Ulykkelig.

Marcus smilte og fulgte hendes blik op på stjernerne og sukkede lidt.
"Jeg har altid set stjernerne som et symbol på liv, de minder os om hvor smuk verden kan være og på hvorfor vi skal holde den i live" sagde han og så på hende igen og smilte skævt.

Valencia sukkede stille og hvilede stadig blikket på stjernerne "Hm, Ja .. " hun tænkte lidt og så hen på ham "Da jeg var menneske .. Elskede jeg stjerner .. "

Han så undrende på hende og tænkte lidt inden han svarede.
"Elskede? kan du ikke lide stjernerne mere?" spurgte han nysgerrigt og kunne ikke helt forstå hvorfor, men han lod hende svare, før han sagde noget mere

Valencia sukkede stille og så på ham "Jo, jeg kan godt lide stjernerne .. men de har bare ikke samme efekt på mig" Indrømmede hun stille og så igen op på stjernerne.

Markus var stadig lidt forvirret, men gad ikke skændes med hende om det.
Han trak på den ene skulder og så op på himlen igen og smilte svagt, " må man give dig et komplimankt?" spurgte han forsigtigt, men kunne heller ikke lade værer med at smile lidt

Valencia trak kort på skuldern og så på ham "Ja selvfølgelig .. " sagde hun stille og undrede sig lidt over hvorfor han spurgte, men kom til at tænke på hendes tempremant og at det sikkert var derfor han virkede så forsigtig.

Marcus smilede og bed sig tænkende i læben og så op på stjernerne igen.
"Jeg synes at du er smukkere end stjernerne, du ved det måske ikke endnu, men.. det er du, du minder meget om en stjerne" sagde han stille og roligt og så stadig op på himlen med et tænkende blik

Valencia så lidt op på stjernerne og skjulte sin rødmen "Åh,øh .. Tak" Hun så lidt ned og bed sig lidt usikkert i læben " .. Mener du det?" sagde hun stille og så hen på ham.

Marcus grinte svagt og smilte til Valencia.
"Hvis jeg ikke mente det, så havde jeg ikke sagt det, tror du vel" sagde han og løftede sin hånd og tog en af hendes totter hår og holdte det roligt i hænderne, før han lagde det blidt på hendes skulder igen og så op på stjernerne

Valencia smilte stille og så på ham "Nej, det havde du nok ikke .. " hun satte sig op så hun sad på knæ, hun så hen på ham med et tænksomt blik og så lidt op på stjernehimlen igen.

Marcus smilte svagt og så på Valencia igen.
"Hvad tænker du på?" spurgte han nysgerrigt og så kort op på himlen igen

Valencia lo lidt og så ned "Du vil ikke kunne forstå mine tanker .. " Sagde hun forsigtigt og pillede lidt ved sin kjolekant.

Marcus smilte skævt til Valencia og tænkte lidt, "prøv" sagde han lidt udfordende, men mente at han gerne ville forstå dem.

VAlencia sukkede og kravlede så helt hen til ham og satte sig bag ham og lagde hóvedet ved hans øre "Jeg deler ikke mine tanker med andre .. De er yderst hemmelige " hviskede hun med et lille smil og var ikke meget for at dele sine tanker med andre, især ikke drenge.

Marcus grinte lidt så Valencia kunne mærke det på skulderen og smilte derefter til hende.
"Det er bare helt i orden, jeg vil ikke blande mig i for meget" sagde han og smilte igen, han vendte hovedet væk fra hende og tænkte lidt og sukkede så lydløst og smilte svagt og kort til Valencia igen

Valencia lo lavt og fjernede sig fra ham så hun kun sad bag ham "Det gør ingenting, Man har lov at være nysgerig .. " sagde hun stille og sad på knæ med hænderne i skødet, Hun betragtede ham lidt bagfra da han ikke kunne se hende.

Marcus nikkede og smilte igen, han vendte hovedet halvt mod Valencia og smilte igen.
"Ja men nogen gange er det bedst at passe sig selv, især når det gælder kvinder" sagde han med en drillende tone og smilte lumsk til Valencia og vendte blikket op på himlen igen og tænkte

VAlencia smilte og så på ham "Ja .. især kvinder" sagde hun og så på ham, hun så lidt ned af hans ryg og på hans hår.
Hun sukkede så stille og bed sig i læben "Hvad er det bedste du ved i verden?" spurgte hun stille.

Marcus trak lidt på den ene skulder og vendte sig ikke imod Valencia da han svarede.
"Den er svær, jeg ved det faktisk ikke.. måske at se min mor og mine venner glade og lykkelige, at kunne være der for dem tror jeg.. det er svært at sige.. hvad med dig?" spurgte han tænkende og nysgerrigt

Valencia nikkede lidt og så en smule ned "Det ved jeg ikke riggtigt .. " sagde hun stille og kravlede hen foran ham igen.
Hun så lidt på ham og sad på knæ foran ham "Hvad er så det værste?" spurgte hun og så stadig på ham.

Marcus så tænkende på Valencia og bed sig lidt i læben.
"Det er nok at miste dem jeg holder af.. hvad med dig?" spurgte han og smilte svagt til hende og betragtede hende lidt når nu hun sad foran ham

Valencia så lidt tænksomt på ham "Nok også at miste dem jeg holder af .. selvom .. " Hun så en smule ned og så på ham igen "KAn du godt lide Blomster?"sagde hun og vidste godt hun skiftede emne, hun tog en blomst op i hånden og så lidt på den.

Marcus så mistænkeligt på Valencia og lænede sig lidt hen til hende.
"Selvom hvad? jeg vil gerne vide det Cia" sagde han roligt og smilte skævt til hende og så derefter på blomsten.
"Ja det kan jeg godt" sagde han så og så på hende igen, han var stadig lænet hen mod hende

Valencia så på ham og lænede sig lidt ned mod ham, så deres ansigter var tæt på hindanden "selvom at jeg allerede har mistet dem jeg holdte af" sagde hun lavt og satte blomsten i håret på ham "Godt .. " Svarede hun til det andet og så på ham, hendes ansigt var stadig tæt på hans.

Marcus viste ikke helt hvad han skulle sige og sad stadig tæt på Valencia.
Han tænkte lidt og tog så sin hånd op på hendes kind og nussede den forsigtigt, " jeg har heldigvis ikke mistet dem jeg holder af, og det håber jeg heller ikke kommer til at ske" sagde han stille og smilte svagt til at hun satte blomsten i håret på ham og sad stadig tæt på hendes ansigt og nussede hendes kind