at mødes efter 6-7 måneder - tazz

S: Van martes park.
T: kl14.
V: solskin.
O: en masse mennesker.

Cecilie kom stille og rolig gående hen af parken da hun så en velkendt skikkelse men hun kunne ikke se hvem det var hun satte sig på en bænk da hun var godt træt af at gå den lange tur men hun glædet sig nu var der kun to måneder til hun skulle føde men siden hun ikke havde set jaster længe nu var hun begyndt at blive urolig over hvad der var sket med ham hun savnede ham men hvad skulle hun gøre hun kunne jo ikke holde ham der hjemme det ville ikke være fair.

Tazz gik stille rundt inde i parken med sin datter i barnevognen som der sad og kiggede på alt de gik forbi. De havde begge en kjole på men Tazz's var lidt stram da hun joo var gravid igen og hun var 4 måneder henne. Zofie havde en hvid kjole på og bare ben og nogle små lyserød sko mens Tazz's sko var helt hvide ligesom hendes kjole. De gik stille videre da Tazz fik øje på en hun syntes hun kunne kende men var iik sikker da den person var blevet rart tyk i det. Tazz snussede stille ind og smilede glad da hun kunne kende lugte og gik stille over mod hende "Cecilie?" sagde hun lige så stille og smilede kært til hende.

Cecilie så tazz og smilede og gik der hen hun var godt træt, hun krammede blidt tazz. ''hej det længe siden'' sagde hun stille med et smil. hun så på pigen i barnevognen, ''hvor er hun sød tazzz hun liner dig utrolig meget men også lidt jaster'' sagde huns stille og grinede lidt.

Tazz smilede kært til hende og krammede hende igen og Zofie kiggede med store øjne på kvinden der nu stod der og hun havde en stor mave ligesom hendes mor men kvindens mave var meget større så hun pegede stille på den som et spørgmål til hva der var inde i hendes mave. Tazz grinede lidt af det "Jaa det er lille Zofie" sagde hun stille "Hendes bror lignede Jaster endnu mere men han var dødfødt" tilføjede hun efter lidt og kiggede lidt ned og var lidt ked over det men holdte sig stille på maven og smilede igen.

Cecilie så på hende med et smil. ''hey er du gravid igen med hvem fortæl fortæl'' sagde hun stille med et smil. ''undskyld det bare så længe siden jeg vil høre slader'' sagde huns tille. og aede sin mave. ''jeg ved ikke hvad det bliver endnu'' sagde hun og så på hende og sukkede.

Tazz grinede lidt og kiggede stille på Cecilie "Det er med miin herre Ray" sagde hun stille og holdte sig stadig på maven og kiggede stille på Zofie som der stadig pegede på Cecilie mave "Jeg tror hun gerne vil vide hva du har i maven for miin mave joo mindre end diin" sagde hun med et grin og nussede Zofie's hår og kyssede hende på panden.

hun smilede stille med et smil på sine læber og så på hende også på sin mave. ''jeg har nogle små børn der inde'' sagde hun stille med et smil på sine læber og og så på tazz. ''tazz vil du ikke tage med mig til læge jeg er bange for at tage der hen alene jeg vil gerne vide om de små er okay sidst jeg var der oppe fik jeg afvide der var to'' sagde hun stille med et smil på sine læber.

Tazz nikkede stille til hende og smilede kært "nåårh du venter to ligesom jeg gjorde" sagde hun med et smil og tog stille fat i barnevognen med begger hænder og lavet et sjovt ansigt til Zofie så hun begyndte at grinede på en mega sød måde. Tazz kiggede stille på hende "Jeg skal nok tage med det for så kan jeg oqså lige for tjekket for jeg ved iik hvor mange jeg har" sagde hun venligt mens hun smilede kært til dem begge.

Cecilie smilede roligt og så på hende. ''du er en god mor tazz jeg er bare bange for jeg er en dårlig mor'' sagde hun og ser på tazz hun sukkede stille. hun vidste ikke hvad hun skulle gøre hvis hun mistede dem eller hvorfor hun havde det endnu dårliger end hun plagede.

Tazz lagde rolig sin hånd på hendes skulder "Hey op med humøret smukke" sagde hun med kært smil "Du skal nok blive en god mor for varulve børn er meget nemme men det er dæmon børn iik" sagde hun efter lidt og tog sig til maven og bed sig i underlæben og kom med nogle små lyde da det gjorde ondt på hende.

Cecilie tog hendes hånd i sin. ''det skal nok jeg skal nok være der hos dig når det er hvis det er du vil ha det?'' sagde hun stille og så på ende med et sødt smil og så på Zofia med et lille smil på sine læber.

Tazz kiggede kært på hende "Mange taak søde" sagde hun stille og tog smerter i sig igen og kiggede kært på sin lille datter og nussede hendes kind og hage. Hun kiggede stille på Cecilie "når skulle vi tage til lægen?" sagde hun stille og smilede kært til dem begget og holdte sig stadig lidt på maven.

Cecilie smilede mod hende og så på hende og gik med hende. ''ja lad os det smukke'' sagde hun og de kom der hen og cecilie kom der ind og og blev undersøgt ''børnene har det fint det er trilinger'' sagde lægen. cecilie såå på ham. ''du mener der er tre'' spurte hun og han nikkede stille hun kom ud til tazz.

Tazz gik stille med hende og da de kom der over så sad hun der ude og ventede på hende mens hun legede lidt med Zofie og lavede sjove ansigte til hende og grinede bare og hyggede sig med sin lille datter. Tazz smilede til Cecilie da hun kom ud og "Nåårh hva sagde han så?" sagde hun stille og smilede kært til hende.

hun så på hende. ''tre børn'' sagde hun stille til hende. ''og at de har det godt heldigvis'' sagde hun stille. og kiggede på zofia og smilede til hende med et lille sødt smil. og lavede et sjovt ansigtig til hende for at få hende til at grine,

Tazz kiggede med store øjne på hende "Tre?!" sagde hun lidt højt og var helt overrasket over det for det havde hun iik lige forventet men okii alt er joo muligt. Zofie begyndte at grinede af det og kiggede stille på sin mor og pegede hen på Cecilie "Jaa hun er med i familie" sagde hun stille for det var Cecilie på en måde for hun ventede joo Jaster's børn og Zofie var joo oqså hans så Zofie ville faktisk snart blive store søster til tre hvis de alle overlevet.

hun satte sig ved siden af tazz. ''ja tre'' sagde hun stille med et smil på sine læber. ''må jeg holder hende søde'' spurte hun og så på zofia hun var så kær hun smilede bare hun glædet sig faktisk til at se de små kom selv om det var så mange.

Tazz nikkede stille til hende og Zofie kravlede helt hen til kanten af barnevognen og rakte sine arme hen mod Cecilie og smilede kært til hende. Tazz holdte sig stille på maven trak vejret lidt hurtigt sa det gjorde lidt ondt på hende men sådn er det joo når varulv og dæmon finder på at få et barn sammen.

// Datter hedder Zofie og iik Zofia //

//sorry//

Cecilie smilede stille mod Zofie og tog hende op i sine arme og smilede. ''hvor gamel er hun nu tazz'' spurte hun stille med et smil på sine læber. ''og hvem er din herre'' spurte hun stille med et smil på sine læber.

Zofie smilede glad til hende og kiggede hurtigt på Tazz og så hen på Cecilie "6 månder" sagde Zofie lidt så stille og klappede stille i sine hænder da hun kunne sige det helt rigtig. Tazz grinede lidt og nussede stille Zofie's hoved "Hvor er du dygtig miin lille skath" sagde hun stille og smilede kært til hende "Jeg ved det endelig iik for det er længe siden jeg har set ham" tilføjede hun efter lidt.

hun så på zofie og smilede. '' hvor du dygtig'' sagde hun stille. hun kiggede på hende med et smil på sine læber og så så hen på tazz. ''hun er både dygtig og smuk ligesoom sin mor'' sagde hun stille. ''tazz du er som en søster for mig det ved du godt ikke'' sagde hun sstille mod hende.

Zofie grinede på sin lille små baby måde da hun var så glad for hun kunne finde ud af det. Tazz kiggede stille på Cecilie "Jaa hun er blevet en meget smuk pige må jeg nok sige" sagde hun stille og nussede Zofie på ryggen "jaa og du er ligeseom en søster for miq søde" sagde hun venligt og blev lidt trist da hun kom til at tænke på at hendes rigtig søster næsten lige var blevet slået ihjel.

hun så på hende. ''har jeg sagt noget forkert søde?'' spurte hun hende stille og så på zofie og smilede til hende og legede med hende. ''skal du ikke ind og tjækkes?'' spurte hun stille og så på hende og havde det dårligt emd hun havde gjort tazz trist.

Tazz kiggede stille på hende og rystede stille på hovedet og smilede "Neej det har du iik søde" sagde hun venligt og rejste sig op og kyssede Zofie på panden "Joo må jeg nok hellere" sagde hun stille og gik ind til lægen og lagde sig stille ned på sengen der inde og lægen tjekkede stille barnet.

Cecilie lavede sjove ansigtiger til zofie og smilede stille mod hende, hun var glad for at kunne være lidt sammen med tazz og hendes datter efter den tid hun havde været væk, hun smilede og så på zofie, ''er det sjovt'' spruet hun da hun jo ikke var særlig god til børn.