Ulykkelig.

Dato : 19. Sep.
Årstid : Efterår.
Dag : Fredag.
Vejr : Let Blæst og Stjernhimmel.
Sted : Midt ude på engen.
Tid : IRL.
Omgivelser : Blomster.

Valencia gik med en pind i hånden og smadrede blomsterne omkring hende, tårende trillede ned af hendes blege kinder og havde efterladt et par spor fra make uppen, hun havde bare lyst til at forsvinde, hun skreg så bare for at få sine følelser ud, skriget gav genlyd på den store eng, hun faldt så sammen på knæ mellem blomsterne, og smed pinden fra sig, hun begravede ansigtet i hænderne og mumlede nogle utydelige ting i sine hænder.

Marcus havde hørt et skrig give ekko lidt væk fra sig, det var svagt, men højt nok til at han kunne høre det, han teleporterede sig tættere på skriget og stod lige pludselig på en eng, han kiggede lidt rundt og fik øje på Valencia, han blev helt urolig og men stod bare og kiggede på hende, " Valencia, er du okay?" spurgte han bekymret og begyndte at gå med tøvende hen imod hende

Valencia fik et chok og så hurtigt op på ham, hun prøvede desperat på at tøre tårende væk og rejste sig hurtigt, Hun rystede svagt i kroppen og så lidt ned "J-Ja .. " sagde hun med en skrøbelig stemme og turde ikke se på ham, men det avr nok for sent han havde nok allerede opdaget at der var noget galt.

Marcus så mistænkeligt på hende og teleporterede sig hurtigt hen foran hende og holdte hende blidt på skulderne med begge sine hænder, " Valencia, lad værer med at lyv for mig, jeg kan se at du har grædt og at du har det skidt" sagde han og så også lidt bekymret på hende

Valencia så stadig ned og lyttede til hans stemme, hun så så forsigtigt op på ham "Undskyld .. " hviskede hun med grådig stemme og så ned igen, hun knugede hænderne for at skjule de skælvede.

Marcus smilte svagt og tog hænderne væk fra hendes skuldre og rettede sig op igen, " det gør ikke noget, du behøver ikke at sige det til mig, hvis du ikke har lyst" sagde han stille og smilede svagt men opmuntrende til hende og begyndte at gå videre, med langsomme skridt, han tænkte lidt om han havde forstyrret hende i noget, som hun ikke ville forstyrres i, og trak svagt på skulderen

Valencia så fortabt efter ham og rakte en arm ud efter ham men fik ikke fat i ham, hun løb så hen og tog fat i hans arm og stoppede hans gang "Marcus .. vil du ik nok blive" sagde hun stille og så på ham med et bedende blik, hun ville ikke være alene igen.

Marcus så på Valencia og smilte svagt til hende, " jo self, så længe du vil have det" sagde han og vendte sig imod hende igen og tænkte lidt, han tænkte stadig over hvorfor hun mon græd, men ville have at hun selv ville sige om hun ville snakke om det, han ville ikke blande sig for meget

Valencia åndede stille ud og satte sig ned i det lange græs "Sæt dig .. så .. skal jeg forklare .." sagde hun lidt usikkert, burde hun fortælle det eller skulle hun lade vær, hvad ville han tænke?, hun så tænkende ned og rev lidt græs op af jorden.

Marcus satte sig roligt ned ved siden af Valencia og så nygerrigt på hende, " jeg lytter, du kan fortælle mig alt" sagde han på en måde så det også lød som om at han trøstede hende, han smilte svagt, men hans smil forsvandt hurtigt da han ikke fandt tidspunktet rigtigt

Valencia tog sig så sammen og så på ham, men flakkede med øjnene og så ned da hun mødte hans blik " Her .. i går .. snakkede jeg med en dreng, jeg fortalte ham .. " Hun sank kort og bed sig i læben "At jeg blev voldtaget som, 14 årig ... også væltede alle minderne frem .. og jeg kan ikke få dem væk igen .. Scenen spiller sig igen og igen i mit hovedt" hun tog sig furstreret til hovedet og rystede svagt i kroppen.

Marcus så på Valencia og viste ikke rigtig hvad han skulle sige til det, sådan noget havde han aldrig hørt fra nogen før, så han skulle lige tænke inden han sagde noget, hvis det han kom til at sige var dumt, eller gjorde det værer.
" Det gør mig ondt, undskyld jeg blandede mig Valencia" sagde han undskyldende og så stadig på hende, men flyttede så blikket væk

Valencia så op på ham og rystede svagt på hovedet "Du skal ikke undkylde .. " sagde hun forsigtigt og holdte om sig selv, hun savnede virkeligt sine mors arme om hende, hun fik tåre i øjnene igen og hun blinkede med øjnene så de løb ned af hendes kinder "Vil du ikke nok hjælpe mig .. med at ¨komme af med de minder, Jeg føler mig så ubehaligt menneskelig"

Marcus så tænkende på Valencia og bed sig lidt i læben, han havde lidt problember med at tackle denne her situation, men følte sig pligtet til at hjælpe, han lænede sig hen til hende og holde betryggende den ene arm om Valencia for at kramme hende lidt, han viste ikke om han måtte rører hende, me nhan tog chancen og nussede hende lidt på ryggen med hånden, " jeg skal prøve mit bedste" sagde han stille og smilte svagt

Valencia blev en smule overasket men glad, for et kram og omsorg var lige det hun havde brug for, hun lagde forsigtigt armende om ham og lagde sig ind til ham og lukkede øjnene og prøvede at glemme "Tak .. " hun rystede stadig svagt i kroppen men tårende var endelig stoppet.

Marcus smilte svagt for sig selv og lagde derefter den anden arm omkring Valencia og holdte hende ind til sig, " jeg vil altid være hos dig og trøste dig, hvis du for brug for det, du kan altid få fat i mig, hvor som helst og når som helst" sagde han stille og opmuntrende og nussede hende fortsat blidt på ryggen og tænkte lidt

Valencia sukkede roligt ud som tegn på at gråden var over og kunne godt lide at være så tæt på en anden, hun følte en tryghed i sig
"Tak .. det vil jeg huske " Sagde hun mere roligt og åbnede øjnene og så op på ham.

Marcus så på Valencia og nikkede smilende.
Han slap hende derefter, men sad stadig tæt op af hende, han ville self flytte sig hvis hun fandt det irreterende eller frastødende, han lod blikket glide rundt på engen og tænkte lidt

Valencia slap forsigtigt grebet op ham og så op på ham " Jeg er godt nok dårlig til at byde folk velkommen i byen .. " Sagde hun i et suk og blev en smule forlegen over at vælte ham med problemmer.

Marcus smilte lidt for sig selv og trak tænkende på den ene skulder og så på Valencia igen.
"jeg har ikke noget imod det, det er på en måde også en udfordning, og jeg har ikke noget imod at hjælpe folk, det er nok mest det jeg bruger tiden på" sagde han og smilte svagt til hende igen

Valencia tænkte lidt over det han havde sagt "Er der så slet ingen .. der hjælper dig?" sagde hun forsigtigt og bed sig lidt i læben.

Marcus så tilbage på Valencia og tænkte lidt over hendes spørgsmål.
Han trak så lidt på den ene skulder, "hmm.. min far hjalp mig meget da jeg var længst nede, ellers er jeg ikke blevet hjulpet så meget i mit liv, jeg hjælper nok mest mig selv, hvis der bliver brug for det" sagde han og tænkte lidt mere over det og smilte svagt til Valencia igen

Valencia tænkte lidt og så ned "Hmm .. Du kan altid søge hjælp hos mig" sagde hun forsigtigt og hvilede igen blikket på ham og fremtvang et lille smil i mundvien, hun sukkede lydløst og pillede lidt ved en tot af sit røde hår.

Marcus så på Valencia og smilte svagt.
"Det skal jeg nok huske, du er den første jeg vil gå til, hvis jeg har problemer" sagde han og smilte skævt til hende og tog en lille tot af hendes røde hår og studerede det lidt, inden han lagde det tilbage på hendes skulder igen.

Valencia smilte svagt og var glad for hun havde mødt marcus, hun sukkede stille og lagde sig ned og så op på stjernehimlen, da hun var menneske var stjernerne noget af det bedste hun vidste, men nu var stjerner ingenting for hende.