Stranden... igen - Jameelah

"Det er da en speciel dag lige meget hvad" blev hun lettere hårdnakket ved. Det var jo en speciel dag! Man blev ældre, det var jo fantastisk. Specielt når man ikke kunne blive ældre. Så ville man gerne være menneske. De fleste ville nok gerne have hendes evige liv, men det ville hun ikke selv. Ikke altid.
"Virkelig? Jeg troede du var 17 eller 18" indrømmede hun og lo blidt. Så hun var et år yngre end hende selv. Men det gjorde ikke så meget. Alder betød meget lidt for væsner.. Igen lod hun sine øjne glide over Nickies krop. Smilede lidt over synet. Ikke hånligt, men beundrende. "Selvfølgelig" sagde hun let.
Hun nikkede og øjnene lyste nærmest som julelys. "Ja, det vil jeg gerne" svarede hun. Et sug løb kort gennem hendes mave.

Nickie lyttede til det hårdnakkede tonefald og beslyttede at klappe kaje, hun ville helst ikke diskutere med den smukke pige. Hun havde vel ikke noget imod at blive ældre, ikke endnu i hvertfald.. Hendes far snakkede tit om hvor årene blev af, og de ting man drømte om forsvandt med tiden. Hun smilede lidt til hende og rinede muntert "det ved jeg godt.. mange forveksler mig med folk der er meget ældre" sagde hun og kløede sig bare lidt på kinden.
Nickie lænede sin ene hånd på sin hofte, og betragtede Jamees ansigtsudtryk for at bedømme hvad hun tænkte. Hun smilede lidt da hun lyste op og nikkede "okay" sagde hun og vendte om, og begyndte at gp. Hun ventede dog på hende.

Jameelah smilede skævt. "Du kunne også nemt gå for at være en der var to år ældre" indrømmede hun. Faktisk havde hun troet at hun var på alder med hende selv. Det var helt sikkert det at Nickie var så moden, der havde haft indfyldelse på hvor gammel hun havde virket på hende.
Hun smilte og gik efter hende..

//Logger nu.. Skrives ^^//

Nickie så på hende og smilede muntert "jeg ved det godt, jeg går også tit på Reggie og... den anden der, det er interessant at være der.." sagde hun og grublede lidt over det. "Mm.. men jeg har en masse skole så det er ikke så tit jeg har tid til det" indrømmede hun så.
Hun greb hendes hånd, da hun ikke syntedes det gik hurtigt nok. Hun var glad for at hun havde mødt hende, mest af alt fordi der var den der utroligt behagelige ro over hende, og så selvfølgelig fordi hun godt kunne lide hende.
Hun så sig ldit om, og der gik ikke meget tid før hun kunne trække hende med op af havegangen til sit hus.
Hun fandt sine nøgler og åbnede døren "værsegod... kom indenfor" sagde hun og trådte indenfor og slap hendes hånd.

Jameelah spærrede overrasket øjnene op. "Mener du Petronia? Der arbejder jeg" lo hun, men det var en lettere nervøs latter. Nickie havde ret. Der var ret interessant, men menneskene burde holde sig langt væk derfra. Hvis de først gik derfra med en vampyr eller dæmon, så så man dem næsten aldrig igen. "Går du i skole i Sheria?" spurgte hun venligt.
Hun smilede, da Nickie greb hendes hånd. Det kildede lidt i maven. Hun gav forsigtigt, hendes hånd et klem. Hun var glad, for at have mødt Nickie. Kunne ikke helt forklare hvorfor, men det var hun. Der var et eller andet over hende, som fascinerede Jameelah.
Bed sig svagt i underlæben, da de nåede til huset og Nickie slap hendes hånd. Hun trådte indenfor efter hende og lukkede forsigtigt døren efter sig.

Nickie så på hende og nikkede "sejt.. jeg kommer der bare ikke så tit for der skulle være mange.." hun stoppede sin talestrøm, tænk hvis Jamee ikke kendte til væsner? Hun tog en dyb indånding, og lyttede til hendes latter, den lød dog ikke som om den var helt oprigtig.
Hun nikkede stille "jeg går på Sherias gymnasie.. 1.q" fortalte hun og så på hende med et lille smil.
Nickie opfangede godt det lille klem, og smilede lidt af det. Hun trådte sine sko af indenfor og så kort lidt rundt "som du ved er min far desværre ikke hjemme" sagde hun, og så lidt ind i stuen "hvor bor du egentlig?" spurgte hun nysgerrigt og så på hende.

Jameelah trak på skulderne. "Jeg arbejder der kun fordi det giver gode penge, men jeg ville hellere bruge min rigtige uddannelse.. Desuden er der skummelt der" indrømmede hun og gøs kort. Vidste ikke om Nickie kendte til væsnerne og det ville nok. Hun regnede med at hun ikke gjorde. Det gjorde de fleste mennesker ikke, så hvorfor skulle Nickie så gøre det? "Fedt" sagde hun med et smil.
Hun tog sine sko af og nikkede. Ville ikke snakke mere om det, for det virkede ikke som om hun ville snakke om det. Men det forstod hun ogdt. Derfor smilede hun blidt, da hun skiftede emne. "Jeg bor i La Sunisha by" svarede hun.

Nickie smilede til hende, og nikkede "du har ret, der er lidt skummelt" sagde hun og kløede sig lidt i det brune lange hår, og så på hendes ansigt. Hun nikkede langsomt, fedt? Hun bed sig lidt i læben, der var en del mobning i den klasse og årgang hun gik på. Hun greb igen Jamees hånd, og trak hende med sig ind i stuen.
"Nice.. hvorhenne?" spurgte hun, så boede de jo i samme by, dog kunne hun jo sagtens bo i udkanten og så blev der pludselig langt..
Hun slap stille hendes hånd igen og satte sig på sofaen og betragtede den rødhårede pige.
Hun var virkelig køn, det måtte Nickie indrømme.

Jameelah smilede til hende og nikkede kort. "De blege, smukke personer der kommer der skræmmer mig lidt" indrømmede hun og helt automatisk lod hun sin hånd kærtegne de tre vampyrbid på højre side af hlsen. Nickie kunne ikke se dem, da de var skjult af hendes hår. Desuden var de også næsten usynlige mod hendes hud. Men de beskyttede hende nærmest mod de andre vampyre, der kom på Petronia. De troede jo hun 'tilhørte' en anden vampyr. Hun duftede vist lidt af den vampyr, som havde bidt hende.
Klemte blidt hendes hånd, da Nickie tog den igen og fuldte med hende ind i stuen. "Inde i selve byen.. Bor i et ret moderne, hvidt højhus af en art" forklarede hun. Hun kunne godt lide at bo der, fordi der var lyst. Og så lå det tæt på byen, hvor der var gang i den.
Hun satte sig ved siden af hende i sofaen og betragtede hende. Hun var virkelig køn, ville hun gerne indrømme.

Nickie betragtede hende lidt, og rynkede stille sine øjenbryn. Blege smukke personer? Vampyrer? Nickie havde aldrig mødt en før, og hun var ikke vild med tanken om måske at kunne møde en en dag. "Mm.. forstår jeg godt" sagde hun så stille.
Hun mærkede godt det lille klem før hun slap Jamees hånd igen og smilede varmt til hende. Hun kunne godt lide at hun klemte hendes hånd hver gang hun greb den. Hun så lidt på hendes ansigt "okay, så midt i byen.." gentog hun stille for sig selv. "Det må være fedt.. så er du tæt på alting" sagde hin og smilede muntert til hende.
Hun lod hende sætte sig, og overvejede lidt om hun burde rykke sig lidt så hun fik mere plads eller om hun skulle gøre det modsatte? Aj hun blev bare siddene.

Jameelah lagde mærke til at Nickie rynkede sine øjenbryn. "Hvad er det?" spurgte hun en smule nervøst, for hun håbede ikke at hendes beskrivelse havde fået nogle klokker til at ringe hos hende. Måske kendte hun faktisk til væsnerne? Hun håbede det ikke, selvom det kunne være brugbart at kende forskel på dem. Så endte man tit ikke død.
Hun gengældte det varme smil og bed sig forsigtigt i underlæben. Hun kunne godt lide at Nickie greb hendes hånd. Det fik det til at boble i hende. En uvant fornemmelse, som hun ikke kendte. "Ja, det er meget dejligt, men et stykke fra mit arbejde" påpegede hun og smilede engleblidt. Et smil, der kunne smelte hvem som helst.
Hun drejede sig lidt, så hun sad skråt og bedre kunne se på Nickie.

Nickie så på hende og smilede let og rystede på hovedet "nej der var ikke noget.." sagde han stille, og trak sine ben op til sig, og lagde sine hænder på sine knæ, og lyttede til Jamees rare stemme. Hun lænede sin nakke tilbage på ryglænet, og så på hendes smil. Hun rødmede svagt og så lidt op i loftet "Hvor arbejder du?..og hvad arbejder du med?" spurgte hun nysgerrigt og så på hende igen.
Hun slap sine ben og lod dem glide ned fra sofaen igen, og vendte sig lidt så hun kunne se hende ordentligt.
Hendes blik gled kort ned i sofaen igen, og derefter op på hendes ansigt.
Nickie så lidt på hendes underlæbe som hun havde bidt i et par minutter før, og sank en klump i halsen før hun var nødt til at se på hendes blå øjne igen.

Jameelah smilede og nikkede. Valgte at droppe emnet igen, for det virkede ikke som om hun ville snakke om det. Selvfølgelig kunne det også være at der slet ikke var noget galt eller noget at snakke om. "Jeg arbejder, som bartender på Petronia, men er faktisk uddannet fotograf og stylist" indrømmede hun med et skævt smil. Desværre, havde hun ikke kunne få særlig meget arbejde og havde derfor droppet det. Men hun ville helt vildt gerne arbejde med det. "Hvad vil du gerne uddannes til?" spurgte hun nysgerrigt.
Da hun så Nickies blik gled, fjernede hendes sig også fra hendes øjne til munden. Smilede svagt og så så hende i øjnene igen.

Nickie så på hende og smilte varmt til hende, og lyttede nysgerrigt. "Fotograf?" sagde hun, for det bed hun jo automatisk mærke i, da det var en af hendes egne interesser også. "Hvad fotograferer du så?" spurgte hun, for hun kunne ikke forestille sig at det var fulde mennesker på petronia der blev fotograferet. Hun rødmede lidt da hun jo allerede havde siddet og ævlet løs, om fotografier, og hvad Jamee fotograferede "jeg vil gerne være.. øhm fotograf" sagde hun og smilede lidt genert.
Hun så lidt på de blå ø'jne, og syntedes det var sjovt Jamee kunne lide at tage billeder også, det med stylist var hun nok selv ikke så god til, det mente hun i hvertfald ikke, hun kunne lige akkurat sætte sit hår op i en hestehale, men når det kom til andre vilde ting, som krøller og sådan noget kunne hun overhovedet ikke finde ud af det.

Jameelah nikkede og smilede varmt tilbage til hende. Tænkte sig lidt om. Faktis var det jo et stykke tid siden hun havde fotograferet, men hun elskede det stadig. "Jeg er vild med at fotografere mennesker" indrømmede hun og lagde ikke mærke til sit ordvalg. Mennesker. "Og så solop- og nedgange, og naturen.. Jeg fotografere hvad jeg kan og mener kan blive et godt billede" svarede hun så. Det kun at fotografere bestemte ting var ikke lige hende. Skulle hun måske bruge resten af sin evighed på at fotografere blomster? Nej tak! At variere det lidt var meget bedre.
"Spændende! Tager du tit billeder?" spurgte hun nysgerrigt og smilede opmuntrende til hende, pga af Nickies lidt genert smil. Lagde en hånd på hendes lår nede ved knæet og klemte det blidt. Som for at vise, hun ikke behøvede være genert.