privat- fest (Magdalene)

Nu måtte der bruges magt, men heldigvis havde hun sine uanede styrke fra sit vampyr blod. "Yay! Så lad os komme på toilettet!" Hun tog fat i pigens arm, med et fast greb, kun varulve og dæmoner kunne slippe fra. Hun tænkte, hvad hun skulle gøre inde på toilettet med hende. "Hør efter" De var derinde og hun satte pigen på toiletsædet. "Jeg vil bare gerne snakke med dig.." Hun så medlident på hende.

"Hør her jeg ved godt du ikke er normal" sagde hun med et lidt skuffet ansigts udtryk,, "men hør her jeg er her for at hjælpe diig" sagde hun

"Og derfor er jeg styg? Fordi jeg kommer fra 1810 og blev bidt den 8 april 1821 og nu er vampyr? Jeg spiser kun når jeg virkelig trænger.. Og du også er bange for mig.. Typisk jer mennesker at dømme os på det ydre" Hun havde et blik af had og ærgelser fra fortiden.

" Jeg er ikke bange for diig" sagde hun med et lille smil.
"fortæl miig hvad der skete den dag"sagde hun tilfredst.

Hun undrede sig og blev ganske overrasket og fortalte lidt, "Jeg blev som sagt bidt, jeg sad bange og grædene ved en gyde, begge forældre døde af terrorister og dæmoner, en vampyr sys han gjorde mig en tjeneste at gøre mig udødelig, han blev skudt lige efter" Hun gik hen lige foran hende og lænede sig frem med hænderne på hver side af væggen. "At jeg ser ud som et barn betyder ikke at jeg tænker som et" Hun smilte tilfreds.

"tror jeg nok godt jeg har indset"sagde hun.
" synes du selv hun har givet diig en gave på den måde?" spurgte hun.

"Han var liderlig, man siger at overførens følelser strømmer igennem offeret" Hun bed let pigens underløbe og så på hende med sine mørkegrønne øjne, og den røde ring om iris.

"hør her der er ingen grund til at slå folk i hjel på den måde" sagde hun med et lille smil på venstre vig...

"Hvem sagde jeg slår dig ihjel?" Hun smilte og tog hovedet lidt væk, men holdte øøjenkontakten.

"det rer ikke det jeg siger har du slået mange folk ihjel" spurgte hun nysgerit

Aldrig slået dem ihjel, kun drukket et halvt glas blod, og de har altid glemt det. "Hun smilte let og så hende dybt i øjnene, hun var faktisk ret bedårende.

hun gik hen til toilet døren og skulle til at låse op...

"Jeg har ik tænkt mig at tage dit blod, kun hygge lidt, du er alt for.. Bedårende" Hun holdt fast i hendes arm og ville ikke give slip.

" slip mig nu jeg har nogle ting jeg skal fast gøre for nogle andre" sagde hun hårdt.
Hun tog fat i hendes hånd, hun havde ikke chacen for at fjerne den.

"Men jeg har brug for dig og dit kønne udseende her" Hun rokkede sig ikke en meter og holdte godt fast med en fast besluttet mine og stemmeleje.

" stop nu det her er barnligt " sagde hun

"Hvorfor?" Hun tog Samilla ind til sig med et enkelt ryk og så hende dybt i øjnene, "Hvad hvis jeg ikke lader dig gå?" Hun ville have Samilla for sig selv i aften, bare i aften.

"ih " sagde hun mens hun holdte sig på panden.

Meruhesae trak hende ned til hendes højde og kyssede hende hårdt på læberne, øjnene var lukket men hun slap ikke sit greb det mindste. Efter lidt tid slap hun det igen, "Undskyld hvis mit kys var barnligt" Hun slak sig om mundvigen med et provokerende smil.

hun løftede pigen op "hvad er det du vil mig" hviske råbte hun i hovedet på hende mens hun rystede hende.

Hendes tænder blev lange, det var vreden der skyllede op i hende, hun hadede at blive løftet. Man så øjnene og selve hendes udseende blive skræmmende. "Hvor vover du at løfte mig som et lille barn!?" Hun åbnede munden så man kunne se hele munden fyldt med lange sylespidse tænder, "Sæt.. Mig.. Ned.." Hun bevarede roen.

hun satte hende ned,, og kiggede med et respect løst smil til hende

Hun blev normal og slap grebet, "Hvad gør man ikke for at holde jer mennesker tilbage, og i stikker bare af..." Hun var ligeglad nu, det kunne være ligemeget, hendes lyst havde forladt hende da hun så det respektløse udtryk i Samillas ansigt. "Gå du bare.." Hun så ned i vrede.

Da hun låste op,,, Låste hun den igen, "Nej jeg går ikke fra det hele" Sagde hun med blid stemme...

"Sikker?" Du kan nå at flygte endnu inden jeg holder dig tilbage igen" Hun undrede sig over hun blev.