stilhed?# Nicholas

tid# irl
sted# legepladsen i sheria by
omgivelser# et gyngestativ med to de to lidt gamle gynger, den lille rutsjebane samt den rimlig store sandkasse og så en bænk
vejr# mørkt og stjerneklart men luften er kold
tøj# en sort læderjakke som går hende til lidt over navlen, et par sorte lædehansker med nitter samt et par lange strame sorte jeans og et par sorte all stars med nitter samt øreringe i begge øre

legepladsen var forladt da det nu var farligt at opholde sig ude på grund af nattens væsner så nu gyngede de to gynger let da en kold vind tog fat i dem det gav så en knagne lyd som godt ku lyde som noget fra en gysserfilm, det eneste lys der var kom fra en lygtepæl som stod ved siden af bænken som normalt var fyldt med voksne der holdt øje med deres børn men nu var den tom eller næsten en avis lå på bænkens hårde træ fordi ejern nok havde glemt den, stilheden blev dog brudt da en høj tynd kvinde kom gåne ned af sien der førte hen til legepladsen hvorfor hun gik her vidste hun dog ikke men hun regnede med at få lidt mad men sukkede da der var tomt, hun vandre hen over græsset hen mod gyngerne hvor hun satte sig ned på den ene imens hun stirrede ud i den tomme luftl, hun var ikke normal det ku tydligt ses på hendes røde hår med de sorte striper og så var hendes øjne også krystal blå, hendes mascara var tværet led ud så hun havde en slags rende under øjne, kvinden hed May og var vampyr det ku dog tydligt ses på hendes belge hud samt at hendes brystkasse ikke bevægede sig og at hun ikke blinkede med øjne på noget som helst tidspunkt, hvorfor hun sad her og stirrede ud i luften vidste hun ikke men hun håbede dog på lidt selvskab.

Nicholas kom lydløst gående gennem gaderne i gadelygternes skær, som fik hans blege hud til at glimte ganske lidt, som stod i kontrast til hans sorte jakke og tætsiddende jeans. Samt hans skriggrønne sneakers han bare elskede overalt på jorden. Efter Neo. Han smilede ganske let ved tanken om den dejlige dreng.. Nicholas så op, han var nået til legepladsen, sjovt han aldrig havde været her før. Han så ned på lågen, lagde hånden på, overvejede at gå derind. Han skulle lige til at åbne da han fik duften af et andet væsen.. En.. Vampyr. Det forklarede også hvorfor han ikke havde mærket væsnet noget tidligere. Nicholas så op igen, og mødte et isblåt blik.

//Undksyld tiden og at jeg måske liige bestemmer lidt over din karakters handling, men det var den bedste jeg kunne finde på :D.//

May sukkede stille ikke fordi hun var tridst men heller ikke af glæde men blot for ingenting, hun gyngede let men dog så man næsten ikke ku se det men stoppede dog da hun fik en fært af et væsen*vampyr*tænkte´hun hvorefter hun så rundt men fik dog hurtigt øje på den unge mandlige vampyr ved lågen, hun batragte ham let"godaften"sag hun roligt men dog var der en kølig klang i hendes stemme, viden tog fat i hendes korte hår og fik det til at blæse svagt så det gled ned foran hendes øjne, hun skubbe det dog hurtigt væk med en irteret hånd bevægelse.

//det er okay;)//

Nicholas åbnede lågen da deres blikke mødtes. "Godaften." Gentog han uden nogen form for følelse. Hvis hun kunne spille kold, kunne han satme også. Han slog med hovedet for at få sit pandehår fra ansigtet. han kiggede på den unge kvinde, betragtede hende køligt dog med en en åben interesse.

May betragte ham nøje før hun gyngede lidt fram og tilbage "hvem er du så?"spurgte hun nysgerrigt dog stadiglidt køligt da det lå til hende, hun så igen på ham og lage hovdet let på skrå"bare tag den anden gynge"tilføj hun så et stykke tid efter og stoppedemed at gynge igen, hun udstødte dog et suk til som næsten var blevet en vane for hende efter at hun lev forvandlet til vampyr for 4 år sidem.

Nicholas smilede ganske køligt og satte sig ned ved siden af pigen. "Well.. Jeg er en dreng, bor i en forbandet nedern skov langt ude i in the middle of nowhere. Jeg elsker juice, hader edderkopper. Dte er vel mig." Sagde han lettere ironisk, da dte der spørgsmål; Hvem er du. ikke var en af hans yndlinger ever. "Og du?" Spurgte han så og satte af med foden så han gynge en ganske lille smule.

Hun betragte ham let før et lille koldt smil kom fram på hendes smale læbe"jeg mente nu blodt dit nan men takl"svarede hun og rystede let på hovdet før hun satte af med foden så hun gyngede lidt igen"hvem jeg er+"sag hun så spørgne" May Noid"svarede hun og så hen på ham igen.

Nicholas smilede ganske let da han godt vidste hvad hun havde ment. "Jeg ved godt hvad jeg mente. Jeg hedder Nicholas Jason." Sagde han og undlod hans mellemnavn, Frank lød bare... Ader. "Rart at møde dig May." Sagde han automatisk og smilede høfligt uden rigtigt at se på hende.

Hun nikkede svagt"godt"svarede hun kort og så igen ud i den tomme luft man sku næsen tro hun ku se ind i fremtiden men det ku hun dog ikke hun kendte ikke engang sin evne"rart at møde dig Nicholas"svarede hun så med en svag høfflig stemme som dog stadig var kold.