Fuldmåne på engen. - Violet PRIVAT :DD'

Sted: En lille bar plet på den lykkelige eng.
Tid: Midt om natten, med en meget klar fuldmåne, fuldstændig skyfrit og med mange klare stjerner.
Dag+dato: Irl xD
Omgivelser: Blomster, all over the place.
Påklædning: Billede, samt et par stramme bukser der matcher jakken og bare tæer.

Anastacia sad helt stille i græsset. Kulden kildede ned af ryggen, og fik hende til at føle sig fri... Fri som en fugl. Hun aede sig selv på kravebenet og hendes fingre gled henover den tyrkise halskæde, og hun greb den. Det var så fandens lang tid siden hun havde set Violet. Den smukke vampyr, med det brune hår og de søde smilehuller. Hun bed sig i underlæben da en iskold vind greb fat i hendes hår, og kærtegnede den brune hud.

Violet gik bare og kiggende og smilte hun tænkt på stacia det Var længe siden de havde set hinanden hun kiggede rundt der var flere hun var sur på over hvad de havde gjordt, ''jeg er på vej Stacia'' Sagde hun til sig selv. violet snusede og fik en lugt hun kendte. *Stacia* tænkte hun for sig selv. violet løb mod lugten efter den bekendte lugt. hun blev ved og hun fik en fornemmelse af at hun ikke var alene.

Anastacia sad helt stille. *V... Violeeeeeet!* skreg den dér krage, der fløj rundt og legede clairvoyant. Hun drejede hovedet, og straks kunne hun se at den fantastisk hurtige vampyr, der lynhurtigt fløj henover engen. Den så evigt smukke pige, der var så lynenes hurtig. Anastacia's læber trak sig tilbage i et smil. Det var, som altid, et meget-meget charmerende smil, noget hun ikke selv havde valgt. Hun legede fortsat med den tyrkise halskæde, som vampyren havde foræret hende, da de havde kendt hinanden i to år. De havde jo kendt hinanden siden de var 7-13 år gamle.

Violet lander i skyggerne og ser på hende. ''Stacia'' Sagde hun med et smil som bredte sig i hele hovede, hun var virkelig glad over at se sin gode veninde igen efter 4 år. hun begyndte at gå der over og grinte lidt. *endelig er vi sammen igen* tænkte hun.

Anastacia rejste sig op, og rakte hånden frem mod vampyren som gestus. "Goddag, Violet" smilede hun, og lod armen falde ned langs siden. Hun trådte et par skridt frem, og slog de massive kvindearme om den spinkle skikkelse der, som altid, duftede af den parfume som de havde været ude og købe sammen. Hun havde den også selv på, så et eller andet sted var de synkrone. Violet gik for at være menneske, da den meget kraftige vampyrscent var gemt under et lag af den beroligende parfume. "Jeg har savnet dig!" sagde Anastacia ind mod vampyren, halvt grædende, halvt smilende.

Hun var virkelig glad for at se sin veninde med det smukke hår, ''jeg har også savnet dig stacia det er længe siden'' sagde hun halvt granden, hun lage armen om hende blødt hun var en meget stærk vampyr, men hun brugte jo ik sin styrke mod sin bedste veninde. hun så at der stod en i skyggen. ''er der nogle der er fult med dig stacia'' spurte hun.

Anastacia kiggede rundt, da Violet kom med det meget direkte spørgsmål. Så rystede hun på hovedet. Bare sådan kort og hurtigt. "Nej, hvorfor?" Hun smilede svagt. Hun holdte vampyren tæt ind til sig, og lod et flygtigt kys ramme hendes kind. Hun elskede denne vampyr, elskede den næsten højere end livet selv. Der var bare en der betød mere for Anastacia, end Violet, men han skulle ikke ødelægge hendes tankegang lige nu. Hun lukkede fortsat armene om Violet, nægtede faktisk at give slip.

Violet smilte bare og lage også inse spinkle arme om den smukke uge kvinde som hun nærmest så som sin ældre søster men hun viste der var noget i gære, ''ligemeget'' Svarede den unge vampyr pige. hun gav et hurtig kys på den unge kvindes kind hun elskede hende mere end selve livet hun var lykkelig over at se hende igen hun havde det som om det var flere 1000 år siden de så hinanden sidst. ''hvordan går de kære veninde??'' spurte hun med en blød stemme,