gågadens stilhed - Michelle

tid: 21:00
vejr: fuldmåne
Sted: gå gaden
Omgivelser: Ingen

Det var ved at blive koldt når det var begynd at blive nat, månen stod oppe på himlen og lyste gaderne op. på gågaden kunne man høre lyden fra når nogen gik, det var lille Rosalie som bare gik rundt da hun ikke kunne finde et sted at sove. hun havde ikke lyst til at sove på nogen bænk, da hun viste at politiet kunne komme forbi og samle hende op. og derfor ville hun heller holde sig oppe, hendes hår var lidt uglet i det og hendes kjole var begynde at blive ret så beskidt i det. hendes blik søgte bare rundt på de butikker der lå, hun kunne mærke at hendes mave var begynd at blive sulten i det. dog var hun ikke den som brød ind og ville derfor ikke gøre det, dog havde hun prøvet at stjæle før og ville nok prøve det mange gange.

Michelles lange, smidige skridt bragte hende næsten lydløst gennem byen. Hun havde været på jagt det meste af aftenen, men havde dog ikke været i stand til at nedlægge noget... Måske var hun virkelig ved at være for gammel?... Nej sgu! Hun havde sgu fandme overlevet mere end alle de unge grønskollinge, der kaldte sig jægerer! Ikke om de skulle komme, og feje hende af banen, blot fordi de var yngre! - De havde jo ingen erfaring! Michelle var en meget erfaren jæger, og hun var alt for stædig til at overveje at lade sig pensionere allerede... Hun var jo forfanden da kun fyrre år gammel! Det faktum, at fyrre år faktisk var en høj levealder for en jæger, var ikke noget hun tog sig af. Det var en mindre detalje. Lyden af andre skridt fik hende til at stoppe, og lytte. Små skridt. Lette. Ergo kunne personen der gik ikke være særligt stor... Enten kunne det være en engel, et meget undervægtigt menneske eller ligende, eller det kunne være et barn. Mere forsigt fortsatte hun frem mod lyden af skridt.

//Logger af nu.//

Rosalie gik bare videre mens hun bare søgte efter bare mindst en skraldespand, så hun bare kunne få et eller andet med i sin mave. hun stoppede hurtigt frem da hun hørte nogen der kig, hun så hurtigt frem og fik lidt efter øje på en ældre kvinde. hun så utrolig smuk ud og lignede en i 20erne hvis man spurgte lille Rosalie, hun så bare på hende inden hun hurtigt gik over og gemte sig bag en trappe op til en butik i håb om at hun ikke havde set hende. hun viste at voksne nok ikke ville synes om at hun gik rundt på gaderne, og hun var endda sikker på at de ville ringe efter politiet da hun havde prøvet det før. og hun var ikke den som ville i nærheden af politiet da det bare ville betyde børnehjem, og det var bestemt ikke nået hun havde lyst til.

Michelle nåede at opfange bevægelsen, idet Rosalie gemte sig bag trappen. Mistænksom som hun var rynkede Michelle panden en smule. Det kunne let være et bytte. En engel, der forsøgte at undgå døden ved at gemme sig, og håbe på at hun var dum nok til at gå lige forbi. Tanken derom gjorde hende vred. Blot fordi hun var menneske var hun ikke dum! Faktisk så langt fra. På den anden side kunne det også være et barn. Måske en vampyr forvandlet i en alt for ung alder, der kæmpede for at holde sig selv i live... Selvfølgelig var der også muligheden for at det blot var et menneske. Måske et lille barn, der var stukket af hjemme fra, og som frygtede for at politiet ville slæbe vedkommende med tilbage til dets forældre...
For en sikkerheds skyld lagde Michelle en hånd på sin pistol, men lod være med at trække den. Med lange, rolige skridt begav hun sig tættere på trappen, skikkelsen var forsvundet om bag.

Et hvert andet barns hjerte ville havde hoppet afsted, i dette øjeblik hvor hun kunne høre skridtene kom nærmere og nærmere, men nu var Rosalie jo ikke et hvilket som helst barn, hun var jo en dusørjæger og viste at man skulle holde sig i ro ligemeget hvad der skete. hun lod de små tynde fingere glide ned af hendes højre ben, ned til hendes sorte støvler og fandt sin springkniv frem. hun trykkede sin ryg op mod trappen og stirrede bare ud mod gaden, hun kunne se skyggen der kom tætter og tætter på *gå videre* tænkte hun selv om hun godt kunne se at det ikke var det skyggen gjorde, hun trak sine fødder bedre under sig klar til at hoppe frem. da hun så skyggen var tæt nok på, hoppede hun hurtigt frem og havde sin kniv rettet mod kvindes lår.

Michelle blev ikke synderligt overrasket da den lille skikkelse sprang frem mod hende. Hun greb dog fat om håndledet på den hånd med kniven, og vred armen rundt, så barnet blev tvunget til at stå med ryggen til hende. Så greb hun ud efter den anden arm også, for at krydse barnets arme hen over brystet på det, og derved forhindre det i at gøre synderligt meget skade. "Hvem er du?" lød den bløde, dog hæse stemme i et neutralt tonefald. Hun lod ikke til at tage sig synderligt af det faktum at hun lige var blevet angrebet af et barn med en kniv.