Mæt og tilfreds //Rasmus

Tid: 21:12
Dag: Lørdag
Dato: IRL
Sted: Engen
Omgivelser: Græs, et par træer, hvad der findes på en eng
Vejr: Det er ved at blive mørkt, et par skyer her og der, men ellers klart og ganske lunt

---

Julie tullede rundt på engen. Græsset gik hende til over knæene og hendes nylonstrømper og slidte sko, var for længst gennemblødte, for der var faldet rim. Men Julie var ligeglad; hun kom lige fra byen, hvor hun havde forladt en enlig fyr, nu uden skygge, på en café under påskuddet at skulle på toilet. Mon han stadig ventede på hende? Julie rystede på hovedet med et veltilfreds smil og lagde hovedet bagover, så hun kunne se op på stjernerne, der var ved at komme frem. Det var endnu ikke helt mørkt og heller ikke månen var stået op, men Julie kunne godt lide den tid på dagen. Et sted i hendes baghoved rumsterede det, at hun nok snart skulle til at tilbage til Sheria, hun skulle jo tage et fly, men hun nølede med at komme afsted.

Rasmus kom kørende i sin Jeep, med høj musik.
Musikken bragede ud af Jeepens store åbning for oven.
Rasmus sad med venstre arm lænene i vindue åbningen.
En smøg havde han i hånden, højre arm var på rettet.
Han kørte med høj fart, stået fløj op i den varme luft,
han han kørte på den lange sti imellen de to marker/enge.
Stående slyngede i takt med vinden.

Julie rettede sig op, og drejede hovedet mod den pludselige brydnng af den ellers stille atmosfære. Hun rynkede brynene og fulgte jeep'en med øjnene. Hun fnøs umærkeligt og vendte øjnene mod himlen. Hvad var meningen med, at komme kørende på den måde? Julie vidste det ikke, og hun havde sandelig heller ikke i tankerne at finde ud af det, men forsøgte bare at lukke larmen ude og koncentrerede sig om himlen igen.

Rasmus's humør var højt og lysten til fart gjorde ham vild.
Han kørte hurtigt og hostede et par gange, af støvet fra vejen.
Han får dog øje på en skikkelse på engen.
Han vendte hovedet mod den, og køre så hurtigt ind i et lille træ
i vej siden.
Musikken stopper brat! og Rasmus banker hovedet ned i rettet.
Idiot! han ikke havde husket selen.
Han bandede og steg ud af Jeep'en
mens han tog sig til hovedet.
Hele fronten på bilen var presset sammen.
" for fanden da!" udstød han mens han sparkede til sandet og de små sten på vejen/stien.

Julie øjne bliver igen rettet mod jeep'en, da musikken stoppede brat. Hun spærede øjnene op, men vendte derefter hovedet væk, for at skjule et skadefro smil. Da hun havde fattet sig, begyndte hun stille at gå hen mod den mand, der var steget ud af bilen, selvom stemmen i hendes hoved bød hende, at lade ham være og gå sin vej. Men det kunne hun ikke; hun måtte lige se, om han var okay, bare sådan, for en sikkerheds skyld.
"Er du okay?" spurgte hun stille, da hun var kommet tæt nok op, til at hun syntes, han måtte kunne høre hende, og lod hurtigt blikket scanne ham, hvorefter hun smilede et tilfreds smil igen. Han så jo godt ud.

Rasmus havde begge hænder placeret på hans hovedet, hvor
han havde fået et ordenligt gok.
Han tog den ene hånd ned og så han blødte en smule.
Han bed sig i læben da det gjorde ondt, og
det føltes som om hans hovede vibrerede.
Han vendte sig da han høre en kvinde stemme.
Hans øjne åbnede sig langsomt og så en køn pige med lyst hår
stå nær ham.
Et smil kom listene op på hans læber.
" ikke rigtigt. Men det går nok" sagde han venligt.
Han vente sig lidt flovt om og så på sin smadrede Jeep.

"Er du sikker?" Julie hævede spørgende øjenbrynene og så på ham med sine åbne, mørke øjne; hun så virkelig bekymret ud, men om det bare var en af hendes masker, var ikke til at sige. Havde hun været bloddæmon, havde hun kastet sig over ham ved synet af blodet. *Kom nu, Julie, drag fordele af situationen...* "Jeg mener, det ser ikke ud til, du kommer til at køre igen lige med det samme..." bemærkede hun og tullede om på den anden side af træet, så hun kunne bese skaderne fra den anden side. Indeni frydede hendes slemme jeg sig; der var ikke noget bedre, end andre folk, der kom galt afsted.

Rasmus betragtede hendes mens hun gik om bag træet.
Han var utrolig betaget af hende, da hendes skønhed var stor.
Men alligevel var det noget ved hende han ikke brød sig om.
Han kiggede på sin hånd og så blodet fra hans hovede.
Uden han kunne styre det, blev han en smule sulten.

" Ja ja, jeg har prøvet noget der var værre..." sagde han mens han grinede en smule.
Et charmerende smil kom fra hans ansigt, og han gemte sine forførende øjne omme
bag sit mørke krøllede hår.

"Nåh, det var ellers heldigt, at du slap relativt helskindet ud af den der." Julie nikkede mod bilen, der var ret ramponeret i fronten, inden hun så over på ham igen. Hun kunne ikke lade være med at gengælde smilet; han var jo charmerende. Hun fulgte hans blik, da han så på sin hånd og sukkede stille. "Lad mig hjælpe dig med det der?" tilbød hun og kom rundt om bilen til ham. "Der er intet som blod, der er svært at få af tøjet." fortsatte hun med et lille smil. Hvordan og hvornår hun havde fået blod på tøjet, overlod hun til ham selv at udtænke. Det var vel bare på grund af en uskyldig skramme, ikke?

Rasmus var ret chokeret, og kunne ikke fokusere helt så meget.
Hans puls var stadig oppe og køre, men hans krop vare rolig.
"Tak " sagde han mens han lukkede øjnene, og kunne mærke
en hovedpine komme snigende.
Han sukkede lidt.

Julie trådte tættere på ham, mens hun fandt nogle engangslommetørklæder frem - noget, hun altid havde med sig. Ligesom hygiejnebind og gaffatape; det var aldrig til at vide, hvornår man ville få brug for det.
"Du skal nok lade være med at køre galt igen." rådede hun, mens hun med nænsomme hænder strøg hans hår væk fra skaden og gjorde en ende på blodet og det svineri, som det helt sikkert, ville have efterladt sig. Hendes pande var rynket i koncentration, men hun var meget blid; godt nok var hun ikke læge, men hun havde set lidt af hvert i sine 82 år på denne jord, så noget havde hun da lært.
"Og du er sikker på, du er okay?" spurgte hun igen, da hun lod hænderne falde, tilfreds med, hvad hun havde udrettet, og tilbød ham en serviet, så han også kunne tørre hænderne.

Rasmus følte hendes hånd køre hans hår væk fra hans ansigt.
Det var en rar følelse syntes han.
Hans rynkede panden, da hovedpinen blev større og større.
" Tusind tak " sagde han, med et stort smil.
Det var ikke det bedste han kunne posterer.
men det var et smil, med venlighed i sig.
Han tog imod servietten og tørrede blodet af sine hænder.
Dog var det allerede størknet, så det var sværrere at få af huden.

"Det manglede da bare." Julie smilede et lille smil og trådte spontant et lille, meget lille, skridt bagud, så hun ikke var så tæt på ham længere, ikke at hun havde noget imod det, men hendes erfaringer sagde hende, at fyre ikke brød sig om desperation eller omklamrethed.
"Det skal vaskes af med koldt vand, det der." bemærkede hun, da hun registrerede hans kvaler, medat få blodet af hænderne. Koldt vand var det bedste. Det var det nu alligevel, uanset hvad, man havde fået på hænderne. Det varme vand åbnede porerne, og man ville have lugten siddende i hænderne nærmest flere dage. Koldt vand holdt porerne lukkede, så ingen lugt.
"Mit navn er forresten Julie." introducerede hun smilende sig selv og rakte opfordrende hånden frem. Det ved blevet lidt for mærkeligt, at stå og snakke med en komplet fremmed på den måde.

" Jeg er Rasmus " sagde han mens han gav hånd og smilte sødt.
Han havde fået det meste af blodet fra sine hænder.
Tavsheden kom lidt over ham og han vidste ikke helt
hvad han skulle sige da han var ret fortumlet.
Han kunnet ikke helt, finde op og ned på tingene.
Han kiggede på sin bil endnu en gang og sukkede dybt.
" Der røg min bil ".
Han hev en cigaret pakke op af lommen og med et lille hånd
trick fik han en smøg op af pakken.
" Vil du ha en?" tilbød han mens han rækkede pakken imod hende.
Han tog sin cigaret i mundvigen og svingede en zippo lighter op
og tændte for den.

"Hyggeligt at møde dig, Rasmus." smilede hun og lod hånden falde igen. Hun fulgte hans blik til bilen. "Tjah, måske skulle du ringe til nogen, som kunne flytte den?" foreslog hun med et skuldertræk.
*Tag imod, Julie, det skader ikke...*
"Nej, ellers tak." lød hendes svar til hans tilbud, mens hun smilede, nærmest undskyldende. "Jeg ryger ikke." Hun drak kun. Det var faktisk ret vildt, at hun havde valgt at gå en tur på engen en lørdag aften, i stedet for at tage i byen. Hun rystede hurtigt tanken af sig igen, ville ikke føle sig ved siden af sig selv.

Han tog et godt sug a cigaretten og pustede ud mens han svarede
" det er en meget god ide, men lige nu orker jeg det ikke " sagde han.
Han vendte sig rundt og gik lidt ind på engen.
Tæt på engen var der en lille plet, hvor strående
ikke var så høje, så der besluttede han sig for
at ligge sig og slappe af og ryste chokket af sig.

Julie trak på skuldrene med en det-kan-der-være-noget-om-mine, og trippede efter ham ind på engen, med et sidste blik på bilen.
"Bor du her i nærhden?" spurgte hun med noget, der mindede om høflig interesse, idet hun satte sig forsigtigt ned i græsset. Hendes øjne faldt på en mariehøne, der var ved at forcere et græsstrå. *Giv den et smølfespark...* Julie ignorerede stemmen og gav, meget demonstrativt, som om hun skulle bevise noget for sig selv, mariehønen en hjælpende finger i stedet.

" Nærheden og nærheden.. Jeg bor i Sheria." sagde han
Han smilede til hende med hoveden på siden.
Han rejste sig og udstøde " tusind tak for sin hjælpen igen"
Han rødmede og hev en tandstik op.
Han satte sin i mundvigen.