Wild things happens for a reason::::: EOlith

T : Nær 19:53

O : Ingen at se i miles omkreds? , Spookey!?

V : Solnedgang, varmt 20, klart smukt vejr, med få skyer i farven orange/lyserød

S : Skovens smukke sti og indre



Dette var som en hver anden dag?, Nikki gik sin sædvanlige aftens tur igennem skoven, for at udforske den lidt mere, skoven havde mange stier?, forskellige steder førte de hen, men Nikki fulgte dem blot blindt hver dag, han tog hver gang en anden sti?, så han fik lidt indblik i hvad skoven havde at byde på?, fordi denne skov var ikke klam, måsgrim, murebefængt`? - yearh Nikki var en af de fyre der var temmelig bøsset i det men dog os temmelig hidsig af sig?, han kunne skam godt bide fra sig det var slet ikke det, men han gik normalt meget! fashionable klædt, højeste mode(\Not hængerøv!???/). Nikki gik der med sine kings smøger og tog en af dem mellem fingerne og førte den op til munden mens han gik på den bløde men knastøre sti, han tog et himmelsk sug ned til lungernes dejlige rør og lod røgen stille forplante sig indtil det skulle ud igen. Han smilede let over de perle hvide tænder, og så rundt med de dyriske grønne øjne mens de sorte lidt læderligende/silke skindende stof af hans stramme skinny jeans gik lidt ned på midten af røven af ham... Han trak dem lidt op dog ikke helt, de måtte gerne hænge lidt ned og flashe lidt Björkvin (hvid) bokser. Han kiggede rundt og knappede den hvide skjorte op til midten af brystkassen og smilede let for sig selv, mens ærmerne var smurt op(som på avata blot det en hvid skjorte han bær). det hvide pandehår lå blidt ned i den ene side af hans ansigt og den smukke mælkehvide hud kunne ses, han lignede en vampyr i skønhed, var nuttet som en engle til tider, og dæmonisk tempraman som folk sagde???.. Nikki havde dog aldrig tænkt på sig selv på den måde?, men nu var han jo os menneske? så whatever?...

Roligt på et væltet træ, der lå ind over en stille å, sad Eolith, mens han ubekymret ikke havde trukket sine vinger ind efter en hurtig flyvetur. Selvom man var vant til det, gjorde det ondt at trække vingerne ind og ud, så han ungik det gerne i situationer som disse, hvor der ikke var nogen mennesker at få øje på. Desuden havde han bevæget sig lidt væk fra stien, og de fleste mennesker havde et alt for kort liv til at udforske disse dele af verdenen.
Eolith tænkte på sin seneste fortid. Den han jo havde glemt. Han havde sit brev med sigog læste det igen og igen, selvom han godt og vel kunne alle ord udenad. Han følte sig sølle når han læste det. Svag og ikke helt sig selv. Aldrig havde han forstået kærlighed, og aldrig i sit liv havde han forestillet sig at han ville dø for nogen som helst. Og det ville han stadig ikke. Men måske var det kun grundet af, at han endnu ikke vidste noget om de ting han havde glemt.

Nikki gik der for sig selv og mellem træneres smukke kronblade kunne han skimte noget mellem bladfaldet... Nikki gik stille fra stien? der var et eller andet der tiltrak ham, et eller andet fik ham til at gå længere ind i skoven med smøgen let læggende på de smukke let fugtige læber og med smøgen let mellem læberne. Han så lidt frem for sig og tog smøgen ud af munden og pustet let røgen fra sig som at sige farvel til noget der gav ham liv?, dog var dette blot en smøg men Nikki elsket sku sine smøger. Nikki smilede let og stoppet op, en engle?.. og så en mandelig enda?. Nikki stillede sig lidt op af et træ og rettet let på kragen på den temmelig smukke hvide skjorte der udstråle lidt ala badboy over ham og så alligevel lignede han en talentfuld meget rig unge. Hans øjne så på Eolith og hans stemme var flydende og mandig dog mere drengerøvs agtig han var jo blot 17 år?. "Hey? hva laver man her helt alene på denne tid? i denne skov..." han smilede lettere lumsk og lignede en vampyr sådan som han stod, huden, og så ud?... jep Nikki manglede da intet andet end? selvskab....

Eolith hørte pludselig Nikkis stemme, hvilket havde overrasket ham, eftersom at han slet ikke havde kunne fornemme ham. Han rettede sig lidt op og studerede den kun et år yngre person der stod derhenne, og kunne netop bedømme, at han var menneske.
"Oh... Hey" Svarede Eolith forundret, og det nød næsten som om han lige havde vågnet fra en masse dagdrømmeri, hvilket nok passede ret godt.
Nikki lod åbenbart til at kende til magiske væsner, siden han ikke reagerede yderligere på hans vidt fremmede vinger, og det gjorde jo så, at Eolith kunne tage det ganske roligt.
Han lod sine himmelblå øjne studere ham fra top til tå, og umiddelbart vidste han ikke helt om han skulle være jaloux på hans smukke udseende eller starte sin sædvanlige rutine og voldtage ham...
"Ser du.." Fortsatte han med et lille smil "Jeg laver ingenting. Men det er skam også ganske bevidst..."

Nikki gav et let smil fra sig og tog blidt smøgen op til læberne igen og sugede det sidste, mens han strøg pandehåret i platin hvid til siden og sagde"Hmm?? lyder behageligt?, så hvorfor er det bevidst?, hård dag eller..?" hans stemme var rolig og afslappet, drengerøvsk og ung. Han gik stille hen mod Eolith og satte sig på en træstuppe lidt fra ham og så lettere undersøgende på Eolith og smilede facineret og sagde"så du en engle hva?" han gav et kækt lille flabet grin fra sig og blinket og sagde"ej det helt iorden? det var ikke ment nedladende, forresten" Nikki holdte en lille pause og pakkede skodet ned i lommen for ikke at svine den smukke skov bund og sagde"mit navn er Nikki" han rettet let på sie snørbånd på de grå converse all star. Han tog sig os lidt til maven, vis man så ovenligt efter når der kom en dejlig lun brise, kunne man se han havde fået hofte stænger.. Det var en piercing stang i sølv i hver side, med en rund kugle i hver side, mega smukke. (ses på profil). Hans øjne betragtede Eolith igen med ikke et dyrisk blik men blot beroligede blik.

Eolith kunne mærke hans blik på sig, og han kunne på underligvis sagtens acceptere det. Han smilte bredt til det han sagde, da det nok kunne virke nedladende, men at det dog havde en helt anden effekt på ham. Nikki virkede frisk og åben, og det var netop sådanne typer han savnede her i området.
"Jah, det kan man sagtens kalde mig" Svarede han, og blev siddende på stedet "Jeg har skam heller ikke noget imod mennesker. Tværtimod"
Afstanden mellem dem var tilpas, for derfra hvor han sad, kunne han betragte ham helt.
"Og mit navn er Eolith. Det er et gammelt engelnavn, så du møder nok ikke mange andre med samme navn" Lo han lidt lavt og måske en anelse hæst.
Roligt trak han vingerne ind i ryggen igen, da det nu var lidt ligesom at flashe private lemmer, siden det skulle være så hemmeligholdt overfor mennesker.

Øjenbrynet blev hævet en anelse?, dog var det ikke mens som var han nysgerrig eller tænkte, hey dude hva sker der lige for dig. Nej? Nikki tænkte tværtimod og sagde med en anelse nederlag i stemmen"Næ? det har du nok ret i fordi du den første jeg har hørt ha det navn?, og engle siger du?, jamen er du så? født engle eller døde du og blev engle? eller noget.., fordi vis det er anden option der skete så det da lidt af et sammentræf?? syntes du ikke?" Nikki gav et let vensindligt smil fra sig og rejste sig så småt op og gik lidt nær søen/åen og betragtede den?, mærkelig strømme der gik i denne skov?, forleden dag stødte han sku os på et slags vandfald, det var en dal midt i skoven?, utrolig smukt men ensomt vis man var alene, og så smittet det a helveds til, med kreativitet i hjernen som om man var picasso?. Han strøg let håret til siden og de grønne dyre ligende øjne spejdede rundt for at få et indblik"så hva laver du ellers her ude?, stukket af fra arbejde eller?" han betragtede let Eolith med et skævt blik og et lille side smil fra mundhullet(smilehul).

"Jeg blev født som engel og døbt med et menneskenavn"Svarede Eolith roligt og undrede sig over, at han faktisk havde spurgte ham om det, som om det overhoved skulle interessere ham "Jeg har selv ændret navn dengang jeg fandt ud af at jeg faktisk ikke var menneske"
Han betragtede Nikki mens Nikki selv havde øjne for noget andet ude i skoven. Med en let bevægelse hoppede han ned fra det væltede træ og ned på en sten i vandet, der lige akkurat var højere end vandstanden. Han gik hen til ham og studerede ham nærmere. Han var sku køn. Han lignede en der kunne være med i en film. Eller måske et modelblad?
"Nej jeg havde skam fri i dag" Svarede han lavt "Det var kun et tilfælde jeg slog mig ned her".
Nok skulle han lige i skole i morgen, men klokken var vel heller ikke så mange endnu. Han kiggede op i vejret og kunne nogenlunde bedømme, at han snart måtte tage at beslutte sig, hvad han havde tænkt sig at gøre med Nikki.

Nikki så lidt rundt og tog en af sine smøger frem og så lidt skævt mod Eolith? røg han mund?-""Hva? ryger du"" Nikki rakte enn smøg hen mod ham og smilede lettere lumsk så det ud, dog var der ingen bagtanker bagved dette smil?, Nikki så bare temmelig vampyrisk lumsk ud, dg til tider utrolig nuttet og følsom?. Nikki hørte let hans historie og sagde"aha.. ? temmelig stort chok hva?" han hentydet til Eolith fandt ud af det med han var engle?. Nikki betragtede vandets små strømme igen og lagde let mærke ved øjenkrogen at Eolith nærmede sig ham?, dog tænkte Nikki ikke så meget over det??, det var ikke andet end nogen uger siden nikki havde fundet ud af, at han var til fyre, dog huet tanken ham stadig ikke, som jomfru af mandelig køn var det svært at forholde sig til?. Nikki tog let en smøg i munden og tændte den med en afslappet bevægelse og gik hen mod et træ og stillede sig op af det og så lidt op mod himlen"Hmm? tror snart det bliver mørkt" han gav et let grin fra sig og sagde"men sikke et dejligt sammentræf vi begge skulle støde ind i hinanden" han gav Eolith et chamerende smil og strøg det platin hvide hår til siden igen så det ikke dækket de dyriske grønne øjne, der var lettere rolige nu..

"Jeg bestiller ikke andet" Svarede han til hans første spørgsmål og tog smøgen. Hvilket held, han havde ikke flere smøger tilbage selv. Han tog sin lighter op ad lommen, tændte og tog et godt sug af det, så gløderne rigtig lyste op. Han pustede ud og viftede røgen lidt væk fra ansigtet.
"Ja, det var det. men det er snart længe siden" Svarede han, for ikke at skulle ende med at snakke med sig selv. Han brød sig hverken om at snakke om sin egen historie eller høre om andres da det som regelt kunne være ligegyldigt, når han kun var ude efter én ting.
Han vidste nu ikke hvordan han skulle betragte Nikki, når det kom til spørgsmålet: Skulle han have ham?
"Ja, det er sjældent jeg møder dødelige her i skoven" Svarede Eolith, som selv var ude de mærkeligeste steder mange gange.
Han kiggede op i vejret og kunne skam godt se, at det med tiden var ved at blive alvorligt, og at hans lille forbandelse nok ville ødelægge hele den ellers hyggelige og hidtil uskyldige samtale lidt.

Nikki så undrende mod Eolith? - var Eolith mund ude på et eller andet, og i så fald skulle... han så være på vagt for ham?. Nikki smilede lidt og lod tanken stille dulme i hans indre, mens han stille tog et sug ned i lungerne fra den dejlige smøg og mærket endnu en gang det indre blive fyldt med dette himmelske røg. Han pustede stille ud bagefter gennem næsen og kiggede lidt mod Eolith og sagde"så?.. hva laver du til fritid?" han lukket stille øjnene og lugtet til selveste sin smøgs røg der steg op ved hans hoved,, og ellers var der skovens naturlige duft, eller hans Hugu boss deo han havde på der var så lækker i lugten. Han smilede lidt af sig selv og betragtede Eolith af en engle?, lignede han lidt mere en dæmon eller dæmoisk engle?. Eolith havde det der sorte hår og lignede meget en af disse smukke magiske skabning som en hver anden overnaturlig skabning?. Nikki havde endnu ikke i opdaget et væsen der ikke var kønt. Vejret blev så stille mørkere og trænerne fik mere liv i sig fra den kølige vind, solen var gået ned og mørket var taget over. Nikki røg færdig og så lidt rundt og sagde"Jeg må nok hellere finde tilbage til stien"

Eolith undrede sig over hans spørgsmål. Det var godt nok længe nogen havde ´spurgt ham hvad han lavede i den tid, hvor han ikke arbejdede.
Han satte sig ned og lod cigaretten hvile mellem hans let adskilte læber. Han kunne jo vælge at lyve, eftersom at sandheden nok ikke ville være så god en ide at fortælle til alle og enhver. "Jeg har ikke så meget fritid..." Endte han med at svare, selvom det nok ikke helt passede. Han havde masser af fritid, som dog blev brugt på at drikke sig i hegnet og finde de rette hankønsvæsner man kunne slæbe med sig hjem "Jeg arbejder meget"
Han kiggede tilbage på Nikke efter at have stirret tomt ud i mørket med en tænksom mine. Han bemærkede at han blev betragtet endnu engang, og han blev dog en anelse nysgerrig, hvad af tanker den dreng kunne gemme på.
"Ja, men husk nu at det er her varulvene render rundt" Smilte han drilskt og lod det sidste af sin cigaret kvases mod en sten. Selv var han ligeglad med naturen, og ville af en eller anden grund ikke samle den op. Det var bare ikke noget han tænkte over.

Nikki stoppet let op og tænkte over det Eolith sagde, Nikki var jo intet væsen, og disse varulve havde han skam hørt om at de var aggresive?... skulle han blive eller blot tag chancen og se om han overlevede. Nikki vendte sig let om og sagde"aha" han tog smøgen ud af munden med et drenget smil og så lettere lumsk ud i det han strøg håret til siden(pandehåret) og rettet på sin hvide skjorte og stak den ene hånd ned i bukse lommen og sagde med en model agtig position(lidt svejende til siden og drejende mod Eolith) "og hva? vil du frem med det?, at...? det for farligt for mig?, eller vil du måske hjælpe mig ud af skoven Eolith?" han smilede lettere drilsk til Eolith men dog stadig på en venlig og lidt venskabelig måde. Nikki tog blidt smøgen op igen og tog et langt sug og pustede det ud, mens han ventet på svar?

Eolith grinte da han kiggede tilbage på ham igen. "Nu gjorde jeg dig vel ikke bange ved den information?" Lo han og var selv rimelig afslappet som han stod der ved stammen "Chancen for at en varulv kommer er ikke stor. Men hvis du omvendt støder på den er din chance for overlevelse til gengæld ikke særlig stor"
Roligt lænede han sig op ad træet og kiggede tænksomt på ham. Det var nu fristende at gå med ham og eventuelt tage ham et eller andet sted hen, men han kæmpede lidt med fornuften lige nu, da han jo trods alt forsøgte at være en god dreng.
"Jeg regnede ellers med at flyve hjem. Men du har jo budt mig på en cigaret, så hvis du ikke er meget for at tage hjem alene, kan jeg sikkert godt stå ved din side".

Nikki så lettere mistænksomt på Eolith? skulle han sige ok for at Eolith tog med ham eller tag chancen og ende som hunde føde?. MNikki rystet på hpovedet med et lille grin og sagde"Eolith? vil du være venlig at eskotere mig ud af denne farlige mørk lagte skov?"
Han smilede kækt og begyndte så småt at gå mod stien og sagde"fordi det allerede temmelig sent og jeg har natte arbejde" Nikki var bartender men til tider kunne han os være dørmand, med sit tempraman og hårdhed over sig vis folk troede de kunne snyde ham eller lagde op til noget. Nikki stak hænderne ned i hver lomme på siden af de stramme sorte bukser der hang lidt nede på ballerne af ham. De gav et smukt stramt rock agtig look fra sig og vis man så Nikki bagfra lignede han blot lidt en rock stjerne med sin ranke ryg men afslappet gang, samt hænderne i lommerne og det platin hvide lidt strittende hår.*er han ude på noget...? nej det er han sikkert ikke?*

Eolith lo bare ved den måde han havde spurgt ham på og rettede sig op fra træet. Han fulgte ham ved hans side, og troede ærlig talt ikke på, at der ville komme nogen varulve eller vampyre for den sags skyld. De fleste varulve var sådanset fredelige. Det var bare menneskerne der anså dem for at være farlige på grund af alle deres gyserfilm og så videre. Og iøvrigt boede de fleste varulve i byen, i lejligheder eller huse, såvel som almindelige mennesker.
Han nikkede til det han fortalte, og ville sikkert have blevet begejstret ved at høre, at han var bartender, eftersom at han selv drak meget. Men aldrig havde han set ham i de steder han havde været, når han var i byen.
Han sparkede til en sten og sagde ingenting. Nu da han alligevel var begyndt at gå efter ham, kunne han ikke modstå fristelsen længere. Han ville sku have ham.

Nikki smilede i det han satte farten lidt ned og sagde"hey? kan du følge med?" Nikki drejede sig let for at betragte Eolith om han var med eller ej?, men indtil videre så det da temmelig fint ud af ham?. Nikki så lidt rundt, mens vinden fik hans hår let til at flagre her og der, det blev lidt pjusket og nu lignede Nikki ellers blot en rocket fyr?, der tilhørte et rock blad eller en scene som forsanger eller guitarrist?. Nikki smilede og sagde"Så? hvilke bar går du på Eolith vis du altså overhovedet tager ud at feste?, fordi jeg bartender og syntes at ha set dig før?" Nikki rettet lidt på sine bukser fordi de var nær gledet for langt ned. Nikkis øjne var rettet mod Eolith mens de gik side om side gennem skovens kræt

Eolith havde ellers lige forudset at der ville komme en længere pause, hvor ingen af dem ville snakke, men så overrasket op da Nikki talte. "Oh. Du er bartender?" Spurgte han og tænkte efter, men han kunne ikke umiddelbart huske ham.
"For det meste den gode gamle Reggie, ellers ikke rigtigt" Svarede han og frygtede et eller andet sted at han vidste hvad han rendte rundt og lavede. Han havde jo lige sagt, at han ingen fritid havde. Men han var nu alligevel ganske nysgerrig efter at høre, hvor han arbejdede.

Han smilede og nikket"ja jeg er bartender, og jeg har været lidt på tjhe reggie men altså?... det ikke rigtig mig, jeg har fået bartender job på Petronia night club har du nogen sinde hørt om den?, meget klassisk flot tema de holder der, noget dystert men altså jeg overlever" >nikki trak på skuldrene da han sagde at det var dystret og at han blot ville overleve det?. Han gik lidt der og stoppede op og sagde"sig mig?`er vi på rette vej" hans blik flakkede mellem træer og blade deer blidt faldt fra træerne nogen gange på grund af den blide vind, og forandringerne i vejrets tempratur?.

Eolith kunne ikke forstå hvorfor han ikke brød sig om at være bartender på The Reggie club, men det andet sted. Okay, det andet sted var større, men stedet havde dog sit ry for at tiltrække mange mindre flinke væsner, for ikke at glemme alle de vampyrer. Var der noget Eolith ikke brød sig om, var det vampyrer. Alt for tit var han blevet bidt og efter at han vågnede efter hukkommelsestab, havde han fået flere ar rundt omkring halsen og håndledene.
"Pff.. Klart du kender til engle og varulve. Stedet vrimler jo dem" Svarede han mindre begejstret Men personligt foretrækker jeg Reggie".
Han kiggede ud mellem træerne og trak på skuldrene. "Altså... Uanset hvad ender man jo altid ved enden, så længe man holder sig til én retning".

Nikki smilede og sagde"ja det er det vel, altså jeg kan da os li the Reggie men altså? jeg syntes blot i længden det blev for kedeligt? fordi der ikke rigtig var noget spænding og sådan? nogen typer hvor man bare tænker fedt!" han gav et grin fra sig og sagde"Men hver sin holdning og mening jo ellers ville livet blot være ens vejede altså.. samme mennesker og personligheder" han så lidt rundt og gik der på stien og sagde"Nå såå?" han kom endelig ud af skoven og så på uret... 4 timer til arbejde"hva vil du med mig hjem lidt? altså bare og snakke" han smilede og sagde"måske skænke min turguide lidt at drikke ? så jeg ikke skylder dig for en anden gang" Nikki smilede og så venlig sindet ud og gik videre gennem gaderne.

Nu var det jo lige netop sådan, at Eolith foretrak The reggie club på det grundlag, at det var det nemmeste sted at slæbe folk hjem, men det sagde han intet om selvfølgelig, men smilte bare sit rolige smil og nikkede svagt.
"Ja, det er der noget om. Men jeg har mange år endnu til at prøve forskellige steder. Jeg kunne godt tænke mig at åbne mit eget sted engang" Svarede han. det var dog bare en lille tanke i hans hoved, der nok ikke ville blive til noget. Måske klarede han ikke sin uddannelse, og måske blev han aldrig rig. Og når man skulle åbne noget så stort som et dikotek, skulle man have et stort startkapital.
Han kiggede forbløffet på ham da han faktisk bød ham hjem til sig. "Jo... Yeah, hvorfor ikke?" Spurgte han. Han havde rimelige store chancer hjemme hos ham, ogisær efter at have fået lidt at drikke. "Bor du da alene?"

Nikki smilede og sagde"ja jeg bor alene? hvorfor" han så lidt på Eolith og tænkte på Morgan, fordi? han var jo ttemmelig tit på besøg og sådan, men han boede skam alene fordi ham og morgan var ikke flyttet sammen eller noget? i nu da?. Nikki gik med hænderne i lommerne og endelig stod de foran døren. Han flugte Eolith op til døren og åbnet, det var meget enkelt og klassisk sort hvidt det hele, sort sofa, hvidt bord i glas, lækker lys træ, og køkken i sort og hvid stål. Han smilede og sagde"Er det ikke flot" han grinte og der var badeværelse henne af gangen, badeværelset var overfor sove værelset. Nikki fandt whiskey og alt muligt andet mix frem og stillede på bordet og sagde"du tager bare?" han så lidt rundt og sagde"fedt at du vil åbne dit eget sted"

"Ha, Ikke for noget" Grinte han lidt med et smil og fulgte ham hen til døren. Dejligt han boede så tæt på skoven, så var det heller ikke så sært for Nikki at have taget et smut forbi skoven.
Selv havde Eolith haft sine episoder med Morgan, men havde heldigvis fået møderne slettet i sin hukkommelse. Han kunne i det hele taget ikke huske nogle af de ting der havde hændt ham de sidste par år, og det var kun her for omkring en, to måneder siden han gav sine sidste år i hænderne på Valencia. De var nu i hendes varetægt.
Han gik ind og satte sig på sofaen tæt ved bordet og iagttog Nikki, mens han fandt forskellige drikkevarer frem. "Med en drink, mente du så et enkelt glas eller et par flasker?" Lo han ved tanken. Det virkede pludseligt som om at det var Nikki der forsøgte at få ham fuld, og ikke omvendt. Det var nu lidt komisk, og det var bestemt ikke noget han var bekymret for.

Nikki grinte og stillede flasker på bordet, der var næsten alt mellem himmel og jord, og så var der nogen glas med lidt mix der var kendt fra the reggie"Jeg mener du kan bare tag hva du nu vil?" der var os tomme glas. Nikki kiggede rundt og sagde"altså? du kan os vælge at du ikke vil drikke jeg har nu lidt af hvert?" han smilede og ledte lidt efter noget i sit skab og fandt det frem, hans små runde chokolade stykker. han smilede og tog en af dem og strakte sig og rettet på det platinn blonde hår og satte sig hen i sofaen lidt dog med fornuftigt mellem rum mellem ham og Eolith fordi Nikki var faktisk Morgans fyr, efter som morgan ikke ville slippe ham den gang, dog... var han stadig jomfru?, men os kun fordi Nikki først lige havde fundet ud af at han var til fyre. Nikki så lidt på Eolith og sagde"så hvor bor du?"