Alene... //Amandus//

ted. Werclare Domkirke
Omkring. Ingen lige nu..
Vejr. Regner udenfor
Tid. 20.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://www.republic.co.uk/content/ebiz/republic/invt/82910/82910_lg1.jpg

Rose lod sit hoved gå træt ned mod bænkens, som stod overfor hende, ryglæn og sukkede lavmælt. Hun havde tilbragt de sidste mange par aftener i kirken, men vidste ikke rigtig hvorfor. Det var bare et mere sikkert sted end alle andre steder i byen. Hun lukkede sine øjne og lyttede til den beroligende stilhed som der var og blev siddende som hun gjorde.

Amandus kom stille gåne ude i regnen hans grå t-shirt sad klistert fast til hans overkrop på grundt af regn da han havde gået længe nede i Werclare by men var nu bevægede sig op mod domkriken for at få lidt ror, hans lyse hulle jeans som normalt sad lyst var også klisret ned mod hans ben og hans lilla all star var også gennemblødte det værste var dog hans hår som klistrede sig fat til hans hovde så han var nød til at skubbe pandehåret bagud for ikke at få det i øjne, han sukke lette da han stoppe op foran domkirkens ingang hvorefter han skubbe den tunge dør op og trådte ind hvorefer døren luke med en høj lyd bag ham, han så lidt rundt men trådte så helt ind i kirken hvor han betragte omgivelserne uden at få øje på kvinden.

Rose så hurtigt op da hun kunne høre et højt brag bag sig. Hun gættede sig frem til at det var den store dør. Hun havde fået et mindre chok af det og så hurtigt hen i retningen af døren for at se hvem der havde ødelagt hendes aftenro. Hun blev lidt blegere da hun så at det var en fyr og kunne med lethed mærke at det var en dæmon.. Og dæmoner var jo fjender for engle...

Amandus var dog ikke en helt normal dæmon han var faktisk altid glad og blev kun sur når han var sulten eller i en slåskamp som han dog tit undgik selvom hans evner var stærke var han ikke vild med kamp det lå nok i hans sind efter de mange gange tæv han fik på børnehjemet han kom fra, han vandre stille op af gulvet hvorefter han satte sig ned på første række på en af bænkene imens han så op på loften dog uden at opfange englens duft/lugt.

Roses blik blev på dæmonen og det var sjældent at der var nogen dæmoner som vovede sig ind i kirken for ikke at tale om at komme helt op til alteret og ikke tage notits af hende. Hun bed ned i sin underlæbe og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Han så ikke ud til at opfange hendes duft overhovedet og hun ville vidst heller ikke have at han skulle opfange den. Engle og dæmoner var jo svorne dødsfjender.

Et svagt suk undslap hans læber imens han betragte kirken let uden faktisk at vide hvorfor han var her måske fordi her var ror og så var her tørt i forhold til ham der var fuldstendig gennemblødt af regnvand, han havde enligt ikke noget imod engle og forstod dog heller ikke dem der havde noget imod dem, han snusse lidt i luften men opfange så lugten af en engel hvorefter hanså søgne rundt.

Rose så først nu hvor gennemblødt dæmonen var og kunne så se at han havde opdaget at hun var derinde. Hun kunne se at han begyndte at se rundt og inden at han kunne nå at se hende, gemte hun sig bag bænken og håbede at han ville glemme det som han havde lugtet..

Amandus så i et stykke tid rundt men da han intet ku se sukke han svagt hvorefterhan lage sig ned på bænken altså så hans fødder stak ud over bænken, han betragte loftet let imens han lod sine tanker begynde at køre rundt i hovdet på ham han udstødte så et "aaaaaaatyv"og snøftede let*møg regn*tænkte han kort.

Rose åndede lettet op da hun kunne mærke at dæmonen ikke gjorde noget mere ud af det og lyttede lidt til stilheden som der var der i nogle få øjeblikke i kirken, men farede op da der lød et højt nys som gav ekko. Hendes hjerte hamrede afsted på grund af det chok som hun havde fået og havde fået slået sin ene fod ind i bænken overfor sig og ømmede sig nu højlydt over at hendes fod havde ramt hårdt og den nu gjorde ondt.

Amandus rette sig op da hun nu ku hørre en brokne steme et sted i kirken men fik dog hurtigt øje på den kvindelige engl som stod og brokkede sig over et eller andet han ikke helt havde fanget, han rejste sig så op og vendte sig om mod hende"jeg trode ikke man måtte bande i en kirke"sag han med en rolig dog venlig stemme so ikke viste tegn på ondskab.

Rose så hurtigt over på dæmonen og bed sig i underlæben da hun var opdaget. Hun banede sår'n set ikke og ømmede sig sår'n set bare ".. Jeg bander ikke.." hviskede hun og så væk fra dæmonen og stolede ikke rigtig på ham.

Han trak svagt på skuldrene"okay"svarede han så stille hvorefter han så lidt rundt vis hun vile angribe ku han medlethed forsvinde ind i en skygge og nok også dukke op bag hende men han håbede dog ikke på nogle kamp"bare rolig engel jeg gidder ikke slås"sag han roligt hvorefter han satte sig ned igen på bænken.

Rose så over på dæmonen og vidste jo ikke helt om hun kunne stole på ham "Hvordan kan jeg stole på dit ord, dæmon?" spurgte hun og stollede ikke på dæmoner i det hele taget. Hun betragtede hans bevægelser og blev stående hvor hun var. Selføli ville hun ikke yde vold her i guds hus, så hun havde skam heller ikke planer om at angribe.

Han dreje hovdet let og så over på englen"fordi jeg intet har imod jer engle og ja jeg er ikke en kold person langt fra"sag han stille dog så hun ku høre ham, han lod sin ene hånd kære gennem sit korte sorte hår som var ret ulget og langsomt ved at tøre.

Rose så over på dæmonen og strøg en hånd gennem sit blonde hår "Hmm.." mumlede hun som om at hun tænkte over noget. Hendes flotte isblå øjne blev på ham imens hun langsomt nærmede sig ham.

Han så hende kome nærme men lå dog blot stadig roligt på bænken imens han fulgte hende med øjne, man ku tydligt se at han to det roligt for hans øjne udstråle varme samt humor, han fjerede langsomt sin hånd fra håret imens han betragte engelen let.

Rose gik over til dæmonens side og lændte sig svagt ind over ham og så ned på hans ansigt "Hmmm.." mumlede hun og lød stadig som en der tænkte over et eller andet og så undersøgende ned på hans ansigt.

Amandus så lidt undrene op på hende da hun lænede sig hen over ham for at se hans ansigtig*hmØtænkte han kort men sendte hende dog så et lille smil"Amandus er navnet og du er?"sag han roligt imens han så op på hende, han vrkede ikke bange eller utryg næ han virkede faktisk ret munter og rolig men det lå i ham.

Rose blev ved med at se ned på dæmonen.. Amandus? Hun rejste sig dog op i en ret og lige stilling igen "Rose.." sagde hun lavmælt og så sig lidt omkring og så derefter tilbage på Amandus.

Han satte sig dog op da hun ikke længre stod hen over ham, han smilde svagt og betragte hende let"hm"mumlede han så da han ikke vidste hvad hun nu ku finde på, han kløede sig let i håret.

Rose så på Amandus' ansigt og bed ned i sin underlæbe "Hmm.." mumlede hun og grinte derefter lavmælt over at de ikke kunne finde nogen ord.

Han lage hovdet let på skrå"nå men jeg må vel heller forlade kirken"sag han så hvorefter han gjorde mine til at rejse sig op, han lod sin håndt køre gennem sit hår imenshan så af ventne på hende med et roligt bilk og et smil på læben.

Rose så på Amandus og rystede hurtigt på hovedet "Nej, det behøver du ikke" sagde hun hurtigt og ville da ikke have at han gik. Hun bed ned i sin underlæbe og så på ham og ville gerne have at han blev..

Han løftede det øjnbrn men smillede så stort"javel frøken"sag han blidt og klappe let på pladsen ved siden af ham"vil du ikke side den"spurgt han roligt og betragte hende klet med hans smukke øjne som var fuld af varme han var ikke normal det ku tydligt mærkes på ham.

Rose så på Amandus og så på den plads ved siden af ham og derefter tilbage ind i hans øjne og var helt overrasket hvor varme de så ud. Dæmoner plejede aldrig at se varmt på hende. Hun satte sig langsomt ned og forventede stadig at der ville ske et eller andet hvert øjeblik det skulle være.