6 måneder henne.. - Amandus

Dato : 6. September 2010
Årstid : Efterår.
Dag : Mandag.
Vejr : Sol skind men lidt køligt.
Sted : Hospitalet.
Tid : 15.48
Omgivelser : Sygeplejeske, læger og patienter.
Påklædning : Mørkeblå jens, Sort løs top samt flade all stars sko.

Larentia ventede i vente rummmet, hun var nu i 6. måned og skulle til ultrasound. Hun ventede med hends halvstore mave. Hun ventede på Amandus, hendes kærests. Hvorfor var han ikke dukket op endnu de havde en tid her klokken 16 og der var ikke så længe for at hun skulle ind. Hun ville havde ham med. De skulle jo se deres barn. Høre om deres barn var okay. Hun var helt alene i vente salen. Hun så rundt. Der var en masse blade der var flere måneder gamle og en potteplante der var død. Hun sukkede. *Er du her ikke snart?* tænkte hun. Hun så på sin mobil. Hun sukkede. Hun tastede hans nummer ind og ringede op. "Amandus?! Hvor bliver du af???" spurgte hun ivrigt.

Amansus sad i en taxa og så utålmodigt på chaføren"kør nu hurtiger jeg skal nå hen på hospitalet"lød det lidt stresset fra ham og caføren satte farten op, han mærkede noget brumme i hans lomme og hev hurtigt sin mobil op af lommen og trykke på den grønne knap"hej skat, jeg sidder i en taxa jeg er der lige om lidt"sag han hvorefter han lag røret på og sukke svagt i det taxen stoppe foran hospitalet, han fík betalt hvorefter han løb så hurtigt han ku indfor og så rundt før han løb hen i venteværlset og satte sig ved siden af hende, han lød ret forpustet"nu er jeg her skat"sag han så blidt.

Hun smilte og kyssede ham hurtigt på kinden. han var lige i det sekund perfekt nået til tiden. En sygeplejeske kom ind i vente værelset. " Larentia von Helmen?" spurgte hun, "ja det mig, det min kæreste" svarede hun og tog fat i Amandus' hånd. Sygeplejesken nikkede og sagde, "følg med" og det gjorde de så. I rummet var der en stol en lille maskine til at se fosterede med og selvfølgelig der hvor hun skulle ligge. Hun lagde sig. "Jeg kommer straks tilbage" sagde sygeplejesken og forsvandt ud af lokalet.

Amandus nøde ikke engang at kysse tilbage men da sygplejsken gik igen kysse han hende blidt på munden før han satte sig på stolen som nok var til gæster og tog blidt fast i hendes ne hånd"det bliver spændne"sag han blidt og sendte hende et smil.

Hun smilte over hele ansigtet. Hun trak blusen op så hendes halv store mave var fremme. "Vores barn sparker" sagde hun og tog hans hånd og førte den på hendes mave. Hun bed sig i underlæben og rødmede. Hun var så lykkelig over hvad hun havde sagt ja til. Hun kunne se livet sammen med ham, for altid.
Sygeplejesken kom tilbage til lokalet og smilte til dem.

Amandus smilede og følte på hende mave men smilde så stort da han mærkede at barnet sparkede men da sygplejsken kom ind fjernede han blidt sin hånd fr hendes mave og så hen på sygplejsken med et smil på læben.

Larentia smilte igen. Hun var så lykkelig, hun kunne ikke vente med at se hendes baby. Deres baby. Sygeplejesken satte maskinen igang og imens smurte hun noget form for gelé på hendes mave. "uh, koldt" hørte man fra Larentia. Men hun smilte dog stadig. "sååe... er du vidst smurt nok ind" sagde sygeplejesken med et smil. Hun var nu venlig nok. Hun tog den der scanner hen på hendes mave og kørte lidt rundt. Der kom et billede frem. "Der har vi jo fødderne" sagde hun, Larentia var helt mundlam, men stirrede bare på skærmen. "woaw" hørte man fra Larentia. Hendes øjne blev våde, hun var ikke ked, kun lykkelig.

Amandus holdt øje med alle bevægelser sygeplejesken lavede men smilde så og så hen på skærmen, han kysse lar på paden og viskede"du bliver en god mor"hvorefter han toghendes hånd og så igen på billedt.

"og du bliver en god far" hviskede hun tilbage. "oog der har vi hovedet jo" sagde sygeplejesken og tog et billede med maskinen. "Vil i vide kønnet?" spurgte hun så igen. Larentia så hen på Amandus. "Skal vi ikke vente til fødslen?" spurgte hun med et kært smil.

"tak"sag han blidt og så op på skærmen med et lidt overasket blik men smilede så"jo lad os vendte"sag han blidt og nusse hende lidt i håret før han så lidt hen på Sygeplejesken.

Sygeplejesken nikkede og begyndte at tørre hende på maven efter al det der gelé. "Det bliver spænende" sagde Larentia og kyssede ham på panden. Lige der hvor nu lige kunne nå. Hun trak blusen ned og satte sig op. "Vil i have billede af jeres baby?" spurgte sygeplejsken. Inden Amandus havde form for at svare sagde Larentia, "Ja! selvfølgelig" og tog i mod billede. "Ha en god dag" sagde sygeplejsken. Larentia gik mod døren imens hun stirrede på sit ufødte barn.

Amandus rejste sig roligt op og nåde dog ikke engang at nikke til Sygeplejesken før hans kærste svarede med et stort ja, hn takke og sage forvel hvorefter han fulgte efter hende"vi må snart få flyttet dine ting hen i min lejlighed så vi kan sætte din tilsalg"sag han blidt imens de gik ned af gangen.

"ja det må jeg vel, lad os gøre det med det samme" svarede hun med et smil. og kyssede ham hurtigt på munden. Hun holdt sig på maven. "jeg glæder mig til at se dig" hviskede hun til sig selv, eller faktisk til barnet. Hun fortsatte ud på gangen og mod udgangen.

han rystede dog kort på hovet "det gør vi imorgen skal først få fat på nogle flyttemænd for du må ikke bære"sag han roligt lag la sin ene arm om hende imlen de roligt gikk, han åbnede døren for hende og gik selv ud bagefter hende.

"nåre ja, hmm" svarede hun og smilte til ham da han åbnede døren for hende. "kan vi ikke tage hjem til mig og pakke så?" spurgte hun og lavede hunde øjne. Det var hun jo ret god til da hun var lidt af en hund.

//må logge ses snart igen;)//

// Håber jeg : DD //

// Jeg har aftalt med en at Larentia vil tabe barnet.. Hun vil blive overfaldt.. //