fra en tid til en anden (Minaka)

Minaka fjernede ikke sit blik fra drengen, han sank en klump og overhørte hvad englen sagde. "jeg skal lige noget.." sagde han toneløst uden af fjerne sit blik fra drengen. et lille smil gled hen over hans læber og han satte frem i hurtig gang ned af gaden.

"wowwowwow" sagde han og greb fat i armen på ham
"Nej, det tror jeg ikke lige du skal" han håbede han var stærk nok til at holde ham tilbage, ellers måtte han jo bare bruge andre midler.

Minaka så uforståene på hans hånd som var i et fast greb om hans arm. han blik blev kastede op på engelsens ansigt. "hvad!?.." sagde han skarpt og mærkede at hans instinkter var tændte. et dybt brummen kom fra ham mens han prøvede på at vride sig fri.

Han så kort hen på drengen.
"Du kan ikke bare kaste dig over et forsvarsløst barn!" sagde han bestemt og så ham i øjnene.

Minaka bed kort tænderne sammen og lyttede til hans ord. *hvorfor ikke?* tænkte han arigt. Måske havde han glemt hvad det ville sige at være menneske, men hva så?. Han kastede et blik ned på barnet. "jo.." sagde han koldt og rev sig fri.

Han så hurtigt efter ham.
"Prøv at tænke længere end din næse!" sagde han
"Eller tænker du kun på dine enge drifter?" han håbede lidt hans nye angrebs teknik ville virke, men havde på fornemmelsen at ord ikke ville virke så godt....
Derfor gjorde han sig klar til at hjælpe barnet, han lod sine store, hvide vinger komme frem.

Minaka så vredt på englen. han gik et bag skridt bagud og kastde et blik på barnet. *400 meter* tænkte han hurtigt og så tilbage på englen. "hvad fuck skulle jeg ellers tænke på!?" lo han hånligt og kastede et blik på de store vinger som kom til syne. han fik et mindre chok og gik ned i knæ og udstødte et hvæs. "bland dig udenom" hvæste han vredt før han stak i løb imod barnet. han løb hurtigt og elegant på samme tid, sprang over en bænk og satte af for at svinge sig op i lygte også videre derfra til den næste.

Han vidste det ikke ville virke og lod være med at svare på det han sagde.
I stedet fløj han, med stærke vingeslag, op i luften og frem i overnaturlig fart.
Han nåede ham snart og greb fat i ham da han sprang op i en lygtepæl.
"Ikke et barn!" snerrede han blidt og fløj op i luften og skyndte sig at flyve den modsatte vej, da han vidste han ikke kunne holde ham vis han var var for modarbejdende.

Minaka mærkede hvordan noget greb om han da han sprang imod lygtepælen. han hørte lyden af vingeslag og snerrede vildt som et dyr. hans hænder søgte halsen med havde svært ved det da han hang med ryggen imod englens krop. han vred sig løs da de fløj hen over en bygning og landede tung på taget, hvorefter han begyndte at glide ned af tagstenene.

Han skiftede taktik og fløj ned til barnet som han landede foran.
Barnet stod bare og så uforståen og skræmt på dem.
Han ville beskytte barnet, det kunne ingen forhindre ham i...Det var jo et barn!
Han så mod Minaka og ventede til han kom nærmere, mens han samlede sin energi.

Minaka sprang op på tagryggen og betragtede englen. han kastede et blik rundt for at de hvilke muligheder han havde. langsomt rejse han sig op og kig hen at taget med hænderne i lommerne. hans øje var isblå og han mærkede hvordan sulten gnavede i ham.

han vidste ikke om han skulle stole på han havde opgivet eller ej, sikkert ikke.
Han blev stående og kiggede på hver bevægelse minaka foretog sig og håbede på barnet ikke løb væk.

Minaka stof oppe på ragryggen ude ved kanten. han mærkede vinden imod sit ansigt og sukkede lydløst. hans blik vandrede fra barnet til englen i et forsøg på at udtænke en plan af en eller anden art.

"Hold nu op, Minaka!" råbte han
"Det er jo bare et barn, kan du ikke vælge en anden eller noget andet? Hvad som helst!" sagde han mens han så op på ham.

minaka vuderede barnet. "der er jo massere af børn..!" råbte han tilbage og slikkede sig om munden.han var vet at blive utålmodig men forholdte sig roligt.

Han kunne ikke lade være med at smile
"Lige som der er masser af alt og alle andre" sagde han

//undskyld den smule...//

//fint nok. ^^//

Minaka svejede let i vinden. "så lad mig komme fordi, han er jo allerede ved at gå i chok" sagde han lavt og betragtede drengen.

"Men selv om der er mange kan jeg ikke tillade det lige her og nu" sagde han og flyttede sig ikke.
"Hvad med at kigge over dine egne behov, bare et øjeblik? Jeg er sikker på det ikke gør ondt"

Minaka så skeptisk på ham. " han dør jo ikke...det lover jeg" sagde han og smilte sødt. han tog et skridt ud over kanten og landede på sine ben nedenfor bygningen. han sad med hænderne imod jorden for at støtte sig. han rejse sig op og stak hænderne i lommerne igen imens han gik hen imod englen. hovedet var lagt på skrå og et lille smil kom frem

"Jeg vil stadig ikke have det!" svarede han og så på ham.
"Hvorfor kan du ikke bare op give det?"

Minaka strak på skulderene, han sukkede lydløst og rettede sig op. "fordi jeg er sulten.." sagde han roligt i et højt tempo.

"Hold nu op! Har du da ingen følelse?" sagde han irriteret
"Det er jo bare et barn!"

Minaka slog en tung latter op. han forsatte sin gang imod barnet unden at se på englen. dette var mere blevet et spørgsmål om hvem der gav op før, end om han var sulten eller ej. han havde en stor fordel hvis dette udviklede sig til en kamp, han skulle på ingen måde tage hensyn til barnet. hans isblå øjne stirrede tomt ud i luften. " slap af.." sagde han roligt og rettede sit blik imod englen. "han får jo lov til at leve videre, blot det er en stor ting" forsatte han skarpt.

"Nej!" sagde han og gik ind foran drengen så Minaka ikke kunne se direkte på barnet.
Det ville være uheldigt for ham vis der blev kamp, han havde jo sine evner og kunne flyve væk med barnet...Men han vidste jo ikke hvad minaka kunne.

Minaka sukkede lydløst over det ynkelige forsøg på at forsvare barnet. han lo mildt og stoppede op. et kort øjeblik vidste han ikke helt hvad han skulle gøre, han brød sig ikke om at skulle bruge sine krafter da det svækkede ham meget. *pis også!* tænkte han arigt og besluttede sig. han lagde nakken tilbage og tog en dyb indånding, samlede så meget ilt som overhovede muligt, hvorefter han satte sin hånd op foran sin mund. han lukkede øjnene og gik en smule ned i knæ før han pustede en stor flamme kulge ud igennem to fingre, rettet imod barnet. han stod tæt nok på til at det ikke var muligt at undvige.