmelser

Minaka lyttede til hvad han sagde og gik med rolige skridt hen til udgangen af gyden. "faktisk fortrækker jeg menneskeblod" sagde han muntert med et smil og spejdede sultent ned af gaden. et suk kom over hans læber da han bekendte at der intet offer var i sigte. han rettede igen blikket imod Engle, og havde faktisk allerede glemt hvad den hed, og om den overhovedet havde sagt det. "skal vi gå?, her er kedeligt" spurgte han og kastede ovede i retning ned af gaden for at bekræfte hvad han mente.

Han grinte lidt
"Det beroligere mig allerede" svarede han og nikkede til de kunne gå, han kunne heller ikke lide at opholde sig i gyden for længe, der var så...trist, beskidt os...ja, alt det der.

Minaka slog en latter op. "er du bange for mig`?" spurgte han ironisk og smilte for sig selv, en bevægelse nede af gaden fangede hurtigt han opmærksomhed, og han stod som forstenet og så på det lille barn som spillede boldt.

"Nej, jeg er sjældent bange" svarede han og bemærkede han reaktion.
Han så ned på et uskyldigt barn som legede med en bold.
Han så lidt på Minaka og overvejede om han burde gøre noget....Så stilte han ind foran ham
"Hvor skal vi gå hen?" smilte han og håbede det hjalp lidt p ådet.