Dunkel Café

Dato :: Idag.
Årstid :: Efterår.
Dag :: Idag.
Sted :: En lille Café i Deepshell.
Tid :: Sent på aftenen.
Vejr :: Okey, men lidt køligt.
Omgivelser :: Få personer, ikke så mange.

Ingen lagde mærke til hende.
Ingen.
Hun sad over bag ved, på det bagerste bord, i de mørkeste skygger.
Hun kunne næsten ikke seés pga. den grønne gråspættede kappe hun bar, den fik hende til at flyde ud i et med skyggerne..Eller det lignede det da..

Alyss's øjne gled rundt i Caféen..
Foredelen var at hun kunne se alle, mens hun ikke selv blev bemærket. Yderst klogt hvis man skulle observerer.
Hun ventede.
Men på hvad vidste hun ikke.

Caspar's sorte kappe flød ud som hendes kappe.
Han sad i den anden ende af caféen, helt ubemærket.
Bordet, var klemt ind i et hjørne, lidt fra de andre borde.
Han var igang med et spil skak, han havde sidtet der hele aftnen.
Et spil skak, med engle, og engle med sorte vinger.
Hans øjne glødede svagt, i skyggen fra kappe hætten,
da han skiftede retning, mod en anden brik på brættet.

Alyss' øjne hvilede på drengen nede i den anden ende.
Han var tydeligvis bekendt med jægerenes hemmelig våben.
Almindelige mennesker troede det var troldom, fordi det lignede man blev usynlig.
Et smil spilledes omkring Alyss' læber og hendes øjne lyste kort.
Men han ville aldrig kunne gøre hende efter i de kampteknikker den lille gruppe af dusørjægere udøvede.
Det var en sikker fuldtræffer.
Det lød at Alyss havde 24 liv i sit pilekogger.
24 pile, 24 liv.

Caspar inogrerede de brændene øjne i hans nakke.
Hans forklædning havde alligevel røbet ham, til forandrig.
Han hvæsede lavt, som kun en dæmon kan hvæse.
Lyden mindede om noget overnaturligt, og så en stor kat.
Hans blegt lysende øjne løb rundt i rummet bag ham, da de hvilede på noget usynligt.
En pige, med en kappe, som var mørket bag hende.
En skakbrik rykkede sig.
Den sorte løber tog dronningen.

Alyss lyttede til hans hvæsen.
Jeps, det var en Dæmon.
De få folk kiggede sig omkring efter personen der havde væset, men overså selvføølgelig Alyss og Dæmonen.
Hun nikkede som hilsen.
en smule sarkastisk, mente hun.

Han blottede sine spidse tænder i et velkomment, charmerende, og drillene grin.
Hans øjne lyste endnu stærkere, selvom det ikke var meget, ikke nok til at normale kunne se det.
Mennesket irreterede ham, hun kunne jo ikke gøre ham noget somhelst!
Hun var bare et sølle menneske!
Brikkerne flyttede sig igen efter en kort pause.
Kongen tog løberen.

Gabriel trådte hurtigt ind på caféen.
Han kom hurtigt og usset af de normale mennesker ind.
Nogle få af dem vendte sig rundt for at se hvem der trådte ind da den lille klokke over døren bimlede let.
Gabriel sad allerede oppe i baren før de fik taget øjne til sig.
*Utroligt at de ikke selv lægger mærke til alle tingene rundt om sig* Tænkte han filosofisk over at mennesker og Dusørjægere kunne være så forskellige.
Han lod sine øjne suge de nye omgivelser til sig, op, ned og til hver sin side, uden at bevæge hovedet.
Øjne standsede hurtigt ved den personen med skakbrættet.
Han løftede hovedet lidt så han bedre kunne se for hans hats skygge.


//Alyss... Du har vel ikke lånt nogle få linier fra Skyggens Lærling... Har du vel? XD//

Caspar var tavs, selvom hans topase øjne glødede forvirret og en anelse vredt.
Der var nogle mennesker om ham, som viste hvad han var, men han kunne ikke læse de to personer.
Det irreterede ham grænseløst, og det gjorde ham meget nysgerrig.
Han samlede - mærkeligt nok kunne alle skakbrikkerne være i hans hånd, som var de røg - brikkerne op, og lagde dem ind under sin kappe, og tog brættet ind under sin arm.
Han rejste sig, helt lydløst, og gik mod drengen, der lige var kommet ind.

Han kiggede på ham med et løftede øjenbryn under hattens skyggen.
Hænderne gled begge ned i lommen.
Væbnet i lommen klirrede meget lavt.
Gabriel nikkede bare til ham.

//Du er jo direkte klog (: Det har jeg nemlig.//

Alyss holdt nu øjnene roligt på drengen.
Ikke til at tage fejl af, Dusørjæger.
Hun smilede føjeligt ved sig selv og kiggede ned i sin kop Kaffe.
Den var ikke god. Konstaterede hun halv irritteret.
Alyss mumlede noget utydeligt og kiggede atter på drengen.

"Hvor god er jeres kaffe?" spurgte han lidt halv højt.
Alle Dusørjægere, havde den samme kaffe trang, vidste han med en smil.

Caspar havde næsten ikke drukket noget.
"Forfærdelig." svarede han bare tørt, på vagt.
Han havde opdaget hvem drengen var.
Pigen var nok også en Dusørjæger.
Hans topase øjne glitrede svagt i mørket.

Alyss rejste sig flydende.
Hun vidste at spørgsmålet var hendvændt til hende og gik rligt hen imod ham.
Hun hviskede "Hvis jeg skal sige det Mildt ville jeg sige Forfærdenligt. men den er Afskyelig" Hun havde en lettere munter tone som også var hæs efter de mange gange hvor hun før i tiden havde råbt til folk.

Caspar sendte Dusørjægeren et skævt smil, med sine glødende topas øjne.
Hun ville ikke gøre ham noget, mellem disse mennesker.
Men han var alligevel på vagt.
Var hun ikke en meget ung Dusørjæger?
Hans sorte hår, faldt igen med for hans flydende øjne.

"Tak for the heads up" sagde han venligt med den svage Italinske Accent.
Han kiggede først på drengen og derefter på pigen... Hun var Dusørjæger og han var en dæmon.

// Smukke Alyss, må gerne svare først - Damerne først xD

Alyss smilede svagt og betragtede sin kaffe med et hævet øjenbryn.
"Når man skal have kaffe..Skal den altså også være ordenlig" Mumlede hun og trak på skuldrene.
Alyss betragtede Dæmonen og derefter dusørjægeren inden hun satte sig på barstolen.

"Så sandt så sandt" sagde han og nikkede lidt.
Han rejste sig op med sin sædvanlige elegant.

//Tak CasCas xD Tak Tak ;D//

Alyss nikkede tilbage.
Hun betragtede kort bartænderen og nikkede ham hen.
"Måtte jeg bede om det" Sagde hun lavt og han nikkede et par gange.
Hun tog hurtigt imod den lille læderindbundne pakke og lagde nogle mønter i hans hånd som tak.

"Du har ret." sagde han drillende.
"Selvom jeg ikke har brug for kaffe."
Han drillede bare de to mider...
Han skubbede koppen lidt længere væk fra sig på bordet.
"Hvis i bare er kommet for at kridisere min kaffe, hvorfor skrubber i så ikke af?" spurgte indehaveren vredt.
Caspar så bare op, og borrede sine topase øjne ind i hans, så han blev tavs - bange.

"Ganske enkelt gode herre... Du laver en så fantastisk kaffe at vi vil kunne vække de døde til live så de kunne brokke sig over den" sagde han og kiggede også vredt på ham.

Alyss smilede venligt til ham og nikkede til par gange.
"nej da. Men Deres kager smager helt fortræffeligt" Ssagde hun med ægte beundring i stemmen. Hun havde aldrig selv kunne bage kager.
Alyss sendte ham et muntert blik.
"Stop det" vislede hun ud af mundvigen til Dæmonen.

"Har i et problem?" spurgte han drillende og lænede sig så langt bagover, at et hvert menneske ville være faldet bagover, imens han strækte sig.
"Jeg har det gange fortræffeligt."
Hans topase øjne glittrede og lynede da han talte igen.
"Er det ikke også mit job, at være den onde her?"

"Ja... Kagerne smager herligt, hvis man nu tager den der tånegl fra jeg fik da jeg tog en bid" sagde han ærligt og gyste kort.
Han kiggede på Dæmonen og grinte.
"Jo, og det er vores job at stoppe dig" sagde han og så ham direkte i øjne.

Alyss kiggede koldt men roligt på Dæmonen.
"Dit Job..?" sagde hun med hævet øjenbryn.
"Dit Job er ganske enkelt ikke at være Ond lige nu. Ellers er du gennemhulleet om 2 sekunder" Sagde hun enkelt og rørte roligt ved sin bue og pil. Hun sendte et gennemborrende blik til GAbriel og kiggede undskyldende på indehaveren. "De er drenge. Drenge er sådan i den alder" undskyldte hun og grinede dæmpet til ham.
"Okay!!" Sagde hun højt og alle kiggede på hende, lidt skræmt til mode.
"Hvis I TO(Pejer på Gabriel og Dæmonen/caspar) ikke er ude inden jeg har talt til 10, så er i døde!" Hun kiggede koldt på dem og pejede over imod døren.
"OG SÅ kan vi fortsætte udenfor, så vi ikke gøre alle disse søde folk triste til mode! UD NU!" Snerrede hun