Engle og Dæmoner? - Zolg

Zolg kiggede på Sariel da han begyndte at hæve sig over jorden end hvad et nomalt menneske kunne, han så tilbage på de to 'børn' som han ville kalde dem da de opførte sig lidt som børn på deres være måde, "smut med jeg 'børn'" sagde han Zolg, han havde ikke lige overskuld til at lege superhelte med sådan nogle 'unger'.
"Hvor våger du at tale sådan til os! Vi er de frygtelige skygger!" Sagde gutten og pigen på samme tid og krysede arme og lændte sig op af hinandens skuldre, hvilket de åbenbart syndtes var mega sejt.
Zolg så lidt opgivene ned med lukket øjne, han så op på Sariel som åbenbart tog alt det her drama lidt for seriøst, men ikke ham, han kunne bare ikke tag de to 'børn' seriøst.

Sariel åbnede øjne langsomt og lod sig svæve i luften lidt over jorden. Derefter lignede det at han stod helt almindeligt i luften. Han gabte pænt flabet og så på de to mystiske personer. "hvorfor er i her?" spurgte han undrende. Hvis de havde været her hele tiden og våget over dem, så måtte det vel kendte den på en eller måde? "Zolg, sig nu bare det er nogen du kender så kan det være de føler sig velkendte" grinte han lavmeldt og smilte flabet.

"Vi udfordre jer til duel!" Sagde dreng og fik det til at lyde at det var en eller anden tegneserie eller noget. Zolg så bare paf på dem, han hørte Sariel tale til ham og så op på ham, "hvorfor skulle jeg dog kender sådan nogle typer?" Spurgte han ham med et hævet øjnbryn.
"Jeg syndes da de ligner mere sådan nogle venner som du kunne finde på at havde" sagde han drillende til Sariel. "Hey vi har lige udfordrede jer til duel, så skal i ikke bare opførre jeg sådan!" Sagde drengen sur, og pigen stod bare stadig med krysede arme og prøvet at se sej ud, hvilket så lidt fail ud.

Sariel grinte og landende roligt på jorden igen. Han ville faktisk bare lige lige blære sig, det var ret nice. Han så overraskende på dem, "i vil udfordre os?" spurte han og grinte hånede bagefter. Han puffede til Zolg, "lol! hørte du det?" sagde han. Han vidste ikke rigtigt om han havde lyst til at bruge krafter på dem, da de så pænt svage ud.

Zolg kunne ikke lade hver med at grine af den måde han sagde det på, "der vist en som har læst for meget tegneserier, eh?" Spurgte han dem.
Zolg så på Sariel, "skal vi virkelig bruge tid på dem?" Spurgte han Sariel men mere nåede han ikke at sige, for han nåede lige at hoppe af sin motorcykel så han nu lå på asfalten, han så op på drengen så havde været nogle hårspidser fra at ramme ham og hans mortorcykel.
"Kom så vi har udfordede jeg, så skal i kæmpe mod os" sagde han og stod med sin lange Katana foran sig med begge hænder på skærftet.

Sariel nikkede og gik helt tæt på pigen, "er du sikker på dette? vi kan jo altid finde på noget andet" hviskede han med en forførende blid stemme. I nogle få sekunder havde pigen helt glemt hvad det var hun havde gået med til men blev så vækket af drengen som skubbede til hende og råbte, "hør ikke på ham!" pigen vågnede så op og sparkede kraftigt til Sariel så Sariel bakkede nogle skridt bagud. "du har nu givet tilladelse til at slå ellers plager jeg ikke at slå på piger" sagde han med en utrolig ond stemme som man ikke lige frem havde troet ville komme fra en engel. Han pegede med sin pegefinder og pludselig var alle små sten svævende omkring ham. "kom an" hviskede han vredt.

Zolg lagde en hånd på Sariels skuldre "de er ikke det værd" sagde han og så hen på dem, de var jo kun børn, i hans øjne og ikke værd at slås med.
Zolg slap hans skuldre og vendte om på hælen og fik sin motorcykel op og stå da drengen fik den til at vælte fordi han huggede efter ham.
"Du skal ikke gå!" Råbte drengen og løsnede sit sværd og skar skråt ned af Zolgs brystkasse så hans tøj revne og han fik et langt snit sår, dreng lavede en baglænds saltumotale og landede på sine ben ved siden af pigen.
Han havde væltet Zolg over sin motorcykel igen... "Kom så face us!" Råbte han og båden pigen og dreng hoppede hop på et flat bygnings tag hvor der var masse af plads at slås på og plus at der var ingen fremme til at bryde ind i kampen.

Sariel mærkede Zolgs hånd på hans skuldre og fik stenene omkring ham til at dale ned på jorden igen. Sariel trak på skuldrende. "kunne ellers godt være" sagde han med et muntert smil og vendte hælen om og gik væk fra dem da Sariel så at Zolg blev skubbet til, ret kraftigt synes han nu alligevel. "hva så nu?? sprugte han med et sjov grin på læben. han grinte faktisk af at det var hans tur til at blvie skubbet til.

Zolg rejste sig op igen men noget havde forandrede sig på ham, hans øjne lyste smaragd grøn, hans tænder var blevet spidser hvilket man kunne se eftersom han vidste dem frem, hans negle var blevet længere og fuldstændig kulsorte, en lav knurren kom fra ham og han så op mod taget og derefter på Sariel, man kunne se had, ødelæggelse og død i hans smaragd grønne øjne, men ikke nok med det, sort røg kom ud af øjne, næseborrende og munden på ham. Zolg så op igen mod taget og med umenneskelig fart var han hoppede op på murren og var igang med at kravle op til drengen og pigen.

Sariel så til under hans forvandling eller hvad der lige skete. Han var jo dæmon så der skulle måske ikke meget til at gøre ham sur. Sariel rev sin bluse af og spredte sine vinger af som han havde på ryggen. Han fløj op på taget. Hans vinger var kulsorte og lignede kun ondskab, men Sariel var jo heller ikke så normal en engel, han var jo dødsengel.

Zolg stod og gloede med had i sine øjne. "Så i vil slås, hehe... jamen i skal da være velkommende til at lide en smertefuld død!" Kom det rasende Zolg men det var ikke hans nomale stemme, det var en mørk, dyb og hadful stemme, fuldstændig anderledes.
Pigen nåede lige at hoppe væk og landede lidt fra Zolg og drengen men var lidt tættere og gjorde sig klar til at kæmpe mod Sariel men var stadig lidt nervøs for drengen hvilket man kunne se på hendes ansigt.
Drengen nåede ikke engang at gøre modstand, Zolg havde grebet ham om sin hals og knugede om halsen mens han smilte djævlisk til ham, den anden hånd som han havde fri blev antændt og den smaragd grønlige ild stod om hans hånd, man kunne lige skimte hånden inde i ilden. "ynkeligt" sagde han bare uden at vise noget som helt humør, der var kun død, had og ødelæggelse.

Sariel landede og så hvad Zolg var i gang til at gøre, at slå ihjel var en grim ting det var kun noget man gjorde hvis det var selvforsvar og Zolg var ikke lige frem i nød. "Zolg! nej!" råbte han og løstende grebet om drengen med sin evne. Altså han havde lige fået Zolgs hånd til at åbne så drengen faldt ned på jorden. Drengen var virkelig rad og løb væk sammen med pigen. "Det... kan... jeg... ikke.. TILLADE!" råbte han og skubbede Zolg ned mod taget så han lå helt stille. Da han drengen og pigen var nået længere væk så slap Sariel grebet om Zolg og han faldt ned på knæene. Han pustede, og hade fået hovedepine. Zolg var svær at tæmme.

Zolg rejste sig op og lændte sit hoved lidt på skrå mens han bare smilte med had og død til ham, han antændte begge sine hænder da Sariel fik ilden før til at slukke, røgen stod ud af munden, øjne og næseborrende mens han gik nærmere mod Sariel, men kunne se at han var blevet større end han nomalt var, Zolgs muskler er blevet større og en lav dyb knurren kom fra ham, han satte af i et spring og hævede den ene hånd så man kunne se hans barberblade skarbe klør som var hårdere end metal.

Sariel sad og pustede og så at Zolg var på vej hen mod ham. "fuck" sagde han tavst og satte i spring med at løbe væk fra ham. "det er mig! SARIEL!" råbte han og vidste ikke rigtigt hvordan han kunne komme nok væk fra ham, for så vidt han vidste så kunne dæmoner også flyve. Men alligevel satte han et spring ud i luften og fik vingerne spredt ud. Da en engel ikke vejer så meget kan de flyve hurtigere så det ar det Sariel gik efter. Hurtigt var han væk fra taget og var langt ude i mørket.

Sariel nåede lige at lette fra jorden før Zolg fik ramt på ham, hans hånd fløj lige ned i astfalten, Zolgs hånd ødelagde fuldstændig det lille stykke af taget som han ramte.
Han hev sin hånd og så med had efter han, Zolg så efter Sariel som var nået et stykke fra ham, han blev en smule større med ikke meget mere, han faldt sammen på jorden, hans musklerne blev større og hans trøje flækkede fuldstændig så han stod i bar overkrop, hans hud blev en meget mørkelilla, store mørkelilla muskuløse vinger voksede ud af hans ryg med gribeklør, hans ben og føder begyndte at ændre sig til det ekstreme, hans føder blev længere og blev til store sorte hove.

Hele forvandlingen tog nogle få sekunder, Zolg satte af fra bygnings taget med antændte hænder, hvis det havde været bælravende mørk og Zolg stod lige nu inde i det mørke ville han kun se omrisset af Zolgs dæmonform og et stærkt smaragd grøn lysskær.
Han havde en utrolig hurtigt fart med sine vinger og kunne se Sariel lige frem, han begyndte at kaste store smaragd grønne ildkugler efter ham mens han bare grinte højt så han kunne høre ham.

Sariel skreg "Zolg det er mig forhelved!" han anstrengte sig og fløj pænt stærkt mod. det var meget mørkt men de lyste ild kugler som næsten ramte ham lyste det en smule op. Han panikkede og fløj endnu hurtigere, det var umuligt at fange ham nu. "Det er Sariel!" skreg han igen og dykkede voldsomt ned i mørket og var ikke til at finde.

Dæmonen udbrød et brøl som Sariel helt sikkert også kunne høre og så begyndte han bare at kaste med store ildkulger mod det sted hvor Sariel havde dykket ned, for han kunne ikke se ham nogle steder,
en stikflamme skød op i luften hver gang at ildkuglerne ramte jorden hvor dæmonen viste at Sariel gemte sig.
efter en times lysshow stoppede han med at kaste og landede det sted hvor han havde kastede mod og lyste stedet en smule op i et grønligt smaragd skær for at bedre kunne lede efter englen.
Dæmonen havde follede sine vinger tæt ind til ryggen så meget de nu kunne, en dyb knurren af arriskab over at han ikke kunne se Sariel gjorde dæmonen bare endnu mere rasende, "KOM FREM!" Brølede han med sin dybe hadfyldte stemme, ud i luften så han var sikker på at Sariel hørte det.

Hvad Zolg ikke vidste, eller hvad det end nu var der var efter ham vidste han ikke helt. Men altså det han ikke vidste var at, efter Sariel havde dykket ned i mellem træerne var at han havde fløjet videre under træerne i meget hurtigt fart. Han var dog stoppet ved et træ for at få lidt luft til lungerne. Han blev dog vildt forskrækket da han hørte et brøl meget langt væk hvor han var. Han gispede og styrtede hjem og sørgede for at der var ingen spor efter ham.

// out //

//Boring :3
men oki :)