Mødet med Violet! - Violet

Dato : 16. oktober 2010
Årstid : Efterår.
Dag : Lørdag.
Vejr : Vindstille, fuldmåne med klare stjerner på himlen.
Sted : Stranden.
Tid : 18.26
Omgivelser : Ingen tilstede. Blot sand, vand og det høje græs.
Påklædning : Billedet, samt sorte jens og sorte converse.

Sariel var gået ned til vandet denne aften. Han havde ikke rigtig lysten til at vandre i byen og alligevel glemme hvad han havde lavet dagen efter. Han gik helt ned til vandet, det var lige før vandet nåede hans sko så han gik et skridt tilbage og lod sig smile sød af stilheden. Han satte sig en lille meter væk fra vandet og så ud over det smukke vand. Bare for at få det bestemte smukke billedet af havet, printet ind i hukommelsen. Han kastede en flad sten hen af vandet som han lige havde fundet, stenen hoppede hen over vandet, det perfekte smut over det store spejl. Sariels tanker var låst væk, han havde bare ikke lyst til at tænke, kun opleve. Der kom et smil frem på hans kønne læber. Gid der var nogen som han kunne dele denne oplevelse med.

violet kom gående i sin sote t-shirt hvor der stod stjne for livet. og sine mørkeblå strame bukser som fik hendes til at se slanker ud end hun var. og hendes slippers. hun gik stille og mærkede sandet på sine føder, hun så ud over det smukke vand, der kom et lille smil op på hendes læb hun stod for sig selv med sin skulder taske over sin yndige skulder. hun havde et smuk smil placerede i hendes ansigt. *hvor er her smukt* tænkte hun for sig selv.

Sariel sad stadig i sandet. Han så ned på sine sko. *Her er jo ingen alligevel* tænkte han og overvejede ikke engang at se sig omkring for at være sikker. Han tog sine sko af samt sokker og lod sine tær ramme det kolde vand. "uh" lød det fra ham da det kolde vand ramte hans tær. Det var koldt men også afslappende. men længere ville han nu heller ikke gå, han var ikke ligefrem vinter bader. Han længede sig tilbage i sandet med hænderne bag nakken og så op på den klare stjerne himmel. Han smilte for sig selv.

violet kastede en sten i vandet for at slå smut. hun slog 4 smut med den ene sten. hun smilte for sig selv, hvad skulle hun have på stranden. hun viste ikke hvorfor hun var gået derned, hun ville sikkert bare se solen gå ned. violet var svær at vlive klog på nogle gange.

Imens Sariel lå i sine egne tanker på sandet fik han kigget væk fra stjerne, han så en rigtig køn pige, så var han ikke helt alene alligevel. Skulle han kalde på hende eller lade hende bevæge sig her ned til ham på egen hånd. Han så at hun slog smut og smilte af hendes gode kast. Han rullede sine bukser op til under knæene og tog sine sokker ned i skoene og tog skoene i hånden. Han fandt endnu en flad sten og kastede smut hen over til hende så deres sten næsten var ved at ramme. Han gik i vandkanten hen mod hende.

violet opdagede der kom en sten hen mod hendes, hun kiggede hen hvor stenen kom fra, hun så en køn ung dreng kom gåånede i vandkanten mod hende, hun smilte af sig selv, *hmm... skal jeg bare fortsætte* tænkte hun for sig selv, hun kastede en sten igen, den slog 3-4 ssmut igen, hun tog en sten til, hun kastede hårder den her gang, den slog omkring dobbelt så mange smut som den anden gjorde, hun satte sig ned i sandet, hun så op på stjernerne.

Sariel gik videre hen imod hende. Han opdagede at hun opdagede ham. Ham smilte og kom tættere på hende. "det du god til" sagde han til hende da han var nogenlunde 3 meter væk fra hende. Han satte sig 30 centimeter fra hende. "her er smuk ikke?" sagde han så igen og så med op på stjernerne. Sariel var ikke en genert dreng når det kom til stykket og han var rigtig glad for at finde nye venner.

violet så væk fra vandet og hen på drenge der kom nærmer, hun smilte for sig selv. ''det ikke noget'' sagde hun, hun fik øjenkontakt, med drenge som ikke var mere end 30 cm fra hende, ''det må man sig her er'' sagde hun, hun fjernede stille sit blik fra drengen, hun fik det op mod himlen igen, hun elskede at være nede ved stranden om aften, da der altid var stille, ingen små børn der larmer, hun kunne ikke klare det, *hvad skal jeg sieg* tænkte hun for sig selv, hun viste ikke hvordan hun skulle starte en samtale idag,

Han smilte kært til hende. "jeg troede jeg var den eneste her nede om aften men jeg vidst ikke den eneste der elsker natten" spurgte han og smilte til hende igen. Han lagde sig langsomt ned i sandet med hænderne bag nakken, ligesom han lå da han var alene. "hvor er du egentlig køn" sagde han bare lige pludselig. Sariel sagde altid sine tanker, han har også meget svært ved at lyve.

''nej det er du ikke, det er det bedste ved døgnet'' sagde hun med et smil på sine yndige læber, hun rejste sig, hun gik ned til vandet, hun mærkede det kolde vand på sine tær, hun så op på den unge dreng, hun gik der op igen, hun satte sig ned. ''tak'' sagde hun med et smil på sine læber mod ham, *hvor er han sød* tænkte hun for si selv. hun kunne ikke lade hver med at griner af sine tanker,

Han smilte af hendes kønne latter. "hvad er så sjovt?" spurgte han med et forvirret blik. Han kiggede ned på hans fødder og lod fødderne grave sig ned i sandet. Han bed i sin overlæbe, det var en dårlig vane men han gjorde det nu alligevel. "Jeg kan godt li din latter" sagde han og så op mod stjerne. Han sagde det faktisk som om det var det mest naturlige at sige, 'He speeks his mind'.

violet så på ham, hun så hurtigt ned, ''det er bare noget i mine tænker jeg griner af en gang i mellem'' sagde hun uden at se på ham, hun kiggede på ham da han sagde han kunne lide hendes latter. ''tak'' sagde hun med et smil på sine læber, hun smilte til ham, hun lage sig ned ved siden af ham. ''hvad er dit navn??'' spurte hun ham, hun kunne godt være gernert nogle gange,

Han smilte bare af hendes svar. "Mit navn er Sariel, hvad er dit?" spurgte han så nysgerrigt og satte sig op fra sandet og så på hende efter svar. Han så så ud mod vandet igen og smilte. Han synes at hun var en rigtig sød pige, men han følte ligesom at hun måske var en smule genert. "Hvorfor er du genert?" sagde han og så smilende på hende.

hun smilte af ham, ''violet, rart at møde dig Sariel'' sagde hun med et grin på sine læber, hun hade når folk opdagede hun var gernert, hun viste ikke hvorfor hun blev det, hun var jo vampyr så hun burte ikke blive det så nemt, hun så på ham, ''jeg har ingen idé'' sagde hun med et yndigt dmil på sine læber, hun havde et glimt i øjet mod ham. han var da en sød drenge, hun syns han var sød, køn og nuttet,

Sariel smile og igen røg hans tanker ud af munden i steder for at blive i hans tanker, "Du er ikke et menneske, og heller ikke engel" Sariel vidste ikke så meget omkring racer, men han var rigtig god til at fornemme om man var menneske eller ej.
Sariel synes at hun var en rigtig sød pige men - "Er Violet ikke en farve?" Spurgte han undrende. Kan man hedde farver?

violst så på ham, hun kiggede væk da han sagde hun ikke var et menneske, ''nej jeg meget være'' sagde hun, hun smlede sine ben under sin hage, hun kiggede ud mod vandet, ''jo, men mine forældre ville have jeg skulle hedde det'' sagde hun, men så stadig ikke væk fra vandet...

Sariel så på hende igen, "hvad er du?" spurgte han nysgerrigt. Han ville vide det. "Jeg er en engel" sagde han tavst og så på ham med forførende øjne. Han fugtede sine læber stille og krøb en smule nærmere til hende. Han sad næsten lige ved siden af og så på hende fra hendes side. "Du har sådan et kønt ansigt" sagde han hviskede og bare beundrede hendes ansigt.

violet så væk, ''jeg er død'' sagde hun, hun holte armen om sine ben da hun hade at fortælle folk hvad hun var, hun var jo et blodsugende monster, hun var trist over at fortælle ham det da han sikker ville blive bange, ''tak men det er et ansigt fra en vampyr'' sagde hun og så væk, hun ville bare have hun tænkte på noget andet ende hvad hun var, hun havde næsten glemt det den aften.

Sariel så med overraskede øjne og rykkede væk fra hende, "Er du glad for den du er?" spurgte han så roligt. Han ville høre hvad hendes mening var omkring hendes selv, hvis hun synes hun ikke var god nok så var hun måske heller ikke god nok til ham.

violet så på ham, ''ja, men jeg kan være farlig'' sagde hun, men denne gang smilte hun chamernde til ham, hun havde det som om hun var en helt anden når hun var sammen med ham, han var sikkert ikke bange for hende, hun lænte sig tilbage i sandet og kiggede op på himlen, hun elskede at se på stjernerne, hun grinte lidt af sig selv,

"farlig?" spurgte han tavst og var stadig et lille styk væk fra hende. Godt nok var hun tilfreds med sig selv, men hvis hun var farlig? Så kunne det godt være at hun ikke lige frem var noget for ham. Han smilte skævt til hende. Hvis hun var vampyr, spiste hun så engle?

''du har flere spørgsmål, har jeg ret'' spurte hun ham, med et smil, hun ville på ingen måde skramme ham væk, hun ville ikke skade en ven, hun viste godt hvad hun skulle gøre for at søre for at hun ikke kom til at gøre nogle noget, og især ikke ham da hun syns han var rigtig sød, ''men jeg har styr på det'' sagde hun med et smil, hun havde ikke gjordt nogle fortred i alt den tid hun har været vampyr.

"du har styr på det?" spurgte han flabet og løftede det ene øjenbryn. Han børstede sine fødder af fra sand og tog sine sokker på og derefter sine sko. Han så på hende i øjenkrogen. Hvis man var vampyr drak man når man var sulten, men levede vel ikke kun af dyr. "Hvad vil det sige at du har styr på det?" spurgte han så igen. Han sankt en klump og vidste ikke rigtig om han havde lyst til at være her mere, med en blodsugene ilde i menneskeskikkelse.

violet smilte, ''jeg ved hvornår det er en god idé om hvordan jeg holder min sult javent, jeg har holdt mig fra menneske blod, og drukket dyre blod i sted'' sagde hun med en stille stemme, hun så væk da hun kunne mærke lidt anspænding mellem dem. *han vil sikkert bare løbe skrigende væk end at sidde her* tænkte hun for sig selv.

Sariel så overrasket på hende og rejste sig og børstede sandet af fra tøjet. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige." mumlede han og gik først baglæns imens han så på hende og så vendte han sig om og gik langsomt væk. Han sukkede, når han endelig fandt en køn pige så var de blodtørstige monstre.