Alene med såret.

Rachel stoppede og lagde armene over kors
"Hvorfor ikke, jeg tager gerne chansen" sagde hun og så tænkende på hende

"Man kan komme ud for mange ting hvis man nærmer sig en anden" hun grinte hvorefter hun kiggede om bag pigen, med et stort smil.

Rachel nikkede og så kort bagud
Hun så derefter tilbage på Ribanalon og tænkte kort, " tro mig det ved jeg alt om" sagde Rachel roligt og rettede lidt på sin bluse og så derefter på hende igen.

Demetri kom pluselig omme bag fra pigen af (Rachel).
Han grinte og stoppede så op stadig bag hende.
"Jamen der har vi jo jer"

Rachel vendte overrasket blikket bagud og fik øje på ham
Hun gik lidt frem for ikke at være tæt på ham og hun blev lidt utilpas, for hun kunne godt se at de var noget ældre end hende, så hun følte at hun skulle være lidt på vagt nu.

"Demetri" sagde hun med smilte stort men også lidt akavet.

"Ribanalon" sagde han uden at kigge på hende da han kiggede på den ret så unge vampyr hun.

Rachels øjne var stadig svagt røde og hun så tænkende på ham
*Nu fik man da et navn at vide* tænkte hun og bed sig i læben

"Miaw" sagde han til den vampyr píge han ikke kendte.
¨


//De ligner meeget hinanden, da de er søseknde//

Hun grinte og stod pluselig tættere på Rachel.

Rachel løftede det ene øjenbryn og så tænkende på ham
"Har du fået noget galt i halsen, siden du siger som en kat?" spurgte hun roligt og gik et skridt tilbage imens hun holdte sit blik på ham og bed sig diskret i læben og så kort på Ribanalon, hun følte sig ikke så tryg lige nu.

Han grinte, "Ja dit navn" sagde han pluselig med en dyb maskulin og dyster stemme.

Han nikkede til Ribanalon og kiggede så tilbage på Rachel.

Rachel fnøs koldt og så tænkende på ham
"Du ved godt at jeg ikke bliver skræmt lige nu ikke?? for mig er du ikke nogen særlig stor trusel" sagde hun roligt og smilte lumsk, men valgte dog at gå lidt væk fra dem

Hun grinte lidt over hende, hun var virkelig ny her i byen.


//Seriøst prøv at sprøg alle dem du møder i dag om de kender Demetri :D//


"Jeg må gå" sagde hun så og begyndte lige pluselig at blive bekymret.


hvorefter hun løb ud i mørket of forsvandt.


//Out//

Han kiggede lidt på sin hånd imens hun sagde det.
og kiggede så først nu op ordenligt ¨på hende.
"Hvorfor viger du så tilbage"

Rachel tænkte kort og bed sig derefter i læben
"Det kommer ikke dig ved, det er kan være bedøvende lige meget" sagde hun og lagde armene over kors, men hun måtte dog indrømme at hun var lidt nervøs i hans selvskab

Han havde et ubehagligt smil og løftede kort øjenbrynene for sjov.
"Virkelig" sagde han og kig med et underligt afslapped blik frem mod hende.
Hans metalliske grå øjne lyste tydeligt da månen ramte dem.

Rachel gik et skridt tilbage da han gik imod hende
"Ja, men hold dig venligst lidt på afstand, jeg vil nødig slå dig væk" sagde hun og så tænkende på ham og havde stadig armene over kors og bed sig nervøst i læben

"En advarsel" sagde han smirget.
Og Havde heller ikke tænkt sig at komme nærmere ligenu.

Rachel himlede med øjnene og så tænkende på ham derefter
Hun bed sig hårdt i læben, " hmm.. kan man vel godt kalde det" sagde hun og tænkte kort igen

Han grinte, over hende.

Rachel himlede med øjnene igen
"Du har vist en skrue løs" sagde hun og fnøs kort

Han lagde hoved på skrå som et dyr der havde hørt en underlig lyd.
"Det siger fleste" sagde han og grinte men fik så et alvorligt blik igen og gik endnu et skridt frem mod hende.

Rachel valgte at blive stående for at vise at hun ikke var bange, selvom hun var lidt nervøs
"Gad vide hvorfor" sagde hun hånligt og smilte lumsk derefter og fulgte ham lidt med øjnene og rystede kort på hovedet

//uPs godt du kunne se fejlen//


Han trak på skuldernde, "Så hvem er du" sagde han og lavede elevator blikket.