Hjemme hos Kristoffer. (Kristoffer - Privat)

Hun kiggede ned på filmmappen, og så op på ham igen, for så at sige: "Har ikke rigtigt... lyst til noget ligenu." Hun trissede over til sofaen, og smed sig i den, med et dybt suk, og kiggede over på ham. Savnede allerede hans varme og nærhed, hans kys, hans kram. Hun puttede sig sammen til en lille kugle, og kiggede frem, svagt gemt af det blonde hår. Hun blev liggende på den måde, forventede næsten at han ville komme og løfte hende op, for så at holde hende tæt ind til sig, og hviske et eller andet i øret på hende.

Han gik hen til hende, og aede hende på ryggen. Han løftede hende op til sig, og holdt hende hos sig. "Der er ikke noget galt, vel?" spurgte han. Han kyssede hende på toppen af hovedet, og aede hende så igen. Et lille suk slap fra ham, blot i afslappelse. Han vuggede lidt fra side til side, holdt hende tæt ind til sig, han havde savnet hende så frygteligt meget. Et vindstød kom ind i stuen fra et åbent vindue af, og blæste hans hår så det sad uglet.

Hans varme arme lukkede sig om hende, og holdt hende tæt. Hun fik en pludselig lyst til at græde, ligesom den gang inde på hans værelse, en af de første gange de sov sammen. Der hvor hun også havde et af sine 'syn'. Hun sagde ikke noget, plørrede bare sit hoved ned i hans brystkasse, og sagde så stille: "Nej, der er ikke noget." Hun mærkede hans bløde læber, og hørte sukket. De blide vuggende bevægelser gjorde hende rolig. Hun mærkede den kølige vind, og pressede sig blot hårdere ind mod ham.

Han mærkede dette, og kyssede hende så blidt på toppen af hovedet igen. Han vuggede lidt stadig, men han holdt lidt mere og mere op. Han omfavnede hende, og kyssede hende så både intimt og passioneret. Han havde savnet hende i meget lang tid, så det var skønt endelig at have hende i sit nærvær, at røre ved hende, se hende, lugte hende, høre hende. Han var simpelthen bare så glad for at hun endelig var hos ham, og han løftede hende så op. "Hvor i huset vil du nu hen?" Spurgte han med et lille smil på sine bløde læber.

Hun borede sine negle ned i ryggen på ham, som automatisk reaktion på han løftede hende. Hun kiggede lidt forvirret rundt, og hviskede så ind mod hans hals: "Der hvor du vil hen, elsker." Hun aede ham blidt i nakken, og kom så ned fra hans stramme greb. Hun gik et par skridt baglæns, og kiggede så på ham, med et imødekommende venligt blik. Hendes arme blev lagt over kors, og hun fugtede sine læber kort.

Han gik hen til sin værelsesdør. "Så kom da." sagde han med et smil, der kunne få de fleste til at få bløde knæ. Han åbnede døren hurtigt, og trådte ind over dørkammen. Der rodede frygteligt meget, og de sorte vægge var oplyst af lyset udefra. Han skubbede en masse tøj til side, smed en gammel pizzaæske væk, og satte sig så på sengen. Han klappede ved siden af sig, som en opfordring til, at Michela skulle sætte sig ved ham. Han tændte for anlægget, hvor Linkin Park's nye cd, A thousand Suns, som ikke engang var udkommet endnu, begyndte at spille.

Michela fulgte efter ham, og kiggede lidt på væggene omkring sig. Hun lyttede til musikken, nikkede lidt frem og tilbage, kiggede så op i loftet, og så hen mod sin elskede igen. Hun gik langsomt hen til ham, med et lille suk, af ren afslappelse. Hendes gråblå øjne søgte rundt i lokalet, og hun kom straks til at tænke på sit eget værelse. Det lysegrå værelse, med det sorte mønster, magen til det hun havde bag på sit spejl. Deres værelser var langt fra ens, og et eller andet sted var det rart, da det bare ville være en byrde, hvis hans værelse lignede hendes på en prik.
Hun pressede knæene sammen, hvilket resulterede i hun fik kalveknæ. Hun nikkede lidt fra side til side, og rettede så øjnene mod ham. Hendes øjne søgte ned over hans piercinger, og straks fugtede hun sine læber. Ingen ringe. Hun kiggede derefter på hans øjne, og sagde så ud i luften, som var hun blind: "Jeg kunne egentlig godt tænke mig piercinger." Hun lukkede kort øjnene, og hendes lyttelse rettede sig mod musikken fra musikafspilleren. Den lille spidse næse knejsede ud fra ansigtet, og var næsten det eneste synlige da hun rettede blikket op af.

Han pillede lidt ved sine piercinger, og kyssede hende så på halsen. "Jeg giver dig en snart." sagde han, og kyssede hende så. Han skiftede til sangen The Catalyst, da det var hans favorit, og rejste sig så. Han begyndte at pille ved en drømmefanger han havde siddende i loftet, og trak så Michela op at stå. Han tog begge hendes hænder, og begyndte så at vugge fra side til side. Plakaterne med Iron Maiden, Ozzy Osbourne, den afdøde Dio og andre hang på de sorte vægge, nærmest betragtede dem. Han snurrede en enkelt gang rundt, og kyssede hende så blidt på næsen.

Hun mærkede hans bløde læber og de kolde metalringe mod sin hals. "Det behøver du ikke." Men inden ordet 'ikke' forlod hendes læber, stod hun op, og hans vuggende bevægelser mærkedes tydeligt. Hun smilede svagt, og gav et lille hvin fra sig, da de drejede rundt, men hans varme læber beroligede hende straks. Hun smilede svagt, og straks mindede deres lille dans om den gang til brylluppet. Janni og Danni's bryllup, hvor de havde danset ovre under halvtaget.
Hun mødte kort hans blik, og kiggede så ned på hans læber, og ned til hans hals. Hun lagde hovedet mod hans kraveben, og spurgte så stille: "Du skulle tilfældigvis ikke have 'Loc - Melankolia' liggende, vel?" Hun elskede den plade. Hendes øjenlå gled kort i, og straks åbnede hun øjnene igen. Hun kiggede op på ham, og smilede så svagt.
Gud, hvor hun elskede ham. Begærede ham. Savnede ham, når han ikke rørte ved hende. Hun ville dø for ham. Skænderier var aldrig noget de havde haft, og det var noget hun håbede på de ikke ville gå igennem. Et eller andet sted var hun lidt ked af, han ikke havde gidet se den dvd hun havde haft med ovre, men det var jo lidt hans eget valg. Hun fugtede sine læber, og bed sig så på indersiden af underlæben. Altsammen af ren vane.

"Ja, du glemte den jo sidst du var her, din lille nød." sagde han med en stemme, som om han var hendes storebror, og rodede hende i håret. Han fjernede sig kort fra hende, tog cd'en med Linkin Park ud, satte L.O.C i istedet, og lod den så bare spille. Han vendte tilbage til hende igen, smilede og kyssede hende så på halsen. Endnu et smil bredte sig på hans mund, meget charmerende, og sødt også. Hun elskede det smil, og han elskede hendes. Han elskede hende, hun var hans anden halvdel.

Hun rejste sig hurtigt, lagde næsten ikke mærke til hans smil, og slog over på fireren. "Fireren, femmeren, og sekseren er de bedste!" smilede hun, og satte sig over til ham igen. Hendes lille hoved blev trygt lagt i hans skød, og hun lukkede øjnene. "Jeg har savnet dig.." mumlede hun, og aede ham på låret. Hun vendte ansigtet op mod ham, og kiggede på ham, med de matte gråblå øjne, for så at blinke et par gange. Hun lagde sig på ryggen, fortsatte med at kigge på ham, med det bløde blik, hun som altid sendte.

Han kiggede på hende med et ligeså blidt blik, og smilede så. "Jeg har også savnet dig, min kære." sagde han, og aede hende bag øret. Han begyndte at synge inden i sig selv, anede ikke rigtig hvorfor, han gjorde det bare. Han bevægede hovedet fra side til side, som om det var et pendul eller noget i den retning. Han tog en dyb indånding, og lænede sig tilbage. Han ramte væggen med et brag, og fløj så op. "Av for fa..." sagde han, og tog sig til baghovedet. Han havde ramt den ret hårdt, det, og så blandet med den overraskende følelse af, at han ramte noget.

Hun nød hans kærtegn, og straks forlod et højt grin hendes læber. Men lige så hurtigt som det var kommet, forsvandt det igen. Hun satte sig op på ham, kyssede ham i den ene mundvig, aede ham i nakken, kyssede ham ned af halsen. "Er du okay?" hviskede hun ind mod ham, og pressede sin normaltbyggede krop ind mod hans spinkle. Hun nussede ham fortsat i nakken, kiggede lettere bekymret på ham, og kyssede ham så på kinden.

Han grinede lidt af at han slog sig, og kyssede hende så over højre bryst. "Jeg har det fint." sagde han og smilede. Han kyssede lidt på hende, og satte så anlægget til at spille noget højere. Han slæbte hende med ind i stuen, og kyssede hende så. Der var meget mere plads der, så han svingede lidt rundt, tog hende i hånden, og begyndte så at vugge lidt fra side til side med hende igen. Han nød det, det var ligesom et ritual de havde sammen, ikke helt at danse, men så alligevel.

Hun lod sig glide ind i den bløde vuggende omfavnelse, og hun lagde siden af hovedet mod hans kraveben. "Kan du huske til Danni og Janni's bryllup?" Hun var begyndt at omtale sin mor ved fornavn, noget der tit fik 'taget til at lette' hjemme ved hende. Eller det udløste ihvertfald sygt mange skænderier. Hun lukkede øjnene, morede sig lidt over dengang. Hun var blevet sur, og havde slået hovedet noget så hårdt ind i væggen. Det var i sommerferien. Der hvor de havde tilbragt så fucking meget tid sammen.

Han smilede let over det hun sagde. "Ja, det husker jeg godt. Der hvor du kastede op over nachos." sagde han, og smilede. Den sommerferie havde været så kort, åhh så kort. Han længtes nu efter den dejligt lange sommerferie, med den dejlige stund de havde haft sammen, de mange uger. Han savnede det, for de havde været sammen dag ud og dag ind, hver eneste time.
Han kiggede på sin elskede, og smilede. "Troede du jeg havde glemt det?" spurgte han fjoget, og grinte lidt svagt.

Michela trak sig tæt ind til ham. Hun ville ikke give slip nu. Hun ville blive hos ham, idelukket af hans varme krop, og hans utroligt behagelige nærvær. Selvom han forvandlede hende mod hendes vilje, så ville hun ikke give slip. Hun elskede ham, af hele sit kolde hjerte, der var så modbydeligt at det sommetider stak, uden egentlig grund. Hun nikkede ind mod hans brystkasse. "Jeg mistænkte dig for det," grinede hun svagt, og borede sine nedbidte negle ind i hans bløde ryg.
Hun kiggede op på ham, hviskede med et: "Jeg glæder mig til nytår." Hun bed ham let i brystkassen, og puttede så sin kolde krop, ind mod hans dejlige varme.

Han kiggede ned på hende, med lidt besvær. "Hvorfor da? Udover at vi skal være sammen der." spurgte han, og smilede så til hende. Hans varme, charmerende smil. Han elskede hende, som hun elskede ham, og han holdt hende lige nu så tæt, at ingen ville kunne skilde dem fra hinanden, ikke engang hende eller ham, hvis han ville. Han kyssede toppen af hendes hoved, og snurrede så en enkelt gang rundt.
Han kærtegnede hendes ryg, og aede den. Han gik i gulvet med et brag, da han var blevet lidt småsvimmel, og havde mistet overblikket. Dog rejste han sig hurtigt igen, for at gøre Michela opmærksom på, at han ikke var kommet noget til.