Ulykkelig.

Valencia så på ham og smilede svagt "Det skal du være glad for .. " hun fjernede sig så forsigtigt og sukkede, hun lænte sig tilbage og lagde sig i mellem blomstrende og så på himlen.

Marcus rystede lidt på hovedet og tænkte kort.
"Undskyld jeg rørte ved dig" mumlede han og så tænkende væk, han havde en tendens til at ødelægge alt, han sukkede lidt og så derefter op i himlen igen

Valencia satte sig op og så på ham, hun kravlede helt hen til ham "Nej, det var ikke derfor jeg flyttede mig .. " sagde hun stille og så på ham "det må du ikke tro .. tvært imod".

Marcus smilte svagt og så på hende.
"Det gør ikke noget, hvis det også var derfor du flyttede dig, jeg har en god evne til at ødelægge alt jeg rører ved" mumlede han stille og så stadig på hende, men bare med et tænkende blik

Valencia smilede lidt og så på ham "skal jeg bevise det omvendte?" sagde hun udfordrende og så på ham.

Marcus smilte skævt til Valenia, men det kom ikke så højt op i mundvien som før.
Han kiggede lumsk på hende, "du kan da prøve" sagde han og smilte svagt igen

Valencia smilte lumskt og kravlede stille hen til ham, Hun fjernede ikke blikket fra ham og da hun kom hen til ham, Lagde hun en hånd på hans bryst, hun bed sig kort i læben og så på ham, hun så lidt på hans læber og var nu helt tæt på ham, hun kunne mærke hans ånde på sine læber og så nu ind i hans øjne, hun strejfede blidt hans læber med sine og kyssede ham så blidt.

Marcus blev faktisk ret overrasket over at hun gjorde det, men lod hende gøre det.
Han tog sin hånd op på hendes kind og nussede den blidt, han kyssede hende blidt igen.
Han tog den anden hånd på hendes hår og kyssede hende stadig blidt.

Valencia slap kysset og så på ham "Overbevist?" spurgte hun i et lille smil.

Marcus grinte svagt og tænkte lidt.
Han smilte så og nikkede kort, " du er ret god til at overbevise folk" drillede han og smilte drilsk til hende.
Han så derefter lidt tænkende ud i luften, men han havde alligevel et svagt smil på læben.

Valencia smilte lidt og trak sig tilbage "Tak .. " sagde hun i et lille smil og vidste godt hun lige havde overskredet venne grænsen.
Hun lagde sig forsigtigt ned igen og så på stjernerne.

Marcus smilte svagt og tænkte lidt.
Vinden tog lidt i hans bronze farvede hår og svang det rundt om hans ansigt, men han tog sig ikke af det.
Han så op i den mørke himmel og bed sig tænkende i læben, han kunne ikke lade tavsheden, men han viste heller ikke hvordan han skulle bryde den.
Han gav sig til at tænke lidt igen.

Valencia sukkede svagt og så hen på ham "Stilhed .. " Sagde hun og et lille smil spillede i hendes mundvig.
Hun satte sig endnu en gang op, så hun kunne se ordentligt på ham.

Marcus smilte svagt og så tænkende på hende.
"Ja her er ret stille" sagde han smilende og nikkede kort.
Han så derefter rundt og skimmede tænkende engen og bed sig diskret i læben.