på stranden efter en dag på arbejdet - Jameelah

Selv om det var begynd at blive koldere og koldere om dagen, så havde det var en ret så varm dag med blå himmel og det hele. og det havde endelig været som en god sommer dag igen, og selv om det var ved at blive mørkt og koldere i vejret. så havde den 21år unge menneske Valentin besluttet sig en hel dag efter arbejde, at tage ned på stranden og tage sig en svømmetur. han gik bare ned af stranden til sit ynglings sted, ved nogle kæmpe store sten hvor det var dækket for vinden. han lag sin taske fra sig og tog sine t-shirt og sko af, han arbejde jo som svømmelære og havde stadig sine svømmebukser på. som gik ned til knæene og var sorte, dog havde de et rød snor i. han så sig kort omkring mens han tømte sine lommer, for sin mobil og sine nøgler til sin lejlighed. da han var færdig med det gik han bare ned mod vandet, og videre ud til det gik ham op til navlen inden han begynde svømme rundt.

Selvom det var begyndt at blive koldere og koldere, så havde det faktisk været utrolig varmt den dag. Det var dejligt til en forandring. Specielt hvis man var engel og hed Jameelah. Vinter og koldt vejr, var ikke lige hendes kop the. Måske var det fint flyvevejr, men det var bidende koldt, når man ikke kunne flyve med jakke. Det gad hun ikke, da det var for besværligt.
Men den dag havde det været utrolig varmt og dejligt. Derfor havde hun besluttet sig for at tage derned, for nu kunne der ikke være så mange mennesker. Ikke at hun ikke kunne lide mennesker, men hun brød sig ikke om at folk kiggede på hende, når hun kun havde bikini på. Hun følte sig helt nøgen. Godt nok var hun det ikke, men alligevel.
Hun bed sig svagt i underlæben og kørte en hånd gennem det mørkerøde, lange, bølgede hår og gik ned mod vandkanten. Det eneste hun havde med sig var et håndklæde og det tøj hun havde på. Et har lårkorte denim short og en hvid, oversize trøje. Indenunder en lille, sort bikini.
Hun lagde håndklædet fra sig i sandet og fik hurtigt taget sin trøje og short af.

Vandet eller havet var ret så lunt, det var ikke koldt og det var heller ikke ikke vildt skønt. dog var det nok lunt til at man kunne holde det ud, men det blev mere varmt jo længere tid man var der nede. han bevægede sig bare frem og tilbage i vandet, og dykkede nogle gange for at se hvis han kunne holde vejret i længere tid. dog blev det for kedeligt til sidst, og han lag sig bare på ryggen og flød lidt omkring. der begynde at blive stille på stranden, og de fleste mennesker var på vej hjem og det var ret så dejligt. man kunne næsten kun høre lyden af vandet når det slog mod stenene, som lå let omkring på stranden og i vandet. han vende sit blik mod stranden da han hørte nået, og fik øje på en lidt yngre kvinde - han var dog ikke sikker på om hun var smuk, da han ikke rigtigt kunne se hendes ansigt. dog fik hendes hår hans opmærksomhed, det havde jo en flot farve og så endda ret så smukt ud i hans øjne.

En smule længselsfuldt så hun op mod himlen. Det var perfekt vejr til at flyve i, men hendes vinger havde det ikke særlig godt, så hun måtte vente i et par dage. Egentlig gjorde det hende heller ikke noget. Nogle gange var det dejligt med en lille pause, men alligevel. Som engel var hun jo født til at flyve.. Eller noget i den stil. Men lige meget hvad så måtte hun bare vente. Sådan var det.
Hun sukkede og smilede så svagt engle blidt. Et smil der kunne smelte hvem som helst, men hun regnede ikke med at de rvar nogen i nærheden som så det.
Bare for at tjekke om der var andre, så hun ud på vandet. Fik et lille chok, men smilede så. Der lå en og flød derude. Vidst nok en dreng, så vidt hun kunne se, men selvfølgelig kunne hun tage fejl.
Smilede til ham og vinkede svagt.

Vandet lavede ringe omkring hans fødder når han bevægede dem for ikke bare ligge stille, og han havde heller ikke lyst til at flyde mod stranden eller ud midt på havet. han smilte bare venligt til hende, da han ikke var sikker på at hun så det. dog blev hans blik underligt i det over at hun vinkede sådan til ham - kende han hende? det var han ikke helt sikker på, og hvis han gjorde kunne han bestemt ikke huske hende. måske var det en dag hvor han havde fået lidt for meget at drikke.. nej han var sikker på at han aldrig havde mødt hende før, og derfor undrede hendes vink ham lidt mere *skøre tøs* tænkte han og vende bare sit blik væk fra hende, da han ikke var sikker på om hun var sindesyg eller hvad der var med hende.

Selv på afstand kunne hun se hans smil. Det fik hende til at smile lidt mere. men da hun så hans underlig blik, forsvandt det lidt efter lidt til det til sidst ikke var der mere. Ret usædvanligt for hende, som næsten altid smilede bare lidt. Hvorfor havde han kigget sådan på hende? Hun havde jo bare været venlig og hilst på ham ved at vinke, derfor sårede det hende lidt at han så sådan på hende.
Lidt såret, rystede på hovedet. En lidt kraftig vind rørte pludselig på sig, men hurtigt opdagede hun hvad hun lavede. Kontrollerede sine følelser og vinden forsvandt igen. Hun måtte passe på med ikke at lade sine følelser styre sin evne. Det ente aldrig godt.
Hun skubbede tankerne væk og glemte at hun følte sig såret. Gik ud i vandet og hoppede så elegant i. Måske var vinden hendes rette element, men vand var også en af hendes yndlings.

Han havde altid haft det med at dømme folk inden han lærte dem at kende, og det var nok også lidt forkert nogle gange dog var det sådan han var. og det var nok også derfor han altid ende med den forkerte pige ved sin side, som så utrolig smuk ud dog var som en heks. dog var det ikke nået han havde tænkt sig at gå rundt og undskylde for, hvis folk søgte efter en undskyldning når han dømte dem. og han havde bestemt dømt hende som en af de der skøre piger, som endelig burde ligge på den lukkede låst fast til en seng. han rejste sig op der hvor han stod, og kørtre en hånd igennem det våde hår så det ikke kom til at ligge dumt i hans ansigt. hans blik gled dog over på hende igen da han hørte det plask der kom når hun hoppede ned i vandet, han så længe på hende inden han vende sit blik væk. og lod sin ene våde hånd glide op i nakken og klø ham lidt der, han havde mærket vinden bare sådan en smugle dog var det vel normalt at der kom en vind her og der.

Efter et stykke tid kom hun op til overflade igen. Håret klistrede sig til hendes ansigt, men det fik hende ikke til at se grim eller noget ud. Hun havde på fornemmelsen at det var umuligt for en engel, eller bare andre væsner, at se grimme ud. Det lå vist ikke til dem. I hvert fald ikke, hvad hun kunne se. Alle væsnerne som hun havde mødt var smukke. Sådan var de sikkert bare. Det gjorde heller ikke hende noget.
Hun rystede sit hår lidt, uden det sprøjtede særlig meget. Rodede lidt i det, så det blev lidt pænere efter hendes mening. Nu klistrede det sig da ikke ind til hendes kønne ansigt. Hun vendte hovedet og så på drengen. Prøvede at få øjenkontakt, men han kiggede væk.
"Tror du jeg er sindsyg?" spurgte hun med sin engle blide stemme og et lille smil på de rosa læber.

Hans blik så bare væk fra hende da han ikke havde lyst til at se på hende, også risikere at hun prøvede på nået som han ikke havde lyst til. selv om hun var ret så køn så havde han ikke lyst til at risikere nået med en sindesyg tøs, da han virkelig hadet folk som bare ville havde den store opmærksomhed. hans blik røg dog hurtigt over på hende igen da han hørte hvad hun sagde og hævede det ene øjebryn "hvorfor tror du dog det?" spurgte han om med sin flotte mandelige stemme, inden han begynde at begive sig op mod stranden og kløet sig lidt mere i nakken imens

Hun smilede svagt, da hun hørte hans stemme. Den lød rar og var ret så mandlig. Lige som den skulle være efter hendes mening. Og så klædte den ham også. Men hun forstod ikke hvorfor han virkede så fjendtlig overfor hende. Måske troede han hun var sindsyg. Eller msåke troede han at hun bare generelt var underlig. Okay, hun var måske ikke menneskelig, men da bestemt mere normal end de fleste væsner.
"Du så på mig med et underlig blik" forklarede hun og man kunne tydeligt høre i hendes blide, feminine stemme at det havde såret hende lidt. "Undskyld, jeg kan have fortolket det på en forkert måde.. Men har jeg gjort noget?" spurgte hun. Måske havde hun stødt ham på en eller anden måde.