Sikke et sted.. hvordan kom jeg herud? - Samantha.

Dag og Dato: irl.
Omgivelser: Paller med fisk, både, vand, og stilhed.
Tid: 22:33
Vejr: blæsevejr, tørt.

Andrew så sig lidt om på den aftentomme havn. *Hvordan havnede jeg her?* tænkte han, mens han skiftevis overvejede at gå videre, eller gå tilbage. Han var bare ikke sikker på at han kunne finde tilbage igen. Han gik lidt videre, og lagde sine hænder i lommerne på sine bukser. Vinden purrede op i hans lyse hår, og fik ham til at lukke øjnene på klem. Han var ikke vant til at færdes i Werclare, og han var faldet i søvn i metroen så han var ikke kommet af på Deepshell station. Han havde derefter kigget efter en bus der måske gik, men var faret vild og til sidst endt på havnen. Det gjorde ham egentlig ikke noget, der var ikke noget han skulle andet end hjem selvfølgelig..
Han så overvejende på himlen, måske kunne han flyve hjem? Endnu et vindstød susede mod han og fik ham til at vakle let. Han rystede på hovedet, det var ikke nemt at flyve i stormvejr, og han havde sikkert masser at lave den nat, med væltede træer, og bilsammenstød var der sikkert mange der skulle over til 'den anden side'.

Samantha kom gående ned til havnen, med hendes store grå jakke om sig, i hendes lomme lå hendes tegneblok og blyanter. hun havde nemlig hørt at Werclare havnen, var et fantasisk sted at tegne hvis man havde lyst til det. Hun kiggede ikk rigtig på folk der var nede ved havnen, men hun fik øje på en fyr som gik lidt rundt med hænderne i lommen, hans hår var blond, næsten hvidt, det synes Samantha så vildt ud. hun tænkte ved sig selv * han er da næsten lige som et maleri, hvis bare jeg kunne sætte mig og tegne ham* Samantha var en meget genert person, så hun valgte bare at gå ud og sætte sig ved kanten af en af broerne. Hun begyndt at tegne skyerne, som faret henover himlen.

Andrew pustede langsomt ud som hvis han havde røget, men det gjorde han heldigvis ikke. Han smilede langsomt for sig selv, og kunne egentlig godt lide vinden selvom ddet blæste ret voldsomt. Han så lidt på sit armbånds ur og bed sig i læben. Han vendte sig om og skulle til at gå tilbage over kajen, og fik så øje på en ung rødhåret pige. Han stoppede langsomt op, hvad var det hun lavede? Tegnede hun? Han smilede let for sig selv, tegning var noget fantastisk en helt utrolig måde at udtrykke sig på, så utrolig smukt. Og utrolig kært, når det var små børn der tegnede det. Andrew gøs, han elskede virkelig børn, men chancen for at han selv fik nogen engang var minimal, han ville aldrig kunne acceptere sig selv som far, han var overbevist om at han ville gøre det dårligt. Han gik et par skridt hen mod hende, og stoppede en eller to meter fra hende "hej" sagde han smilende.

Samantha sad fuglt koncentret i sin tegning, da ham den blonde-fyr sagde hej. Samantha blev helt forskrækket da hun ikk havde opdaget ham. Hun vendte sig om og kiggede op. " øh hej" sagde hun, hun smile da hun så hans ansigt. det var meget mere fasinerende end før da hun havde set ham på lang afstad.
Samantha kiggede på ham i noget tid, hun var simpelthen så fasineret af ham, men sammen tidig var hun også nervøs og nysgerrig over hvad han ville hende. Til sidst tog hun sig sammen og fik sagt " Vil du sidde ned?". hun rykkede sig lidt til den ene side for at gør plads til ham.

Andrew så interesseret på hende og stilte sig lidt på tæer for at se hvad hun tegnede. Han bed sig skævt i læben og smilede da hun snakkede til ham. Han blev stående lidt foran hende og trippede lidt "øhm.. jo tak" sagde han, og satte sig ned ved siden af hende "Hvad tegner du?" spurgte han interesseret, og så på hende. Der var ingen grund til at skynde sig hjem, nu havde han jo fundet en slags selvskab. Vinden hev let i hans tøj og hår og blæste det ned i ansigtet på ham. Han pustede det lidt væk og smilede til hende "Forresten så hedder jeg Andrew.." sagde han hurtigt, for så vidste hun da hvad han hed. Han lagde armene om sine ben, og så lidt på hendes tegnepapir. Han kunne kun skimte et par enkelte streger, resten var skjult af hendes skygge.

Samantha grinte lidt da hun så han bed lidt i hans læber og svaret sådan lidt usikkert på hendes spørgsmål. " Øhm , jeg tegner bare skyerne som farer henover himlen med de små stjerne imellem, også vil jeg tegne vandets mørke undergrund nederest, men er ligesom ikk kommet helt i gang endnu" svarede hun med et lille smil på læberne i mens hun peget ud mod vandet og himlen som var lige foran dem. " Andrew?, jeg hedder Samantha" svarede hun. hun viste starten af den tegning hun lige var begyndt på, til Andrew, han virkede nemlig meget intresseret i hendes tegninger. Samantha rodet lidt med hendes blok imens han kiggede, hun prøvede egentlig at skjule den side som var bag den side de kiggede på. Hun håbet lidt at han ikk lagde mærke til det.