The Cafetrip //Stacia//

Tid: 14:30
Sted: I en café i Wereclare By.
Omgivelser: En masse mennesker i den overfylde Café.
Vejr: lidt kolde briser engang imellem, ellers varmt vejr, og overskyet.

Zack sad på en ret overfyldt café i Wereclare, det var en varm sommerdag på en Café og drak kaffe mens han læste i en avis.
Zack læste om hvad der var sket i verden her på det sidste, og almindelige artikler, som om han ledte efter noget bestemt i avisen men ikke fandt det.
Zack sukkede og lagde avisen på bordet og tog en tår af sin kaffe og bestilte et stykke chokolade kage mere, han havde nemlig allerede spist et stykke, Zack kunne godt lide kage.
Zack så omkring sig, og tænkte først nu over hvor overfyldt café'en var, det eneste sted der rigtigt var plads var ved hans bord, som var et lille café bord ligesom alle de andre.

Sjovt nok, var det lige præcis Stacia's yndlingscafé. Hun trådte ind og kiggede rundt. *Pis!* tænkte hun for sig selv. Hun kiggede rundt, var der ikke nogen hun kunne sidde ved? Måske få lidt nye venner på den måde. Og dér så hun ham. En smuk muskuløs herre, der så ud til at være omkring tyve år gammel. Han var helt sikkert yngre, da hun efter erfaring havde fundet ud af det mest var folk på en 15-20 år der rendte rundt i byen. Selv var hun jo 23, så hun var lidt af et udskud på de punkter.
Hun gik langsomt derhen, og hendes gyldenbrune stiletter klikkede mod jorden. Hendes hår hang glat og fint ned af hendes barm, og fik hende til at se mere kvindelig ud. "Må jeg sidde her?" spurgte hun med et svagt smil printet på de røde læber. Hun rettede lidt på de lyserøde solbriller, og bed sig let på indersiden af læben.

Zack kiggede op på damen og ville egentligt have sagt nej, men han fløjtede indvendigt da han så damen, hun VAR lækker, selvfølgeligt måtte hun sidde ved hans bord.
"Hvorfor skulle du ikke måtte det, der er altid plads til en mere, slå dig ned." sagde Zack og smilede til hende, Zack fik sit stykke kage af tjeneren, som igen var på vej væk.
"Må jeg byde på noget?" spurgte Zack, pigen vis navn han ikke engang kendte endnu faktisk.
Zack rakte hånden frem mod hende og skyndte sig at præsentere sig "Jeg hedder forresten Zack Jameston." sagde Zack, da han ikke så godt kunne præsentere sig under andre navne, end hvad han jo nu hed.

"Stacia LaCora." smilede hun, og tog mandens hånd. Hendes feminime, kvindelige fingre havde et fast håndtryk, og hun rystede kort hans hånd. Den var rar. Varm og blød. Hun satte sig ned foran ham. "Nej tak, jeg betaler selv." Hun smilede forførerisk. Eller, det gjorde hun faktisk ikke. Hun smilede bare, men der var altid et eller andet sexet over det. Zack. Hun smilede ved tanken om det navn. Mon ikke det bare var en forkortelse af hans navn? Zachory. Zackarias. Det kunne være en forkortelse for alt.
Hendes fine lyse negle skinnede mod den solbrune hud, da hun havde lagt en hånd mod sin kind. Altid sad hun på den måde når hun skulle lære folk at kende. Det var bare et eller andet hun havde. Hun havde en rød jakke på, med en masse lapper i lyserød, brun og sommetider var der en lap med en blomst på.Jakken var åben. Inden under havde hun en lyserød trøje på, med et lidt flippet mønster. Det virkede sådan lidt hippieagtigt. Hun havde et par brune ruskindsbukser på, og de blev holdt fast af et bælte, med et stort bæltespænde. Det var rundt, og i midten af det var der et kors.
Hun lænede sig tilbage, og smilede. Hvordan startede man en samtale med en man bare havde sat sig ved?

Zack smilede tilbage til pigen, som han nu havde fundet ud af hed Stacia, det var et pænt navn, måske var det bare et kælenavn?
Zack gik igang med at spise sin kage, med den tilhørende gaffel og forsøgte at spise pænt, hvilket også gik meget fint.
Zack kiggede på Stacia og spurgte "Ved du om der er nogen gode ejendomsmæglere i Wereclare?" spurgte Zack bare for at starte en samtale, hun virkede nemlig til at være en af dem som også havde penge, hun virkede da i hvert faldet ikke fattig, og det hun sagde med selv og betale indikerede jo også hun havde penge.
Zack kiggede et øjeblik på hende og bestemte hun kunne være alt fra 18-24 år gammel, skulle han skyde på en alder ville han dog højt sansyneligt have sagt 21 år gammel.
Zack var selv 18 men kunne godt gå for at være 19-20 år gammel, også når man tænkte på hans måde at opføre sig på, han havde prøvet så meget og havde allerede løbet hornene af sig, han havde ikke trangen til at feste og spille smart hele tiden.

Stacia smilede. "Nej, jeg er ikke sikker.. Jeg fik det hus jeg bor i, af min kusine, Klara." Hun kiggede på denne Zack der sad foran sig. Han så godt ud, men han var sikkert for ung til hende. "Men jeg har hørt der ligger et godt et rundt om hjørnet." Inden i var der en stemme der sagde hun skulle lade være med at snakke med ham, men hun ville gerne, da han virkede ret charmerende. Hun krydsede benene under bordet, og lagde albuerne mod den kolde glasplade. Hendes brune øjne søgte langsomt rundt i cafeen, og derefter mod en muskuløse herre der sad foran hende.

Zack nikkede smilende, denne Stacia måtte være fra en rig familie, siden de havde råd til at give hinanden huse som gaver, det havde Zacks familie aldrig nogensinde haft råd til, men Zack havde det nu, efter han havde fået dette lidt.. Speciale job, som dusørjæger, og leder af Chasseur hvilket ville sige han var den med pengene og praktisk talt også den dusørjæger der bestemte mest i hele verden, altså han var dusørjægernes leder.
Zack smilede til Stacia og sagde "Okay, det er bare fordi jeg overvejer at købe nyt hus, hvilket du nok allerede har opdaget, ellers skulle jeg jo ikke bruge en ejendomsmægler.".

Hun kunne nærmest fornemme hvad han tænkte, og hun var ikke fra nogen velhavende familie. De var nærmere fattige. Huset havde hun fået af Klara, da Klara havde syntes det var for stort, og at hun gerne ville have den lille toværelseslejlighed som Stacia havde ejet inde i La Sunisha. Hun smilede svagt ved hans kommentar. "Nå, okay, bor du da ikke her i byen?" grinede hun venligt. Hun lænede sig lidt frem, så den tydelige kavalergang blev endnu tydeligere. "Uhm, undskyld, tjener?" spurgte hun efter en ung kvinde, med blond hår, røde læber og meget blå øjne.
Kvinden vendte sig om. "Ja?" vrissede hun. "Kan jeg få en coca cola, og en frikadellesandwich?" spurgte Stacia venligt. "Den er på vej!" vrissede den unge kvinde. "Sikke et humør." sagde Stacia til Zack der sad overfor hende.

"Jo jo da, jeg bor nede på havnen, jeg har fået et parkhus ombygget til en lejlighed, to etager." sagde Zack med et smil og kiggede på hende og et øjeblik på hendes kavalergang, men han kiggede igen væk endnu engang fløjtede han indvendigt.
Zack smilede til Stacia og sagde "Øjeblik!", og gik op til baren, han sagde noget til bartenderen som gik ud bagi og hentede en voksen mand i fine bukser og hvid skjorte Zack bankede i barbordet og sagde noget til manden, som Stacia ikke ville kunne høre.
Zack gik ned og satte sig igen, da manden i det fine tøj kom ned med to coca cola'er og en frikadelle sandwich, han stillede en Cola foran Stacia sammen med frikadelle sandwichen og den anden Cola foran Zack og sagde i en meget undskyldene tone, mens han kiggede på Stacia "Det er på husets regning, pga. den måde vores medarbejder servicerede dem på." Zack virkede mere tilfreds nu og smilede skævt til Stacia.

Stacia blev lidt overrasket over Zack bare gik. Uhøflig? Nay, det virkede ikke sådan. Hun kiggede efter ham, og da han kom ned og sidde ved ham igen, blev hun lidt overrasket over den velklædte mand. "Wauw, tak." smilede Stacia venligt, og kiggede på Zack, med et blik der nærmest spurgte 'Hvordan kan du det?' men derefter et svagt flirtende blink. Hun åbnede sandwichen, og tog de tynde frikadelleskiver ud. Rødkålen, salaten og smøret lod hun ligge. "Det ville være lidt underligt at sige 'Jeg vil gerne have en frikadellesandwich... uden frikadelle'" forklarede Stacia sig, og lukkede det lækre stykke brød.
Hun løftede sandwichen op til de røde læber, og tog en lille bid af den.

Zack smilede skævt til Stacia da hun kiggede på ham med en spørgende mine "Man har vel sine forbindelser..." sagde Zack, og lo.
"Det ved jeg intet om, jeg har ikke prøvet det.. Men det ville være lidt ligesom at sige en whopper uden whopper i.".
Zack spiste resten af sin kage og kiggede op på tjeneren og gjorde tegn til tjeneren skulle komme, tjeneren kom ned og stillede sig ved bordet, Zack kiggede hurtigt på klokken og sagde så "En kop kaffe mere, tak."

Stacia smilede. Hun løftede colaen op til de fyldige læber, og tog en lidt stor slurk af det. Hun elskede cola fra caféer, det var iskoldt, og det smagte supergodt! Hendes bløde fingre gled langsomt henover det duggede glas, men så stillede hun det fra sig igen. Hendes bløde stemme spurgte i et venligt tonefald: "Hvaeeh.. Hvad laver sår'n en ung fyr som dig i fritiden?" Hun gad ikke spørge til hans arbejde, da det sikkert var et eller andet uinteressant som chef for et eller andet firma, eller student.
Hun fugtede kort sin læber, og tog endnu en bid af det bløde brød, hvor salaten gav efter med et knas. Hun var ikke vegetar, hun brød sig bare ikke om frikadeller.

Zack fik sin kaffe og tog en tår, men brændte overlæben en smule da kaffen var skoldhed, det var tydeligt på Zack at han havde brændt sig selvom han ikke sagde noget.
"Alt der kan betragtes som værende voldeligt, af en ung, køn dame som dig." sagde Zack og lo.
"Hvad laver du da selv i din fritid?" spurgte Zack.

Hun grinede lidt af hans ansigtsudtryk, da han brændte sig, men holdte inde da han begyndte at tale. "Nå da," sagde hun. Hun bed igen af det varme brød, for så at tygge på det. "Det lyder ikke helt lovligt," Hun smilede, for så at synke. "Er du en af de der..." Hun holdte en pause, for at tænke det hele igennem. "En af de der gangstere?" sagde hun, og lo lidt af sin egen joke.
"Mig? Ikke rigtigt noget spndende." Hun tog endnu en bid, sank den hurtigt, for at fortsætte. "Jeg danser lidt, men det er bare sådan for sjov. Men jeg går til sang, og så elsker jeg at undersøge internettet," Hun var ikke helt lovlig, da hun så småt var begyndt at udvikle en karriere som hacker. Folk kendte hende som Matij1. Meget simpelt. Elelr også blev hun kaldt blue.

"Jeg kan da også en ting eller to med internettet, vis det skal være." drillede Zack og havde forstået hendes hentydning, hun var hacker. Zack gad ikke svare på om han var gangster for det var han ikke.
Zack kunne selv en del med internettet da det tit var jægernes bedste våben, også et af de bedste midler vis man skulle opspore et væsen, nogen havde det med at blære sig på nettet med deres bedrifter eller at forsøge at skræmme folk eller få sig til at virke seje ved at fortælle om sig selv og deres væsenliv, dette var dog bare dumt da jægerne næsten altid fandt dem og deres sites.